Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kystbefæstning ell. Søbefæstning - Kystbeskyttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kystfortet er i alt væsentligt bygget
som Søfortet, men er p. Gr. a. sin Beliggenhed
paa en Ø ell. paa det faste Land mere udsat
for Nærangreb og derfor omgivet med en
virksomt flankeret Grav, og en Del af dets
Besætning vil ofte være Fodfolk i Modsætning til
Søfortet, hvor Besætningen udelukkende bestaar
af Kystartillerister.
Kystbatteriet vil i Alm. bestaa af et
kraftigt og med Traverser udstyret Brystværn,
bag hvilket Skytset er opstillet paa Linie,
saaledes at det i Alm. kun kan virke til een Side.
Batteriet udstyres med Ammunitionsrum under
Brystværn ell. i Traverser, og under Hensyn til
dets Beliggenhed og Opgave i større ell.
mindre Grad med skudsikre Belægningsrum og
med Strubeforsvar. Hvor det er muligt, lægges
Batteriet gerne højt for at hindre plongerende
Ild og Indseende fra Skibenes Krigsmers, og
fordi den høje Beliggenhed begunstiger
Batteriets Ild. I øvrigt bruges Betegnelserne
Kystfort og Kystbatteri i Flæng, men man vil dog
som Regel kunne gaa ud fra, at Skytset i et
som Batteri betegnet Værk kun er bestemt til
at virke til een Side.
Kampen om K. vil i Alm. forme sig som
et voldsomt Angreb af den fjendtlige Flaade i
Forbindelse med et kraftigt Bombardement,
som dog under Hensyn til Flaadens
forholdsvis ringe Ammunitionsforsyning altid vil blive
ret kortvarig, og som derefter, hvis det
tilsigtede Maal ikke naas, rimeligvis vil blive
efterfulgt af en Blokade, afbrudt af ny Angreb.
Medens Verdenskrigen viste, at den
permanente Landbefæstning var det moderne
Artilleri underlegen, kan noget tilsvarende ikke
udtales om K. Det lykkedes ikke Ententen at
erobre Anlæggene ved Dardanellerne og paa
Gallipoli (1915) og heller ikke at gøre Landgang
paa Belgiens Kyst, men vel Japanerne efter
forudgaaende Landgang at erobre Tsingtau (1914)
og Tyskerne, ogsaa i Forbindelse med en
Landgang, at tage Øsel (1917). Det kan næsten
fastslaas som en Regel, at en K. ikke kan tages
alene ved Angreb al en Flaade, men kun ved
en samtidig Landgang (smlg. ogsaa Port
Arthur 1904), og dette er endda ikke altid
tilstrækkeligt, som Forholdene ved Gallipoli viste.
Historie. Indtil henimod Midten af 18.
Aarh. falder K.’s Historie til Dels sammen med
Landbefæstningens, for saa vidt man i det hele
taget vil tale om en særlig K. før den Tid, og
selv i nævnte Aarh. er det ikke stort, der
udføres af K. ud over simple Jordbatterier paa
Kysterne og mindre Jordopfyldninger i Søen,
hvorpaa der dog særlig i England byggedes
Martello-Taarne, een eller flere Etagers
murede Taarne, i hvilke Skytset opstilledes.
Endnu indtil c. 1860, da det riflede Skyts
indførtes, var Anvendelsen af saadanne
Konstruktioner det alm., idet man dog var begyndt paa
at erstatte Taarnene med kassematterede, ofte
toetages Forter, opført af Murværk og Granit.
Over for det riflede Skyts kunde de sidstnævnte
Konstruktioner ikke holde Stand, og man
begyndte derfor i England paa at forsyne saavel
Skydeskaarene i Batterierne som
Skydehullerne i Forterne med Panser efter Sandwich’s
System, og i enkelte Forter, der opførtes i denne
Periode, udførtes endogsaa hele Fortets
Yderklædning af Panserplader. Fra denne Periode
stammer ogsaa Tanken om at opstille Skytset
i Kystbatterierne i Forsvindingsaffutager, blandt
hvilke særlig Moncrieff’s System fandt Indpas
i England. Andre Steder, og særlig i Tyskland,
gik man over til at anvende
Panserkassematter ell. Panserkupler af haardtstøbt Støbejern.
Medens den førstnævnte og maaske ogsaa den
sidstnævnte Fremgangsmaade nu maa betegnes
som forældet over for det moderne
Skibsartilleri, vil der intet være til Hinder for fremdeles
at anvende Forsvindingsaffutager i de egl.
Kystbatterier, men i øvrigt vil Kystforsvaret, som
allerede antydet ovenfor, i Fremtiden for en
væsentlig Del blive baseret paa
Jernbaneskytset i Forbindelse med Flaaden og faste
Opstillinger af Kasteskyts, og skal der nødvendigvis
anlægges Forter i Søen, vil disse sandsynligvis
blive udført som store Jordværker efter lgn.
Principper som anvendt ved Kbhvn’s nyere
Søbefæstning dog med betydelig større
Anvendelse af Beton. (Nyere Litt.: v. Leithner,
»Die Küstenbefestigung« [Wien 1894];
Brialmont, La défense des côtes [Bryssel 1896];
Lomholt, »Kampen om K.« [Kbhvn 1896];
Grasset, La défense des côtes [Paris 1899];
Mielichhofer, »Der Küstenkrieg« [Wien
1903]; Clarke, Fortification [London 1907];
Stavenhagen, »Die Küstenbefestigung der
ausserdeutschen Seemächte« [Berlin 1909]).
Sch. P.
Kystbeskyttelse. Kyststrækninger, der
bestaar af forholdsvis løst Materiale, Sand, Grus,
Blandinger af Ler med Sand og Grus samt
blødere Stenarter, er udsatte for Angreb af
Bølgeslaget, hvorved det ved Kysten liggende højere
Land underskylles og efterhaanden styrter
ned, saaledes at der dannes stejle, ubevoksede
Brinker, som ved senere Angreb, efter at de
nedstyrtede Jordmasser er førte bort,
yderligere underskylles. Angrebet paa Kysten afhænger
af Fastheden af det i Brinkerne staaende
Materiale, af Kystens mere ell. mindre udsatte
Beliggenhed (dens Retning i Forhold til de stærke
Storme), og endelig af Udstrækningen af
Forstrand og Landgrund, idet jo fladere og bredere
Forstrand og Landgrund er, desto mere
svækkes Bølgerne, inden de naar ind til Kysten; en
stenet Forstrand og Landgrund vilde være
mindre udsatte for Bortskæring end en stenfri og
vil ved deres større Ujævnhed frembyde, en
større Modstand mod Bølgerne og derfor
yderligere svække dem. — Hvor Landgrund og
Forstrand er tilstrækkelig brede og flade og ikke i
væsentlig Grad paavirkes af Bølgeslaget, vil en
K. af det højere Land kunne udføres, ved at
dette beklædes paa den Del, der ligger mellem
Forstranden og den Højde, hvortil Bølgeslaget
ved Højvande naar. Beklædningen, »Dækværk«,
kan ske ved Bolværk, Mur ell. helst ved en
stenklædt Skraaning (Stenglacis), da et saadant
ikke i saa høj Grad som de stejle Vægge giver
Anledning til Udskæring ved Foden; sjældnere,
og kun under særegne Forhold (i Marsken), er
en Græstørvbeklædning tilstrækkelig. Stenglacis
og Mure bør sikres mod Underskylning ved,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
