- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
109

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kystforsvar - Kystforsvarsskib - Kystfort - Kystfredning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at hjælpe til at skaffe de andre Faktorer i K.
rettidig Underretning om Fjendens Foretagender.
Flaadens Beskyttelse er imidlertid ikke
tilstrækkelig; den kan ikke være alle Vegne, og
Udfaldet af dens eventuelle Kampe er usikkert.
Til det mere direkte Forsvar kræves
Befæstningsanlæg og mobile Tropper; de første til
Dækning af gunstige Ankerpladser, af Havne
med Arsenaler og Værfter, af vigtige
Flodmundinger, af særlig gode Landgangspunkter, af
Punkter, der behersker Farvande, som den
fjendtlige Flaade nødvendigvis maa passere,
o. s. v. Det er dog ikke muligt ved
Befæstningsanlæg at beskytte den hele Kyst; en
saadan Udstrækning af Anlæggene vilde føre til
en ganske forkastelig Spredning af Kræfterne,
og Forsvaret af de ikke ved Befæstninger
beskyttede Dele af Kysten maa derfor overlades
de mobile Tropper. De for Angreb udsatte
Strækninger deles i Afsnit, til hvis foreløbige
Forsvar særlige Styrker bestemmes, medens
Hovedreserver holdes samlede længere tilbage
for at kunne dirigeres mod det truede Punkt.
Ved Indrettelse af et omhyggeligt
Efterretningssystem (Kystudkigsstationer, Telegrafer,
Telefoner, Brevduer), ved en Benyttelse af
Automobiler, Jernbaner, Vognparker og ved en
hensigtsmæssig valgt Plads for de sluttede Styrker
søger man at gøre Forsvaret saa mobilt som
muligt for at naa den truede Kyststrækning i
rette Tid med tilstrækkelige Kræfter. For at
øge Fjendens Vanskeligheder vil Forsvareren
fjerne Sømærker og slukke Fyr, udlægge
Minespærringer o. l. Uagtet en Landgang paa
fjendtlig Kyst er forbundet med store
Vanskeligheder og Overførelsen over Havet kræver et
stort Materiel, er K. dog en meget vanskelig
Opgave. Fjenden har Initiativet, han kan
vælge Angrebspunkt og Angrebstid og besidder
herved og ved Udførelsen af Skinangreb paa
forsk. Steder Midlet til eventuelt at lokke
Forsvareren til Koncentration mod forkert Punkt
ell. i hvert Fald gøre det vanskeligt for ham,
rettidig at erkende Hovedangrebspunktet og
derfor maaske umuligt for ham at møde
Angriberen under de for ham ugunstigste Forhold,
nemlig under selve Landsætningen.
(B. P. B.). E. C.

Kystforsvarsskib (Søv.). Et Krigsskib,
bygget til Kystforsvar. Da det ikke skal anvendes
langt fra sin Basis og er beregnet til defensivt
Brug, kan dets Aktionsradius, Fart og
Sødygtighed indskrænkes til Fordel for Armering og
Beskyttelse, hvorved der opnaas, at K. i rolige
Farvande med Held kan optage Kampen med
betydeligt større søgaaende Kampskibe. K.
indgaar derfor som et vigtigt Led i mindre
Sømagters Flaader, saaledes bestaar de
skandinaviske Flaaders Kampskibe hovedsagelig af K.
C. B-h.

Kystfort er et ved Kysten liggende Fort,
udstyret med svært Skyts, der er opstillet
saaledes, at Fortet kan forsvares sig til alle Sider
(se Kystbefæstning).
Sch. P.

Kystfredning. Iflg. L. om K. af 18. Maj
1906, der ved L. af 12. Juni 1922 er indført i
de sønderjyske Landsdele, kan det, hvor det til
Sikring af Kysten findes nødvendigt, forbydes at
borttage Sten, Ler, Sand og Grus fra Forstranden
i en saadan Nærhed af Kysten, at denne derved
udsættes for Beskadigelse. Hvorvidt og i
hvilket Omfang saadant Forbud er nødvendigt,
afgøres ved Kendelse af en for vedk.
Amtsraadskreds nedsat Kystkommission under Appel til
Overlandværnskommissionen.
Kystkommissionerne er ikke fast bestaaende Domstole, men
nedsættes af Landbrugsministeriet hver Gang der
bliver Spørgsmaal om at træffe
Foranstaltninger til K. Kystkommissionen bestaar af en af
Landbrugsministeren udnævnt Formand og af
to af vedk. Amtsraad i ell. uden for sin Midte
valgte Medlemmer. Kystkommissionen afgør
ved sin Kendelse, der, som foran nævnt, kan
indankes for en Overlandværnskommission, om
og i hvilket Omfang Borttagelsen af de foran
ommeldte Materialier fra Forstranden skal
forbydes, og Forbudet gælder i saa Fald ogsaa den
tilsvarende Strækning af den udyrkede og for
Græsvækst blottede Strandbred. Kommissionen
kan dog gøre Undtagelse i sidstnævnte
Henseende, ligesom den til Landbrugsministeriet
kan indstille, at det uanset Forbudet skal
tillades, at Ejerne (Brugerne) i større ell.
mindre Omfang fra den fredede Strækning
borttager de Materialier, Forbudet omfatter, til
deres eget private Brug ell. for at anvende dem
til bedre Sikring af deres fredede
Kyststrækning, at Kommunerne i større ell. mindre
Omfang fra de fredede Strækninger
afhenter Materialier til Anlæg og
Vedligeholdelse af offentlige Veje, at Fiskere fra
den nøgne og udyrkede Strandbred
forsyner sig med de nødvendige Sten til
deres Garn, og at der dér maa opsamles
Kugleflint. Naar Kystkommissionens, eventuelt
Overlandværnskommissionens Kendelse foreligger,
træffer Ministeriet Foranstaltning til, at de
fredede Strækninger afmærkes paa behørig Maade
ved Politiets Foranstaltning, og naar denne
Afmærkning er fuldført, udstedes der
Bekendtgørelse om K. for vedk. Amtsraadskreds.
Eksemplarer af Bekendtgørelsen kan uden
Vederlag faas udleveret hos vedk. Amtmand.

Straks efter at L. af 18. Maj 1906 var
emaneret, blev der for samtlige Landets
daværende Amtsraadskredse nedsat Kystkommissioner,
og i Henhold til disses Kendelse blev der
derefter udstedt Bekendtgørelser om K. Naar 5
Aar er hengaaet efter Udstedelsen af en
saadan alm. Bekendtgørelse om K., kan enhver
forlange en ny Kommission nedsat, og ved
Siden heraf staar det Landbrugsministeriet frit
for til enhver Tid at nedsætte en
Kystkommission til Afgørelse af Spørgsmaalet, om en
Udvidelse ell. Indskrænkning af den bestaaende
K. bør finde Sted. Iflg. L.’s § 8 kan
Landbrugsministeriet derhos uden forudgaaende
Kendelse af en Kystkommission ved offentlig
Bekendtgørelse forbyde Borttageisen af Sten,
Ler, Sand og Grus fra Forstranden ud for
Fyrindretninger o. a. offentlige Anlæg, saasom
Havne, Lodsstationer, Anlægsbroer,
Fæstningsanlæg, Kabelanlæg o. desl.

Den, der i Strid med de udstedte
Bekendtgørelser borttager Sten, Ler, Sand og Grus fra
Forstranden ell. Strandbredden, straffes, naar

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free