- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
116

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kædeordenen - Kædeornament - Kædeprøvning - Kædepumper - Kæderegning - Kæderim - Kædesav - Kædeslutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

saaledes det ældste Blindeselskab i Danmark
og har bl. a., for en Sum af 148,000 Kr., ladet
opføre det kgl. Blindeinstitut i Kbhvn (se i
øvrigt Blindeundervisning S. 414 fl.).
Fremdeles har K. stiftet »Bespisningsanstalten
for trængende i Kbhvn«, den ældste af denne
Slags Anstalter, der begyndte sin Virksomhed i
Vinteren 1829—30 med Uddeling af varm
Middagsmad til Fattige, men kun efter forudgaaet,
nøjagtig Undersøgelse af Trangsforhold.
1839—48 var Christian VIII Ordensherre, den første
siden K.’s Fornyelse, og 1891—1912 Frederik
VIII; efter dennes Død har Prins Harald
overtaget Stillingen: desuden har Ordenen en
Stormester og et Guvernement til Varetagelse af
dens Interesser, K., der altid har talt saavel
»Brødre« som »Søstre«, bl. hvilke fl. bekendte
og fremragende Personer, tæller for Tiden c.
350 Medlemmer, saa at sige alle bosatte i
Kbhvn. (Litt.: Edg. Collin i »Mindeblade
ved Deres Kgl. Højheder, Kronprins Frederik
og Kronprinsesse Louise’s Sølvbryllup« [Kbhvn
1894]; Svenn Poulsen, »Kjædeordenen og
Blindesagen i hundrede Aar«. [Kbhvn 1911])
F. B.

Kædeornament, et af langagtige Ringe
sammenflettet og til en Kæde formet
Entrelac-Ornament. Det adskiller sig fra alm.
Baandslyng derved, at Baandene spalter sig om
kredsrunde Aabninger, og det kan optræde
baade som Bort og som Flademønster. K. er
sikkert opstaaet i byzantinsk Kunst og har
derfra bredt sig baade mod Ø. og V. Det
forekommer jævnlig i muhammedansk Kunst og
var yndet i det nordvestlige Europa (Irland,
England og Skandinavien) i den senere
Jernalder. (Litt.: Lexow, »Ringkjeden« i
»Bergens Museums Aarbok« [1917—18] Nr 1).
C. A. J.

Kædeprøvning. Ankerkæder, Krankkæder
o. l. prøves inden Brugen, idet der hugges 3—5
Led af den ene Ende til Bestemmelse af
Trækstyrken. Er denne tilfredsstillende, bliver hele
Kæden prøvebelastet med 2—2,5 Gange
Driftslasten enten under eet ell., naar den er for lang,
i Længder paa 25 m. Ved denne Prøve, som er
nødvendig for at konstatere Svejsningenes
Paalidelighed, maa Kæden ikke faa nogen
nævneværdig, blivende Formforandring.
E. Su.

Kædepumper anvendes ikke sjælden, hvor
man ønsker at løfte Vand ell. andre Vædsker
gennem en ikke betydelig Højde, navnlig naar
Urenheder i Vædsken gør det mindre
tilraadeligt at anvende Pumper med Ventiler. K.
bestaar af et lodret Rør, gennem hvilket er ført
en Kæde uden Ende. Paa Kæden er anbragt
Brikker af Læder ell. Gummi, der nogenlunde
passer i Røret. Kæden er foroven ført over et
Hjul, ved hvis Omdrejning den bevæges opefter
i Roret, medens den nedadgaaende Part af
Kæden bevæger sig uden for dette. Forneden
findes ogsaa ofte et Hjul, der holder Kæden
stram, dog udelades dette Hjul ikke sjælden.
Røret, der omgiver Kæden, udføres oftere
saaledes, at Brikkerne kun passer i dets nederste
Del paa et Stykke, der er noget længere end
Afstanden mellem to Brikker, medens Rørets
øvre Del er videre; herved skaanes Brikkerne
mod unødvendigt Slid. Pumperøret kan enten
være cylindrisk ell. — hvad ofte er Tilfældet,
naar det er udført af Træ — firkantet. Store
K. benyttes undertiden til Bortfjernelse af Vand
fra Moser o. l., de er som oftest ikke lodret
stillede, men skraatliggende, og Pumperøret
er dannet af Bræder. Kæden maa bevæges
temmelig hurtig, for at ikke for meget Vand skal
tabes gennem Spillerummene mellem Brikkerne
og Røret.
H. H. S.

Kæderegning er en Opstillingsmaade af
Regneopgaver, der bedst forklares ved at vise
Anvendelsen paa et Eksempel. Ved Opgaven:
Hvad koster 1 Al. Silketøj, naar 1 m koster 5
frc. 20 c., 100 m = 159 Al. og 1 frc. = 72 Ø.,
bruges flg. Opstilling, hvor x Ø. betegner den
søgte Pris:
x Ø.1 Al.
159 Al.100 m
1 m5,20 frc.
1 frc.72 Ø.

1 · 100 · 5,20 · 72 / 159 · 1 · 1 = 235 75/159 Ø.

To Led i samme vandrette Række har samme
Pengeværdi; 1., 2., 3. og 4. Led i 2. Kolonne
har samme Benævning som henholdsvis 2., 3.,
4. og 1. Led i 1. Kolonne, og Produktet af de
ubenævnte Tal i 1. Kolonne skal være = det
tilsvarende Produkt for 2. Kolonne.
Chr. C.

Kæderim er et Rim, der forbinder Slutn.
af en Linie med Midten af den næste. Det bedst
kendte Eksempel er fra Oehlenschläger’s
Skt.-Hans-Aftens Spil:

Den vilde Støi nu lyder ikke længer,
Den store Sværm fremtrænger ei i Støvet,
Ei længer under Løvet Kredsen sidder. o. s. v.


(Litt.: E. v. d. Recke, »Dansk Verslære«
[1885 S. 150]).
O. Jsp.

Kædesav kaldes i Kirurgien en Sav, hvis
Blad er delt i en Række Led samlede paa lgn.
Maade som Kæden i gammeldags Urværker ell.
Kæden paa Cykler. Den ene Side af Ledene er
savtakket. K. er forsynet med Haandtag til at
trække den med. Den anvendes i saadanne
Tilfælde, hvor Savning af Knogler skal foregaa i
Dybden af Bløddele. I de senere Aar erstattes
K. ofte af Traadsave ɔ: Staaltraad, der er
forsynet med skarpe Filehug og derved kan
»files«, igennem Knoglen. Traadsaven har for
Enden Øjne til Haandtag.
V. Sch.

Kædesav.
Kædesav.


Kædeslutning ell. Sorites er en Slutning,
der kan have Formen: s er m1, m1 er m2,
m2 er m3, — — mn-1 er mn mn er p, altsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free