Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Køllebiller - Køllebærer - Køllehornede - Køllepolypper - Köller, Ernst Mathias von - Köller-Banner, Georg Ludwig von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dyb, mørk, hornklædt Grube, hvori
underliggende Kirtler afsondrer en Vædske. K.
holdes ligesom Bladlusene som en Slags
Malkekøer af Myrerne, der opsuger den ovennævnte
Vædske; til Gengæld forsyner Myrerne K.
med Næringsmidler.
C. W.-L.
Køllebærer, d. s. s. Køllebiller.
Køllehornede (Clavicórnia), en navnlig i
ældre, systematiske Haandbøger brugt
Fællesbetegnelse for en stor Mængde indbyrdes lidet
beslægtede Insektfamilier, karakteriserede ved,
at et forsk. Antal af Følehornenes yderste Led
er betydelig bredere end de øvrige og sluttede
sammen til en Kugle ell. Kølle, skarpt
afgrænsede fra de øvrige, der danner det saakaldte
Skaft. Mellem de vigtigste clavicorne
Billefamilier maa Aadselgravere, Aadselbiller,
Vandkærer, Klaner o. m. a. nævnes.
C. W.-L.
Køllepolypper, se Gopler, S. 894.
Köller, Ernst Mathias von, preussisk
Statsmand, f. 8. Juli 1841 i Pommern, blev 1868
Landraad i Kammin i sit Hjemland, 1887
Politipræsidemt i Frankfurt a. M. og 1889
Understatssekretær for Alsace-Lorraine; 1881—88
var han desuden konservativt Medlem af den
tyske Rigsdag. Oktbr 1894 blev han preussisk
Indenrigsminister indtil Decbr. 1895, og paatog
sig Aug. 1897 Stillingen som Overpræsident for
Provinsen Slesvig-Holsten. Som fuldblods
Bureaukrat gennemførte han snart efter i
Nordslesvig den saakaldte »faste Haands Politik«
ell. »K.-Politiken«, med talrige Udvisninger
(henved 1000), særlig af kongerigske
Tjenestefolk, for at ramme deres dansksindede
Husbonder; »Optantlaveri«, d. v. s. at erklære
Mænd for Optanter, som i Virkeligheden var og
i lang Tid regnedes for preuss. Undersaatter,
og Forsøg paa at fratage dansksindede
Forældre Myndigheden over deres Børn, fordi de
lod disse besøge Skoler i Kongeriget, samt i
alskens Indskrænkninger ell. Hindringer over
for de danske Foreninger og Møder o. a.
Forholdsregler for at fortrædige den danske
Befolkning og om muligt fremkalde dens
Udvandring. K. brugte sin Myndighed med stor
Vilkaarlighed og Hensynsløshed, selv om
Uskyldige kom til at lide i St f. de formentlig Skyldige,
idet han fuldt og fast troede, at han med sin
Tvang snart kunde kue Befolkningen, da dennes
Modstand udelukkende mentes at skyldes
enkelte »Agitatorer« ell. Paavirkning fra
Kongeriget. Medens han udtalte, at det var hans
eneste Formaal at skaffe Ro i Landet,
ophidsede han ved sin Færd yderligere Sindene, og
hans Styrelse viste sig derfor snart at være et
stort Fejlgreb. Vistnok hyldedes han af
Tyskerne i Nordslesvig som en stor Mand, men
saavel i Danmark som i Udlandet vakte hans
Optræden baade Harme og Forargelse, og selv
i Tyskland dadledes han af frisindede Mænd,
særlig Historikeren Hans Delbrück. Ligeledes
misbilligedes den af den tyske Rigsdag 1899,
og fl. af hans Forholdsregler omstødtes ved
Domstolens Kendelser. Aug. 1901 forflyttedes
han som Statsminister til Alsace-Lorraine.
Her medvirkede han 1902 til Ophævelsen af
Statholderens Ret til at kundgøre særlige
Indskrænkninger i Friheden (den saakaldte
»Diktatur-Paragraf«) og synes saaledes at have
høstet nogen Erfaring i Nordslesvig, men vandt
heller ikke her særlig Velvillie og afgik Oktbr
1908 (jfr H. P. Hanssen-Nørremølle,
»K.-Politiken« [i »Sønderjyske Aarbøger«, 1903—07]).
E. E.
Köller-Banner, Georg Ludwig von,
Officer i dansk Tjeneste, f. i Pommern 1728,
d. i Altona 30. Apr. 1811. Udsprungen af en
ogsaa i vore Dage vel kendt pommersk
Adelsslægt v. Köller, traadte han som ganske ung i
hessisk Krigstjeneste og erhvervede sig ved sin
Deltagelse i Felttogene under den østerrigske
Arvefølgekrig og den preuss. Syvaarskrig en
fortræffelig praktisk Uddannelse, saa at han,
der var en rask og uforfærdet Soldat, hurtig
vandt fortjent Anseelse som en dygtig Officer.
Den danske Regering, der dengang ansatte ikke
faa Tyskere i højere militære Stillinger, blev
opmærksom paa ham, indkaldte ham 1760 og
overdrog ham som Oberstløjtnant, under Prins
Karl af Hessen som nominel Chef,
Kommandoen over Fodfolkregimentet Falster, der under
hans kraftige og kyndige Ledelse (1766 blev
han Chef) efterhaanden udviklede sig til at
blive et Elitekorps, af hvis Officerer og
Mandskab K. synes at have været afholdt, ligesom
Regeringen paaskønnede hans Duelighed.
Desværre for ham blev det ikke disse gode Sider af
hans Karakter, der blev afgørende for
Almenhedens Dom over ham; han var nemlig en
udpræget Junkertype, og dennes Fejl, hovmodig
og anmassende Optræden, Hensynsløshed og af
og til brutal Voldsomhed, traadte ikke sjælden
frem hos K. og gjorde ham ilde set af
Kjøbenhavnerne. Hertil bidrog ogsaa hans Lyst til
trods meget mangelfulde æstetiske Begreber at
agere Teaterkender, hvad der førte til, at han
blev Hovedmanden i det store Teaterslag 25.
Novbr 1771, og det blev da hans Skæbne, at
»Bürgerschreck« i Ewald’s »Brutale Klappere«
for lange Tider maatte gælde for et veltruffet
Portræt af ham. Militærvæsenet og Teatret
synes at have optaget K. helt, i alt Fald nævnes
hans Navn ikke i Datidens politisk
interesserede Kredse, og det skyldes nærmest et Tilfælde,
at han blev Deltager i Sammensværgelsen mod
Struensee. Da denne nemlig havde beordret,
at en af K.’s Officerer p. Gr. a. Deltagelse i
Juleaftensfejden skulde kasseres foran Fronten,
søgte K. forgæves at faa Ministeren til at tage
Ordren tilbage; resolut gik han da 10. Jan.
til Enkedronningen, som billigede hans Plan
til Omvæltningen, hvorpaa K. traf alle
Forberedelser med saa stor Dygtighed, at
Paladsrevolutionen kunde gaa for sig uden at støde
paa nogen som helst Hindring. Uden ham vilde
dette ikke have været muligt. Stor var ogsaa
Enkedronningenis Taknemlighed; K. blev
Generalløjtnant, Ridder (Storkors) af Dannebroge,
Deputeret i Generalitetskollegiet og optaget i
den danske Adelsstand under Navnet K.-B.,
med Tilladelse til at føre den 1713 uddøde gl.
danske Adelsslægt Banner’s Vaaben sammen
med sit eget, en Udmærkelse, der vistnok
skulde hentyde til Familien Banner’s formentlige
Stammefader Tymme Sjællandsfare Bedrift.
Men det viste sig snart, at K. ikke passede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
