Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gik over til atter at drives aktivt. Ogsaa
Skibsfarten kom i voksende Udstrækning paa norske
Hænder, og navnlig fra 2. Halvdel af 17. Aarh.
begyndte K.’s Formuesevne paa ny at blive af
Bet. Udviklingen fortsattes gennem 18. Aarh.,
især dets sidste Trediedel, og om den end paa
en voldsom og i sine Virkninger meget følbar
Maade standsedes ved Krigstilstanden 1807—14
saa vel som ved den Afbrydelse af de gl.
Handelsforbindelser med Danmark, som den
politiske Adskillelse fra dette Land medførte, saa
sporedes der dog allerede i 1820’erne en ny
Opkomst, og denne har senere, trods mindre
gode Tiders Mellemkomst, i det store taget
uafbrudt fortsat sig. K.’s Antal, Befolkning,
Formue og hele Bet. for Samfunds- og Statslivet
er derfor nu en ganske anden end ved Beg. af
19. Aarh. (se ndf.). — M. H. t. de norske K.’s
kommunale Styre, saa dannede de fra deres
Anlæg af særskilte Retsomraader, hvis indre
Anliggender afgjordes paa »Bymødet«. Dog
opstod der snart for de administrative Gøremaal
et engere »Byraad«. Eksekutiv Embedsmand
var Gjaldkeren, senere kaldet »Byfogd«. Fra
13—15. Aarh. var i de større K. Lagmanden
(s. d.) Bymødets og Raadets Formand, indtil
det i Løbet af det sidste blev Skik at følge det
udenlandske Eksempel og ansætte 2 særskilte
Formænd for Raadet under Navn af
»Borgemestere«. Saavel disse som »Raadmændene«
udnævntes for øvrigt af Lagmanden og
Sysselmanden, ell., som han senere hed, Lensherren.
I visse Anliggender vedblev dog Byens
Borgerskab fremdeles at sammenkaldes, om end
sjældent og uregelmæssigt. Hyppigere, skønt næppe
heller regelmæssigt, sammentraadte med Raadet
et Udvalg af opnævnte Borgere, der senere
kaldtes Byens »eligerede Mænd«. Ved Reskr. 2.
Marts 1787 tildeltes disse en stærkt forøget
Indflydelse paa K.’s Budget. I øvrigt faldt
Udviklingen af de norske K.’s Administration i de
fleste Henseender parallelt med de danske,
hvortil derfor kan henvises. Efter Rigernes
Adskillelse er de norske K.’s Selvstyre blevet
stærkt udviklet, navnlig ved
Formandskabsloven af 14. Jan. 1837. Denne bevarede vel den
af Kongen udnævnte Magistrat, dog væsentlig
kun som udøvende Myndighed, medens
Beslutningsretten tillagdes et Formandskab og et 3
Gange talrigere Repræsentantskab, begge valgte
af de politisk Stemmeberettigede. Den hidtil
gennem Amtmændene udøvede
Regeringskontrol indskrænkedes meget. Efter L. Nr 4 af 11.
Juli 1919 vælges Repræsentanterne hvert 3. Aar
af de stemmeberettigede Mænd og Kvinder og
efter Forholdstalsvalg. Repræsentanternes
Antal er fra 20—84; de vælger inden sin Midte
et Formandskab, som udgør 1/4 af
Repræsentantskabet. Det hele Bystyre vælger for 1 Aar
ad Gangen en Ordfører og en Viceordfører.
Formandskabet er Kommunens Regering,
Repræsentantskabet dens bevilgende og
beskattende Myndighed. Magistratsembederne er
ophævede og fl. St. erstattede af kommunevalgte
Borgmestre. Den 30. Septbr 1921 har Norge
faaet ny Love om Kommunestyre i By, Herred
og Fylke. Efter disse bestaar Byernes
Kommunestyre af Bystyre (ɔ: det ældre
Repræsentantskab), Formandskab, Ordfører og
Borgermester, hvor saadan ansættes som selvstændig
Bestillingsmand. Borgermesteren har særlig
Tilsyn med Kommunens Finans- og
Regnskabsvæsen og i Spidsen for de øvrige
Forvaltningsgrene kan der ansættes Raadmænd. Ligesaa
kan Bystyret nedsætte faste Udvalg for
kommunale Formaal og Virksomhedsgrene og
oprette Driftsledelse for kommunale Bedrifter,
bestaaende af et Styre og eventuelt et Raad.
Fylkets og Statens Kontrol med
Kommunalforvaltningen er opretholdt. I 19. Aarhundrede
er de i tidligere Aarhundrede K. tilstaaede
Forrettigheder i Henseende til Næringsdrift
og lignende for største Delen atter
afskaffede (Haandværksloven af 15. Juli 1839, Love
om Handelen paa Landet af 28. Septbr 1857 og
26. Maj 1866, L. om Udskibningsret af 15. Juni
1882). Den ny Forret, som Grundloven af 1814
indrømmede K., nemlig, trods deres forholdsvis
meget mindre Folketal, tilsammen at vælge 1/3
af Stortinget, bestaar fremdeles, men er nu
blevet én Forret for Landbefolkningen, som
Byerne ikke er tilfreds med. (Litt.:
Aschehoug, »De norske Kommuners Retsforfatning
før 1837«, i Festskriftet til Kong Oskar II
[1897] I; Alex. Bugge, »Studier over de
norske Byers Selvstyre og Handel før
Hanseaternes Tid« [1899] med G. Storm’s
Bemærkninger dertil i [Norsk] »Hist. Tidsskr.«, 3. Rk.,
V, S. 433; Edv. Bull og Halvdan Koht,
»Om Oprindelsen til Oslo og de andre gl.
norske Byerne« i St. Halvard IV [1918], S. 65 ff.;
Morgenstierne, »Forvaltnings- og
Næringsret« [1912]).
(E. H.). Abs. T.
Statistik. De norske Byers Folkemængde
antages 1660 ikke at have oversteget 30000, et
Tal, som 1769 var steget til c. 76200. 1801
udgjorde de 42 Byers Folkemængde 85800 ell. c.
9 3/4 % af Rigets hele Befolkning; heraf faldt
paa de 23 egl. Købstæder c. 7540O Indb. Ved
Folketællingen 1920 havde de 65 Byer
tilsammen 785000 Indb. ell. c. 30 % af Rigets
Befolkning (deraf de 43 Købstæder 751600).
Finanser. De norske Bykassers
Regnskaber for 1911 og 1915—16 udviser efter den
officielle Statistik flg. Hovedposter:
| Indtægter: | 1911 Kr. | 1915—16 Kr. | |
| 1) | Indbetalt Skat | 24755257 | 38287977 |
| 2) | Kommunale Afgifter | 2106987 | 2953842 |
| 3) | Renter og Aktieududbytte | 1367605 | 2648731 |
| 4) | Indtægt af Ejendomme og Bedrifter | 6154233 | 14462206 |
| 5) | Indtægt vedk. Kirker og Kirkegaarde samt Skoler | 809871 | 1033510 |
| 6) | Bidrag og Gaver | 2787347 | 3584166 |
| 7) | Refusioner og Erstatninger | 1245707 | 1809255 |
| 8) | Andre Indtægter | 1426016 | 2927468 |
| 9) | Afdrag paa Fordringer, Inddragning af Midler | 377922 | 1250418 |
| 10) | Optagne Laan | 20739298 | 21969625 |
| 61770243 | 90927198 | ||
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
