Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kædeslutning - Kædeslæber - Kædesting - Kædetraade - Kædmon - Käferthal - Kæft ell. Kæbe - Kähler, Herman August - Kähler, Martin Karl August - Kælder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
s er p. En enkelt K. svarer til en Rk. syllogistiske
Slutninger, hvor den ene Syllogismes
Konklusioner tjener som Præmisser i den næste
Syllogisme. Den første Syllogisme svarende til det
anførte Skema er: s er m1, m1 er m2. altsaa
s er m2. Denne sidste Dom tjener nu sammen
med, m2 er m3, som Præmisse i den næste
Syllogisme og giver Konklusionen s er m3, der
sammen med m3 er m4 benyttes som Præmisse
i den flg. Syllogisme o. s. v.
Edg. R.
Kædeslæber, en Flodslæbedamper, der
bevæger sig op ad Floden mod Strømmen ved
Hjælp af en langs Bunden udlagt Kæde. Kæden
tages op forude og føres over en Tromle hen
til et Dampspil og derefter over en Tromle agter
ned i Vandet. Ved at hive i Dampspillet
bevæges Skibet fremad.
C. B-h.
Kædesting, en Slags Systing. som hænger
løst i hverandre saaledes, at de danner en
Slags Kæde, der opløses fuldstændig, naar et
enkelt Sting gaar itu. Se nærmere
Symaskine.
K. M.
Kædetraade, se Vævning.
Kædmon, den ældste angelsachsiske Digter,
levede i 7. Aarh., d. omkr. 680. Han var
Northumbrier og boede i Nærheden af Klosteret
Whitby. Beda fortæller om ham i sin
Kirkehistorie, hvorledes han blev indviet til Sanger
ved et Syn. Han kunde slet ikke synge, og naar
ved Gæstebud Harpen gik rundt, og Gæsterne
sang til den, saa maatte han staa tilbage.
Saaledes var han en Nat gaaet bort fra Gæstebudet
ud i Stalden for at holde Vagt over Kvæget,
og der viste sig for ham en Skikkelse, som bød
ham synge om Skabelsen. Han sang da straks
en Hymne til Skaberens Pris, og da Hilda,
Abbedissen i Klosteret, hørte derom, lod hun
ham kalde og lod Stykker af Bibelen læse for
ham, hvilke han derpaa omsatte i Vers. Senere
levede han i Klosteret og omdigtede Stykker af
Bibelen til eng. Digte. Hvad der nutildags gaar
under K.’s Navn (Genesis, Exodus, Daniel, Christ
and Satan), er sikkert for en stor Del senere
Omdigtninger og Oversættelser, der intet har
med K. at gøre. Endelig har man ogsaa villet
tilskrive ham Forfatterskabet til det ypperlige
Brudstykke Judith; men det er sikkert et langt
yngre Digt, og dets Forf. er ganske ubekendt.
(Litt.: Watson, Cædmon, the first English
poet [Lond. 1875]; B. ten Brink, »Geschichte
der engl. Literatur« [1. Bd, Berlin 1877]).
(T. L.). I. O.
Käferthal [’kæ.fərta.l], se Mannheim.
Kæft ell. Kæbe, den Del af et Redskab til
at fastholde med, saasom af en Tang, en Fileklo,
en Skruestik, som omfatter Genstanden. Der
er ordentligvis to symmetriske K. paa samme
Redskab. K. benævnes ogsaa Bladene, navnlig
paa store Maskinsakse, Bakkerne paa
Lupeælteværket, paa Stenknusemaskiner (i Danmark
kendt som Skærvemaskine) o. l.
F. W.
Kähler [’kæ’lər], Herman August, dansk
Lervarefabrikant, f. 6. Marts 1846 i Næstved,
hvor hans Fader var Pottemager og
Kakkelovnsfabrikant, d. smst. 19. Novbr 1917. Han
lærte i Faderens Forretning og nød senere
Undervisning i tekn. Skole i Kbhvn og i Bissen’s
Atelier. Efter at han var bleven selvstændig,
lagde han sig efter Tilvirkningen af dekorative
Fade og Vaser m. m., der vandt alm.
Anerkendelse paa alle de Udstillinger, hvor de kom
frem. Navnlig var det K.’s Lustreglasur, der
tiltrak sig Opmærksomheden, og Arbejder af
denne Art findes nu i saa godt som alle
Kunstindustrimuseer.
R. B.
Kähler [’kæ.lər], Martin Karl August,
tysk protestantisk Teolog, f. 6. Januar 1835 i
Neuhausen ved Königsberg, d. 7. Septbr 1912 i
Halle. Efter teologiske Studier i Königsberg,
Heidelberg, Halle og Tübingen habiliterede han
sig 1860 som Privatdocent i Halle, blev 1864
ekstraordinær Prof. i Bonn, men vendte allerede
1867 tilbage til Halle, hvor han 1879 blev
ordinær Prof. i systematisk Teologi og
nytestamentlig Eksegese og virkede til sin Død i denne
Stilling. Som Teolog var K. i det hele
konservativ og gjaldt for en af de ypperste
Repræsentanter for den saakaldte positive Retning, men
paa adskillige Punkter viste han dog
Tilnærmelse til Ritschl’ske Tanker; efter hans
Opfattelse maatte den hellige Skr. være Norm for
den kristne Troslære, dog ikke i første Række
som hist. Dokument, men fordi dens Indhold
stadfæstes af de Troserfaringer, som opleves
af Menigheden og den enkelte. Hans dogmatiske
Hovedværk er »Die Wissenschaft der
christlichen Lehre« (1883, 3. Opl. 1905), der
indbefatter baade Dogmatik og Etik; Fremstillingen her
er imidlertid meget tung, og den suppleres paa
mange Punkter af en Række populære
Afhandlinger, som udkom samlede under Fællestitlen:
»Dogmatische Zeitfragen« I—III ([1898]
1907—13); af en stort anlagt Undersøgelse af
Samvittigheden udkom kun første Del (»Das
Gewissen, etische Untersuchung« I 1878). Ikke ringe
Opsigt vakte »Der sogenannte historische Jesus
und der geschichtliche biblische Christus« (1892
2. Opl. 1896), hvori K. hævder, at den
Jesusskikkelse, som man kan naa til gennem den
hist. Forskning, ikke har nogen Bet. for Troen;
her kommer kun »den hele bibelske Kristus« i
Betragtning; og ud fra samme Grundopfattelse
skrev han i Anledning af Harnacks »Wesen des
Christentums« det lille Modskrift: »Gehört Jesus
in das Evangelium?« (1901). Af mere praktisk
Art er: »Wie studiert man Theologie im ersten
Semester? Brief an einen Anfänger« (3. Opl.
1903), og K. er endelig ogsaa Forf. til adskillige
opbyggelige Skr., bl. hvilke kan nævnes:
»Wiedergeboren durch die Auferstehung Jesu
Christi« (1901, 2. Opl. 1908), som er oversat paa
Dansk under Titlen »Paasketanker« (1902).
H. M.
Kælder kaldes et Lokale ell. en Samling af
Lokaler, hvis Gulv er beliggende under det
omgivende Terrain. P. Gr. a. den lave
Beliggenhed bliver det vanskeligt at forsyne K. med
Sollys, og i Forening med dette Forhold
bevirker den nære Berøring med Jorden (ofte derfor
ogsaa med Grundvand og Grundluft), at K. let
bliver mørke, kolde og fugtige. Naar de
benyttes som Lagerrum, kan Mørket, Kulden og
Fugtigheden undertiden endog være Fordele; men
anvendte til Beboelse frembyder K. visse
Ulemper p. Gr. a. de anførte Forhold, hvortil endnu
kommer, at Luftfornyelsen i dem kun kan
foregaa trægt, da den kolde og fugtige Kælderluft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
