Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kystfredning - Kystfund - Kysthospital - Kystklima - Kystkrig - Kystlandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den foreskrevne Afmærkning af den fredede
Kyst har fundet Sted, med Bøder, der
forhøjes betydeligt, hvis Borttageisen er sket ved
Anvendelse af Dampkraft ell. desl. I
Gentagelsestilfælde kan det derhos ved Dommen
bestemmes, at Fartøjet, Redskaberne og de
ulovligt borttagne Genstande skal være forbrudte til
Fordel for Statskassen. Borttagelse eller
Forvanskning af anbragte Fredningsmærker eller
Anbringelsen af saadanne Mærker paa en ikke
fredet Kyst straffes med Bøder ell. Fængsel.
Enhver, der vil søge Erhverv ved Optagelse
af de ommeldte Materialier fra Søterritoriet,
skal derom gøre Anmeldelse til Registrerings-
og Skibsmaalingsbureauet i Kbhvn, der fører
Register over de Anmeldte. Paa begge Sider
af det benyttede Fartøj skal derhos med 10
Tommer (26 cm) høje Skrifttegn paamales
»St. F.« og Fartøjets Registreringsnummer.
Tilsynet med Overholdelsen af Bestemmelserne i
L. af 18. Maj 1906 føres af Politiet med
Bistand af Fiskerikontrollen, Toldopsynet og
Strandfogderne. Udgifterne ved K. bæres af
Statskassen. Smlg. Kystbeskyttelse.
H. Gr.
Kystfund er i Danmark den arkæol.
Benævnelse for en egen Art store Stenalderfund, der
fremdrages ved Hav- og Fjordbredder og paa
smaa Holme og Øer, og som bestaar af
Kulturrester fra Stenalderens Bopladser ved
Kysterne. De maa i det hele sammenstilles med
de samtidige Skaldyngefund. Som disse
indeholder de Flintredskaber, hele ell. itubrudte,
i Mængde, endvidere Affald fra
Flinttilhugningen, Flintmateriale, og undertiden Lerkarskaar,
tildannede Benredskaber, Dyreknogler,
Muslingeskaller o. s. v. De sidstnævnte, lettere
forgængelige Sager mangler dog ofte helt ell.
delvis, vistnok gaaede til Grunde i Tidernes Løb.
Fundpladserne henligger snart uforstyrrede fra
Oldtiden af, dækkede af Sand- ell. Dyndlag,
som p. Gr. a. særlige Naturforhold har dannet
sig over dem; snart er Sagerne ved højere
Vandstande blevne udskyllede af Havet og
omlejrede. Der skelnes saaledes mellem dækkede
og aabne K. (se i øvrigt under Stenalder).
C. Ngd.
Kysthospital kaldes Hospitaler ved Kysten,
beregnede paa Behandlingen af kirtelsyge Børn.
Behandlingen er væsentlig baseret paa den
gunstige Indvirkning af Sollys, frisk Luft og Bade.
Det første K. i Danmark oprettedes 1875 paa
Refsnæs tæt ved Kalundborg, særlig paa
Initiativ af Dr. Engelsted; det er oprettet ved
private Bidrag og drives ogsaa væsentligst
derved. Efter at Kampen mod Tuberkulosen er
taget op med stor Støtte fra Staten, er der
oprettet fl. K., særlig ved Juelsminde, idet
K. og Kystsanatorier er mellem de Anstalter,
dér omfattes af Tuberkuloselovene.
G. N.
Kystklima, se Klima.
Kystkrig (Søv.) kaldes Kampen mellem Sø-
og Landstridskræfter om Besiddelsen af en
Kyststrækning. Søstridskræfterne kan i K.
anvendes i forsk. Øjemed, enten som Støtte for de
langs Kysten opererende Tropper ell. som Støtte
for Landsætning eller Ombordbringelse af
Tropper. Hvor det drejer sig om Foretagender af
længere Varighed, er det nødvendigt at være
Herre paa Søen i det paagældende Farvand,
hvorfor Fjendens Søstridskræfter enten maa
være nedkæmpede ell. effektivt blokerede i
deres Basishavne i Nærheden af Operationsstedet.
Som Eksempel paa den første Art af K. under
Verdenskrigen kan nævnes Englændernes
Beskydning af den flanderske Kyst, der
forhindrede Tyskernes Fremtrængen langs Kysten til
de nordfranske Havne. Englænderne anvendte
hertil særlig Monitorer, der egner sig godt til
K., da de p. Gr. a. deres lave Dybtgaaende kan
komme Kysten nær, ikke frembyder noget stort
Maal og er forsynede med langtrækkende svært
Skyts. Ved Landsætning og Ombordtagning af
Tropper maa Søstridskræfterne gøre sig saavidt
muligt til Herre paa Kysten, saa de kan sikre
Troppernes Transport, indtil disse henh. har sat
sig fast i Land ell. er kommen om Bord.
Foruden egl. Kampskibe maa Søstridskræfterne
være i Besiddelse af Transportskibe og Materiel
til Transporten mellem Skibe og Land.
Operationerne maa, om muligt, foregaa paa Steder,
der frembyder de bedste Betingelser for en
saadan Transport. Landgangsoperationerne
indledes med en kraftig Beskydning af Kysten og
derefter hurtig Landsættelse af Afdelinger, der
kan sætte sig fast i Terrainet og forhindre
Fjenden i at forstyrre Landsætningen af de
øvrige Tropper; Ombordtagningen maa derimod
helst foregaa saa skjult som muligt for
Fjenden, da den ikke af Hensyn til egne Troppers
Sikkerhed kan forberedes ved Beskydning fra
Søen. Som Eksempel paa denne Art K. fra
Verdenskrigen kan nævnes Operationerne ved
Dardanellerne, der indlededes og afsluttedes af de
fr.-eng. Søstridskræfter.
C. B-h.
Kystlandet, fælles Navn paa 3, tidligere til
Østerrig-Ungarn hørende, Kronlande, Görz og
Gradiska, Istrien samt Triest, som ved
Fredsslutningen 1918 afstodes til Italien. Arealet er
7960 km2. K. omfatter Isonzos og dens Biflod
Wippachs Afløbsomraade samt Istrien og en
Del af Karstlandet bag denne Halvø. Mod N.
strækker K. sig ind over de karniske Alper,
hvis Hovedkædes Kam danner K.’s Grænse; de
bestaar af foldede, palæozoiske Skifre med
derover fladt lejrede Triaslag. Sydligere er Landet
en Fortsættelse af Sydtyrol-Højlandets
Dolomit, de juliske Alpers øde Kalklandskab, over
hvilket den med frodigt Grønsvær og derover
med evig Sne bedækkede Triglav-Bjerggruppe
hæver sig ved K.’s Østgrænse. S. f. de juliske
Alper findes Karstland, Kalkbjerge, der
strækker sig i lange Rygge med mellemliggende Dale,
udgravet i Sandsten af det strømmende Vands
Erosion. Bjergryggene er porøse, og Kalken er
delvis opløst, saa ikke alene Regnvandet, men
hele Floder forsvinder i Jorden. Paa
Bjergryggene findes derfor faa alm. Dale. Hyppige
er Poljer, Dale, der nedad ender blindt, medens
Floden forsvinder i Jorden. Huler og
Jordfaldshuller er alm. Dette Land har opr. været
skovbevokset, men Skoven er forsvundet ved
hensynsløs Hugst i Oldtid og Middelalder og
kan nu ikke komme op igen p. Gr. a. Faare-
og Gedeavlen. Bag en Sænkning, hvori Idria
ligger, kommer først Ternowaner Wald,
Birnbaumer Wald og Krainer Schneeberg (1796 m),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
