Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 145 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Købstad - Købstadlanddistrikt. - Købstadsprivilegium - Købstædernes almindelige Brandforsikring.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udgifter:		1911 Kr.	1915—16 Kr.
1)	Administration, Regnskabs- og Skattevæsen	1040928	1715088
2)	Rets- og Politivæsen	2083265	3034546
3)	Offentlige Arbejder	8472726	12455384
4)	Gadebelysning	558003	660286
5)	Sundheds- og Medicinalvæsen	1839510	4770284
6)	Gejstlighed og Kirker	1551781	1814986
7)	Skolevæsen	10084511	16116800
8)	Fattigvæsen	6182399	8116248
9)	Faste Ejendomme og Bedrifter	7439982	15603460
10)	Renter af Laan	4670787	8634725
11)	Andre Udgifter	3055360	9011653
12)	Afdrag paa Laan	9610668	8667014
13)	Udlaan og Afsætninger	1059113	5005140
	Tils. Udgifter	57649033	95605614

Byernes Budgetter er for de flg. Aar steget
uforholdsmæssig. Denne Stigning er begrundet
bl. a. i de Kriseforanstaltninger, som skyldtes
Verdenskrigens Virkninger, men særlig i den
stadig synkende Pengeværdi.

I Ovenstaaende Opgivelser er ikke medregnet
Havnekassernes Indtægter og Udgifter.

Som det vil ses, afgiver de direkte Skatter
den vigtigste Indtægt. Disse udlignes i H. t.
den alm. Skattelov af 18. Aug. 1911 med
Tillægslove for den væsentligste Del paa Formue
og Indtægt, medens dog ogsaa en ikke
ubetydelig Del af den samlede Skat udlignes paa de
faste Ejendomme. For 1920—21 udlignedes
saaledes i Rigets Byer:

paa	faste Ejendomme	10947600	Kr
—	Formue	13120500	—
—	Indtægt	225756500	—
	Tilsammen	249824600	Kr

Uden for disse udlignes ikke i Byerne egl.
Skatter.

Bykassernes Aktiva udgjorde ved Udgangen
af Juni 1917 tilsammen c. 320 Mill. Kr, medens
deres samlede Gæld androg c. 238 Mill. Kr.
J. Arneberg.

Købstadlanddistrikt. Naar et til en
Købstadkirke hørende Sogn strækker sig udover
Købstadens Grænser, udgør den paa Landet
liggende Del af Sognet en særskilt kommunal Enhed
(Landdistrikt, jfr L. 6. Juli 1867 §§ 1
og 3, L. 26. Maj 1868 § 15), der i visse
Henseender er knyttet til Købstadkommunen, men
i øvrigt har en selvstændig, af Amtsraadet
fastsat Organisation. P. Gr. a. Bestemmelsen i
Reglement 5. Juli 1803 § 1 skal K. have
Fattigvæsen fælles med Købstaden, og det samme
gælder de øvrige Grene af social Forsorg:
Aldersrente, Understøttelse af den kommunale
Hjælpekasse og til Børn af Enker. I Reglen vil ogsaa
Skolevæsen være et fælles Anliggende, og m.
H. t. Førelse af Folketingsvalglister er det
udtrykkelig bestemt, at K. henregnes til
Købstaden. Derimod er Distrikterne selvstændige
Vejkommuner og Skatteligningsdistrikter, og i
Alm. er de ogsaa ligestillede med
Sognekommunerne m. H. t. Valg af Hegnssyns- og
Vandsynsmænd, men de kan dog i saa Henseende af
Amtsraadet indordnes under en af de
bekvemmest beliggende Sognekommuner; dette er
altid Tilfældet med Valg af Jordboniteringsmænd.
K.’s særlige Anliggender styres som Regel af
et Distriktsraad, til hvilket Valg sker efter
samme Regler som til de øvrige
Kommunalbestyrelser. I de Sager, som angaar Forsørgelses- og
Skolevæsen, tiltræder et paa lgn. Maade valgt
Medlem for Distriktet Købstadens Byraad.
By-raadet fastsætter i Forening med Amtsraadet
for 3 Aar ad Gangen, i hvilket Forhold K. skal
bidrage til de fælles Udgifter; i Tilfælde af
Uenighed fastsættes Forholdet af
Indenrigsministeren. Ønsker K. at adskilles fra Købstaden
som en særegen Sognekommune, kan saadant
bevilges af Indenrigsministeren, efter at
Amtsraadet og Byraadet derom er hørte, naar det
p. Gr. a. Distriktets Omfang, Folkemængde ell.
andre Forhold maatte anses hensigtsmæssigt.
Ligeledes kan K. helt ell. delvis indlemmes i
Købstaden, naar Betingelserne iflg. L. Nr 379,
28. Juni 1920 er til Stede.
W. O.

Købstadsprivilegium. I ældre Tider
udstedtes af Kongen et særligt Privilegium for de
Byer, hvilke der tillagdes Købstadrettigheder;
nu tillægges Købstadsrettigheder ved Lov. Naar
der tales om K. som et særligt Udtryk for
Købstadrettigheder, tænkes navnlig paa de
Særrettigheder i næringsretlig Henseende, som var
tillagte Købstæderne, men som nu er bortfaldne
jfr. L. Nr 46 11. Febr 1920 om Ophævelse af
Læbælter. Smlg.
Afstandsbestemmelser og Købstad.
W. O.

Købstædernes almindelige
Brandforsikring. Ved Anordn. af 13. Jan. 1761 oprettedes
en alm. Brandforsikring for Bygninger i de
danske Købstæder, Kjøbenhavn undtagen.
Forsikringen var baseret paa Gensidighed,
Indtrædelsen var tvungen for alle
Købstadbygninger, og Styrelsen henlagdes under Regeringen,
skønt Brandforsikringen ikke var nogen Stats-,
men en Privatinstitution. Forvaltningen skete
opr. gennem General-Landets-Økonomi- og
Kommerce-Kollegium, fra 1816 gennem
Kancelliet og endelig fra 1848 gennem
Justitsministeriet. Uagtet Forsikringen faktisk var bestemt
til kun at skulle omfatte Købstadbygninger,
blev der dog givet Landboerne Adgang til
frivillig at indtegne deres Bygninger i den.
Opr. benyttede ikke mange Landboere sig af
Tilladelsen, da Brandfaren p. Gr. a.
Købstadsbygningernes nære Forbindelse med hverandre
dengang ansaas for større i Byerne end paa
Landet. Senere tiltraadte fl. Landboere
Forsikringen, og det blev nu Købstadboerne, som
hævdede, at de ikke kunde staa sig ved at
have Landboerne i deres Forening, da
Brandfaren var størst paa Landet, fordi
Slukningsvæsenet her var daarligere end i Byerne. Der
var kort sagt Misfornøjelse med at have de to
Klasser Bygninger i samme Forening, og dette
førte til Anordn. af 29. Febr 1792 om
Oprettelsen af en særlig Brandforsikring for
Landbygninger. S. D. udkom en ny Anordnning om
Købstædernes Brandforsikring, men naar
bortses fra, at Forsikringen var bleven fri for
Landbygningerne, blev Ordningen i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>