Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 161 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kølende Lægemidler - kølende Pulver - kølende Salve - Køleovn - Kølesyrien - Kølevand - kølhale - Køllask - Kølle (se Malt) - Kølle (Vaaben) - Kølle, Claus Anton - Køllebiller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afkøling, saaledes Pebermynteolie, Mentol,
Koldkræm, Blyvand o. s. v., dels Lægemidler,
om hvilke man troede, at de, tagne indvendig,
afkølede det ophedede Blod. Til denne sidste
Gruppe regnedes navnlig forsk. Syrer, især
Plantesyrer, saaledes Vinsyre (i »kølende
Pulver«), Citronsyre (med Kulsyre i Julapium
salin., hvid Febermikstur), Svovlsyre (i rød
Febermikstur) o. s. v.
(Lp. M.). P. H.

kølende Pulver, en Blanding af
Citronoliesukker, Salpeter og surt vinsurt Kali, blev
tidligere anvendt i Medicinen, men benyttes nu
sjælden.
E. K.

kølende Salve, en Blanding af eddikesurt
Blyilte og Svinefedt, benyttes ved
Forbrændinger, Ekzem o. l.
E. K.

Køleovn, se Glas, S. 770.

Kølesyrien, d. s. s. Cølesyrien.

Kølevand benævnes det Vand, der
anvendes til Afkøling af en Forbrændingsmotors
Cylindre.
H. P. C.

kølhale, se Køl.

Køllask, se Køl.

Kølle, se Malt.

Kølle, et fra de tidligste Tider yndet Vaaben
hos alle Folkeslag, da det var nemt og billigt
at fremstille. Den simpleste Form er en kort,
c. 3/4 m lang Træstok, betydelig tykkere i den
ene Ende, der kan betegnes som Slagende ell.
Køllehoved (Fig. 1). Hyppig var den tillige i
denne Ende beslaaet med Jernpigge. Endnu i
vore Dage findes dens Slægtning som Politistav
i Danmark.

K. er den Dag i Dag et Hovedvaaben hos
saa godt som alle vilde Folkeslag. Enten er de
da helt udarbejdede i Træ, ell. de kan have et
Køllehoved af en haard Stenart, gennemboret og
anbragt paa et Træskaft (Fig. 2 og 3).
Selvfølgelig gives der mange Afarter; men disse to
er dog Hovedtyperne. I Oldtiden og
Middelalderen i Europa og Asien var K. meget i Brug.
I Oldtiden nærmest af Former som de ovenn.
I Middelalderen og Renaissancetiden var K. af
Staal ell. Jern. I sin ældste Form af disse
Metaller var den et Vaaben for en Art fornemme
Livdrabanter hos Middelalderens Konger i
Skotland, England og Frankrig. En Levning heraf
findes endnu knyttet til det eng. Parlament.

Den Form, der i den senere Middelalder og
Renaissancetid er dominerende, menes at være
af østerlandsk Oprindelse. Den benævnes
hyppig Busikan ell. Pusikan og tjente tillige
Anførerne som en Art Kommandostav. For det
ungarske og polske Ridderskab ligesom for de
østerlandske Riddere var den et Hovedvaaben.
Den er helt af Staal, undertiden med
Undtagelse af den nederste Del, Grebet, der da kan
være af Træ, Ben ell. Horn. Den øverste Del
danner et Hoved med en lodret Krans af skarpe
Staalblade. Den er oftest smukt ætset og
udgraveret, indlagt med Guld og Sølv, ja endog
besat med Ædelstene. I sidste Tilfælde har den
da kun tjent som Kommandovaaben (Fig. 4).
I Østerlandene har den været i Brug lige til
vor Tid.
C. H.

Fig. 1.	Fig. 2.	Fig. 3.	Fig. 4.
Kølle.

Kølle, Claus Anton, dansk
Landskabsmaler, f. i Sandby paa Lolland 25. Novbr 1827,
d. i Kbhvn. 2. Septbr 1872. I en Alder af 15 Aar
kom han til Kbhvn for dels paa
Kunstakademiet, dels under C. J. A. Løffler at uddannes
til Dekorationsmaler; efter at være rykket op
i Modelskolen kastede han sig en Tid over
Figurmaleriet, opgav dog ikke sit oprindelige
Fag, men rejste, efter under L. Frölich at have
deltaget i Udsmykningen af Raadhuset i
Flensborg, i Tyskland som Dekoratør. Paa denne
sin første Udenlandsrejse malede han baade
Figur- og Landskabsstudier, og udførte, da han
var kommen hjem, fl. Billeder paa Grundlag af
disse. 1855 fik han den Neuhausen’ske Præmie
for et Barneportræt; 1857 udstillede han en
Altertavle og det flg. Aar et Genrestykke. Men
fra 1859 virkede han næsten udelukkende i
Egenskab af Landskabsmaler, og som saadan
tiltraadte han 1860 med Akademiets
Understøttelse en 2 Aars Rejse til Italien. Herfra
hjemsendte han forsk. Billeder, men efter at være
vendt tilbage til Danmark malede han i Reglen
kun Partier fra Sjællands skønne og frodige
Skovegne; her fandt han bl. a., hvad der især
i hans senere Aar i saa høj Grad tiltalte
ham, de prægtige Forgrunde med den paa
vekslende Former og Farver saa rige
Vegetation. — I sine første Studier og Billeder af
landskabelige Emner staar K. saavel i Form
som i malerisk Behandling nærmest som
Lærling af Købke og Lundbye; enkelte af hans
smaa, meget gennemførte Landskaber, der er
malede i det fri, kan næsten forveksles med
den sidstnævnte Malers Frembringelser og
tidmærker sig ved ualmindelig Finhed og ved
indtagende Delikatesse i den samlede
Farvestemning. I Billederne fra hans sidste Tider forener
han sine Ungdomsværkers Fortrin med større
koloristisk Kraft og et bredere malerisk
Foredrag. Hans bedste Arbejder findes spredte i
Privatsamlinger; ubetinget højest bl. dem staar
hans lidet omfangsrige Studier efter Naturen.
(S. M.). P. J.

Køllebiller (Claviger), en til en Rovbillerne
nærstaaende Fam. (Pselaphidæ) hørende Slægt.
K. er 2—3 mm lange, gule
Biller, der lever i de gule Myrers
Tuer og er i den Grad
tilpassede til Livet i Tuerne, at de
slet ikke synes at kunne leve
uden for disse. K. er
fuldkommen blinde og ude af Stand
til at flyve; paa Ryggen, lige
hvor de korte, rudimentære
Vinger hører op, findes en

Køllebille (Claviger testaceus).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>