Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 67 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvægracer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Malkeracer	Vægt i kg	Aarlig Mælkemængde i kg
Jersey	300—350	2500—3000
Guernsey	350—400	2500—3000
Rødt kullet Kvæg	500—600	2500—3000
Ayrshire	400—450	2500—3000
Kerry	250—300	2000—2500

Arbejds- og Kødracer	Vægt i kg
Ungarsk siebenbürgsk	500
Højlands	500—600
Shetlands	175—200
Limousiner	475—550
Auvergne	450—500
Scheinfelder	550
Harzer	400—450
Devon	500—550
Sussex	600—650
Hereford	550—600
Korthorns	550—650
Angus og Galloway	500—600
Charolais	550—650

Danmarks Kvægavl.

Af Danmarks K. er 1. Det jyske ell.
sortbrogede danske Kvæg det i H. t.
Herkomst mest ublandede. Det har, som Navnet
antyder, hjemme paa den jyske Halvø; det er
muligt, at Landets første Nybyggere har
benyttet dets Forfædre som Husdyr, og saafremt
Tamkvæget stammer fra Uroksen, er det heller
ikke udelukket, at der i Danmark, hvis
Tørvemoser er rige paa Skeletter og Skeletdele af
bos primigenius, har fundet Tæmning af Okser
Sted — men i øvrigt kender man ikke
synderlig til det jyske Kvægs Forhistorie og
Herkomst. Kun saa meget er vist, at det er
beslægtet med de andre nordeuropæiske
Lavlandsracer, saasom det holl. Kvæg (derom
vidner Hovedskallens Form), og at Kvæget i
Jylland allerede fra gl Tid af, ogsaa uden for
Danmarks Grænser og navnlig i Tyskland og
England, har kunnet glæde, sig ved et vist Ry
for sine gode Egenskaber. Dengang var det især
søgt, fordi dets Kød var særdeles godt, og der
er ingen Tvivl om, at de jyske Landmænd
allerede i umindelige Tider har lagt. Vind paa
og har forstaaet at producere Slagtekvæg, der
var forholdsvis godt og svarede til Tidens
Fordringer. Men med 19. Aarh. begynder disse
Fordringer at stige, og da man dengang mente,
at det jyske Kvæg ikke var godt nok i sig
selv, søgte man, navnlig i 1820’erne, at forbedre
det ved Krydsning med forsk. fremmede
Racer, saasom Kvæg fra Schweiz, Tyrol, den
holstenske Marsk og England. Disse
»Forædlingsforsøg« fik dog kun en kort Levetid, fordi der
rejste sig mange ivrige Forsvarere for den
jyske Races Bevarelse og Forbedring ved sig
selv. Senere har den jyske Races selvstændige
Bestaaen atter gentagne Gange været truet —
man indførte f. Eks. i 1840’erne en Del
Ayrshire-Kvæg (til Skanderborg Amt) og i
1850’erne Galloway-Kvæg (til Ringkøbing Amt),
ligesom der ogsaa kom en Del østfrisisk og holl.
Kvæg til Jylland; men ingen af disse Racer fik
blivende Bet. For Tiden findes der dog en Del
holl. Kvæg i de sønderjyske Landsdele.

Ved Midten af 19. Aarh. var det jyske Kvæg
en Mellemform, hverken en udpræget
Malkerace ell. en decideret Federace. Det var
tilsyneladende en udmærket Race, hvor man, som
i Jylland, lagde stærk Vægt paa Opdrætning af
Handelskreaturer (Stude til Fedning, Kvier til
Malkebrug), men i øvrigt ogsaa selv drev
Studefedning og Mejeribrug. Man prøvede paa at
udvikle Racen yderligere for at faa den endnu
bedre egnet i disse Retninger, men opgav det
igen. Saa forsøgte man at spalte Racen i 2
Typer, en Kødtype og en Malketype. I sidste
Halvdel af 19. Aarh. var der ved
Landmandsforsamlings-Dyrskuerne en Afdeling for hver af
disse Former. Fedetypen, som kaldtes »det
mere tætte Slag«, er imidlertid nu forsvundet
fra saavel Dyrskuerne som Avlen. Der var
ingen Betingelse for at oparbejde en saadan
Race. Fedeanlægget har ikke været saa stærkt
udtalt, at det »tætte« Kvæg kunde konkurrere
med Korthornet, som første Gang indførtes til
Landet i 1860’erne. De jyske Kvægopdrættere
har heller ikke kunnet finde sig i, at
Malkeevnen reduceredes til et rent Minimum, og
Naturforholdene i Jylland er ikke saa gunstige, som
de maa være, for at det skal lykkes at skabe
højt kultiveret Kødkvæg. Det gik langt lettere
med at udvikle Racen til en Malkerace. De
Anlæg, den opr. Race besad, saavel som de
Forhold, Dyrene levede under, passede bedst
til dette Formaal. Interessen for Udvikling af
en yderig Malkerace øgedes ogsaa stærkt i den

Fig. 20. »Elkær Felix«, jysk Tyr af Malkerace.

Fig. 21. Jysk Ko af Malkerace.

Fig. 22. »Sø IV«. Jysk Tyr af det »tætte« Slag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>