Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kyst - Kystartilleri - Kystbatteri - Kystbefæstning ell. Søbefæstning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udpræget Længdekyst kan fremhæves
Sydamerikas Vestkyst, som Tværkyst Lilleasiens
Vestkyst.
C. A.
Kystartilleri kaldes for Skytsets
Vedkommende den Del af Artillerimateriellet, der er
bestemt til Bestykning af Værker, som er
anlagte til Beskyttelse for Kyster, Havne, Byer,
der grænser til Vandet, o. l. K. er altsaa i det
væsentlige monteret paa Søforter, (se for øvrigt
Artilleri og Kystskyts).
H. H.
Kystbatteri er et ved Kysten liggende Batteri,
bestykket med ret kraftigt Skyts. K. maa i
Modsætning til alm. Batterier være indrettet til
Fodfolksforsvar, for at det ikke skal blive
overrumplet af en mindre, landgaaet Styrke, men
dets Artilleri vil i Alm. kun være bestemt til at
virke til een Side. (Se Kystbefæstning).
Sch. P.
Kystbefæstning ell. Søbefæstning
anlægges saavel paa Kysten som i Søen for at
beskytte en Havn, en Red, en Flodmunding, en
Kanal e. l. mod et Angreb fra Søen og vil da
ofte være knyttet til en Landbefæstning for
i Forbindelse med denne tillige at sikre det
beskyttede Objekt (By, Krigshavn) mod
Bombardement, men K. kan ogsaa anlægges
selvstændigt paa Kysten paa St., hvor der er
Mulighed for Landgang for at hindre en saadan.
Benævnelserne K. og Søbefæstning bruges dog
ofte i Flæng og f. Eks. omfatter Kbhvn’s
Søbefæstning baade K.- og Søbefæstningsanlæg.
Ved Anlægget og Konstruktionen af K.’s
Værker maa der tages Hensyn til, at
Hovedmodstanderen er en fjendtlig Flaade, og K. maa
derfor udstyres med panserbrydende Skyts af
samme Kaliber (c. 40 cm), som det der findes
paa Kampskibene, med middelsvært Skyts til
Bekæmpning af Krydsere og Kystforsvarsskibe
og med hurtigskydende Skyts til at virke
mod Torpedo- og Undervandsbaade, og Skytset
maa, for hurtig og let at kunne følge den meget
bevægelige Modstander, være opstillet saaledes,
at det har stor Retningsfrihed og bekvem
Adgang til Ammunition, saa at Skydningen kan
foregaa hurtigst mulig. Da Modstanderen kan
optræde med faa Timers Varsel, maa K. til
enhver Tid være kampberedt, og der kan derfor
for dens Vedkommende ikke blive Tale om som
ved Landbefæstningen at paaregne udført
større supplerende Armeringsarbejder, efter
Krigens Udbrud. Principielt er K.’s Værker
byggede i Lighed med Landbefæstningens, men
de nødvendige Dækningstykkeher har hidtil
overgaaet dennes, og ved Søforterne er
Fordringerne til Stormfrihed ikke saa store, idet
en Storm paa disse vanskelig vil kunne tænkes
gennemført, saa længe de endnu er
kampdygtige, ligesom det er indlysende, at en
Camouflering som i Landbefæstningen ikke kan
bringes til Anvendelse over for et Søfort, men vel
over for de paa Kysten liggende Anlæg. I det
moderne hurtigt og sikkert skydende Kasteskyts,
om muligt monteret paa Jernbaneaffutage, har
K. endelig et fortrinligt Vaaben til at virke mod
Skibenes Dæk, der er disses mest saarbare
Punkt. Den Fare, der truer fra dette Skyts, vil
i Forbindelse med Kystforsvarsskibe, Torpedo-
og Undervandsbaade tvinge de fjendtlige Skibe
til at holde sig i Bevægelse, hvorved deres
Skydning vanskeliggøres, medens de udlagte
Minespærringer ell. andre faste ell. flydende
Spærringer i høj Grad vil begrænse
Bevægelsesfriheden, og endelig vil Lyskasterne, der haves
med Diametre paa indtil 2 m, idet de enten
anvendes som Søgelys for at opdage de
fjendtlige Skibe ell. som Spærrelys for at hindre disse
i ubemærket at nærme sig Værkerne, yderligere
tjene til at vanskeliggøre Manøvreringen. I K.
indgaar endnu som et nødvendigt Led
Luftmaalsskytset til Afværgning af Angreb fra
Luften, og undertiden, særlig hvor det drejer sig
om Spærring af et smalt Farvand, faste
Torpedoudskydningsstationer. — Hvor K. skal sikre
det beskyttede Objekt mod Bombardement, maa
den skydes betydeligt frem, men det er ikke
muligt at opgive bestemte Afstande, idet disse
foruden af Farvandets Sejlbarhed afhænger af
de Kampmidler, hvormed den sandsynlige
Modstander vil optræde, og derigennem af de
politiske Forhold, ligesom disse ogsaa vil være
afgørende for, om man vil kunne undlade en
Sikring mod Landsiden. Ved Anlæg, der kun har
til Opgave at hindre en Landgang, vil en
Landbefæstning altid kunne undlades, men de
udførte Værker bør da være forsynede med
Selvforsvar bagud for ikke at blive tagne i Ryggen
af mindre, landsatte Styrker. I øvrigt vil man
i Fremtiden ved denne Art af K. i stor
Udstrækning anvende Jernbaneskyts, der under
Forudsætning af, at de nødvendige Spor er
anlagt, let og hurtig vil kunne optræde paa
ethvert Punkt af Kysten, hvor der trues med
Landgang.
K.’s Værker deles i Søforter,
Kystforter og Kystbatterier. Søfortet er et
lukket Værk, bygget paa en Opfyldning i Søen
og indrettet til Forsvar til alle Sider. Fortet vil
i Alm. bestaa af en Fortø omgivet med en i
nogen Afstand liggende Bølgebryder, saaledes
at der inden for denne dannes en vaad Grav,
som paa Strubesiden gives en saa stor Bredde,
at der her dannes en mindre Havn. Paa
Fortøen, der ofte hæver sig til betydelig Højde,
findes Skytset opstillet paa Dækket bag 20—30
m tykke Jordbrystværn med 2 m tykke
Beklædningsmure af Beton øg maaske beskyttet af
lette Panserskærme, men i øvrigt under
aaben Himmel og mellem kraftige
Traverser, eller undertiden i Panserkupler eller
i særlige Tilfælde, hvor Skudfeltet er
begrænset, i Panserkassematter. Paa Dækket
findes desuden Kommando-, Afstandsmaalings-
og Kikkertstationer, ofte beskyttede af lette
Panserkonstruktioner og anbragte paa
Traversernes Kroner, samt Spor til Lystkastere, der i
øvrigt ogsaa anbringes lavt ved Foden af
Fortøen. Under Skytsopstillingen findes skudsikre
Ammunitionsmagasiner med tilhørende
Ophejsningsrum og midt inde i Fortøen en
Krigskaserne med Belægnings-, Proviant- og
Maskinrum, Søminestation m. m. Da Krigskasernen
er lidet egnet til Ophold under Fredsforhold,
vil man ofte i Struben af Fortøen finde en
Fredskaserne, som ligger mere udsat, men som
har direkte Adgang til Lys og Luft, og som paa
mindre Forter ofte vil være den eneste Kaserne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
