Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvægracer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvis Kød oftest er alt for overlæsset med
Fedt.
Foruden at man baade i og uden for Europa
træffer mange fortrinlige
Korthornsbesætninger, har Racen bidraget til at ændre det opr.
stedlige Kvæg i fl. Lande og Egne, hvor de
naturlige Forhold begunstiger Bevarelsen af
Korthornets gode Egenskaber. Bl. a. er det
slesvig-holstenske Marskkvæg
væsentligst at betragte som dannet ved
gennemført Krydsning (se Husdyravl) med
Korthornskvæg. Eiderstedt-, Ditmarsk- og
Wilstermarsk-Kvæget er Kvægslag,
som kommer Korthornet meget nær; i en vis
Henseende overgaar de det endog; de er
nemlig gennemgaaende bedre Malkekvæg end
Korthornskvæget i England. Der træffer man nok
baade Individer og Stammer, som er
forholdsvis mælkerige; men i saa Fald savner man
ogsaa en Del af den Kropbygning og Kødfylde,
som karakteriserer det udprægede
Korthorns-Kødkvæg.
Bl. Skotlands Kvægslag er
Ayrshire-Kvæget (Fig. 18) fra det sydvestlige
Grevskab af s. N. kendt som godt Malkekvæg,
og hvor det igennem faa Generationer opdrættes
og bruges fuldt ud som saadant, faar det
ogsaa Malkekvægets særlige Præg og Evner; men
meget af Ayrshire-Kvæget er i H. t. Form og
Evner at betragte som en Mellemting mellem
Malke- og Kødkvæget. Løden er rødbroget,
Hornene i Reglen temmelig svære, stærkt rejste og
ofte med bagtil rettede Spidser. Det er ret
haardført og gennemgaaende sundt; dets
Renommé er ogsaa saa udmærket, at det
anvendes meget uden for Hjemstavnen, bl. a. i
Norge, Sverige (hvor det endog er talrigere end i
Ayrshire) og enkelte Steder i Danmark.
Paa Overgangen mellem de forbedrede
Landracer og Kulturracerne, men dog ubetinget
nærmest de sidste staar det skotske kullede, sorte
Angus- (ell.Aberdeen-Angus-) (Fig. 19)
og Galloway-Kvæg, der har hjemme
henholdsvis i Mellemskotlands nordøstlige
Grevskaber (Forfar, Kinkardine og Aberdeen) og i
de sydvestlige skotske Grevskaber
(Kirkcudbright, Wigton, Dumfries og Dele af Ayr).
Begge Racer indtager en fremragende Plads blandt
Europas Kødracer og er ikke langt fra at gøre
Korthornet Rangen stridig paa de eng.
Kødkvægskuer. P. Gr. a. deres Trivelighed, tidlige
Modenhed og gode Kropbygning fortjener de
ogsaa deres gode Ry. Navnlig er de ansete,
fordi de leverer meget lidt »Affald« ved
Slagtning, som Følge af, at Hoved og Lemmer er
meget fine; og deres valseformige Krop med
kun lidet fremstaaende Hofter tyder paa, at
Kødfylden er stor; da fremdeles
Fedtfordelingen er forholdsvis ligelig, forstaar man, at
Angus- og Galloway-Kvæget — navnlig
førstnævnte — er højtskattet som
Fedningsmateriale, ligesom ogsaa, at det, anvendt til
Krydsning, ved Produktion af Slagtekvæg, yder store
Fordele, hvor Forholdene ikke tillader Opdræt
af Kvæg, der er i den Grad fordringsfuldt som
det rene Angus- og Galloway-Kvæg; og dog er
dette heller ikke i denne Henseende saa
vanskeligt som Korthornet.
Irland er ikke synderlig rigt paa egne
Kvægracer, idet største Delen af Kvæget paa
»den grønne Ø« er af eng. ell. skotsk
Oprindelse. Der findes dog en lille Race,
Kerry-Kvæget, som i Størrelse og Præg har en hel
Del tilfælles med Bretagne-Kvæget; men det er
knap saa godt Malkekvæg som dette, og dets
Lød er oftest helt sort, undertiden rød. Det
alm. Kerry-Kvæg fortjener næppe Navn af
forbedret Landrace; dette kan derimod nok siges
om det saakaldte Dexter-Kerry-Kvæg,
som dog nærmest maa opfattes som en i
Kødretning udviklet Varietet af Racen.
Kerry-Kvægets Hjemstavn er Kerry-Bjergene, men uden
for disse Egne, f. Eks. mange Steder i England,
kan ni an træffe denne Ko — the poor man’s
cow — anvendt hos Husmænd, hvortil den
ogsaa p. Gr. a. sin Nøjsomhed egner sig
fortrinlig.
Omtrentlig Vægt (og omtrentlig
gennemsnitlig aarlig
Mælkemængde) af nogle af de vigtigste europ.
Kvægracer (Køer).
| Malkeracer | Vægt i kg | Aarlig Mælkemængde i kg |
| Jysk | 400—500 | 3500—4000 |
| Rød dansk | 400—500 | 3500—4000 |
| Telemarks | 300—350 | 2000—2500 |
| Jämtlands | 180—250 | 1200—1400 |
| Angler | 350—450 | 2500—3000 |
| Breitenburger | 600 | 3000 |
| Hollandsk | 500—700 | 3000—4000 |
| Simmenthaler | 600—800 | 3000—4000 |
| Schwyzer | 500—600 | 3000—4000 |
| Allgauer | 350—450 | 2500 |
| Flamsk | 500 | 2500—3000 |
| Normannisk | 550—600 | 3000—3500 |
| Bretagne | 300 | 2000—2500 |
 |
| Fig. 18. Ayrshire-Ko (C. Reid fot.). |
 |
| Fig. 19. Angus-Ko (C. Reid fot.). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
