Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 179 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kønsbunden Arvelighed - Kønsdele - Kønsdrift - Kønsfrihedsforbrydelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

spiller en Hovedrolle ved Farveblindhed hos
Mennesket, er bunden paa tilsvarende Maade,
altsaa til m. Her indtræder en Komplikation
derved, at denne Faktor, som hos Mænd kun
kan findes enkelt — Kønsformlen er Mm —
her kan gøre Virkninger gældende (er
dominerende), medens den hos Kvinder er ressesiv,
d. v. s. kun virker, naar den findes dobbelt
tilstede. Bl. a. derfor er Farveblindhed
sjældnere hos Kvinder end hos Mænd.

Arvelighedsforholdet er dette: En farveblind
Mand, gift med en normal Kvinde, faar Sønner,
der er fri for Fejlen; thi den paagældende
Faktor findes kun i de Sædceller, der fører
Hunkøns-Faktoren. Alle Døtrene faar den, men det
spores ikke, da Faktoren, som nævnt, ikke
her virker i enkelt Repræsentation. Slige
Kvinders Ægteskaber med normale Mænd fører
til, at Halvdelen af Sønnerne har Udsigt til at
blive farveblinde, de øvrige normale; af
Døtrene vil ligeledes Halvdelen have Udsigt til at
faa Farveblindheds-Faktoren; men de vil, som
før, være personlig normale. En saadan
Kvindes Ægteskab med en farveblind Mand giver
Afkom, hvor alle Døtrene faar den nævnte
Faktor. Halvdelen af dem har Udsigt til at faa
denne i dobbelt Repræsentation; saadanne
Kvinder bliver farveblinde. Af Sønnerne vil
Halvdelen have Udsigt til at faa
Farveblindheds-Faktoren og bliver da farveblinde; de øvrige
Sønner vil gaa fri. Lettest overses Forholdet
ved et Skema. M og m betegner
Kønsfaktorerne; Farveblindhedsfaktoren, der er bunden til
en Hunkønsfaktor, kan markeres ved at lade
det paagældende m skrives m. Farveblinde
Mænd er da udtrykt ved Mm, en normal
Kvinde ved mm. Vi har nu flg. Muligheder:

	Mænd:	Kvinder:
Forældre:	Mm	mm
Kønsceller:	M og m	m (kun en Slags Æg)
Afkom:	Mm	mm
Disses Kønsceller:	M og m	m og m
Afkom:	Mm og Mm	mm og mm
Ved Forening af Mm og mm faas
Kønsceller:	M og m	m og m
Afkom:	Mm og Mm	mm og mm

I nyeste Tid er der fra dansk Side (Schmidt,
Winge) hos en Fiskeart paavist Tilfælde af k. A.
med den paagældende Faktor bunden til
Hankøns-Faktoren. Her kan overhovedet kun
Hanner faa Egenskaben, som altsaa er absolut
kønsbegrænset. Slige Tilfælde maa ikke
forveksles med de sekundære Kønskarakterer,
der kun tilsyneladende arves alene af det ene
Køn, men hvor Anlægspræget findes hos begge
Kø, hvad Erfaringer fra Kastrationer og
Transplantationer viser.

Ved Celleforskningens Behandling af
Spørgsmaalene (Wilson, Morgan o. a.) er det gjort
utvivlsomt, at de Faktorer, der er Tale om ved
k. A., er knyttede til det ene ell. andet af de
Kromosomer, som spiller en Rolle ved
Køns-bestemmelsen (s. d.). I ovenst. Skema vilde
herefter M betegne y-Kromosomet, og m
x-Kromosomet; og for m vilde man da blot sige x.
K. A. har stor Bet. saavel i praktisk som
teoretisk Henseende til Belysning ikke blot af
Kønsbestemmelse, men af mange Abnormiteters
Arvelighedsforhold hos Mennesker og Dyr, og
staar da i Forgrunden i Nutidens biologiske
Interesser. (Litt.: Se under
Kønsbestemmelse).
W. J.

Kønsdele, d. s. s. Kønsorganer.

Kønsdrift kaldes den naturlige Drift, som
gaar ud paa en Kønsakt, Kopulation, imellem
de to Køn i Forplantningens Tjeneste. Medens
den hos Dyrene, i alt Fald i vild Tilstand, i
Reglen er bunden til visse Perioder (Brunst),
er den hos Mennesket til Stede i hele den
forplantningsdygtige Periode ɔ: fra Pubertetens
Indtræden til Senilitetens Beg. Den er ved
Siden af Opholdelsesttriften en af de mægtigste
elementære Drifter og spiller som saadan en
væsentlig Rolle paa mange af Menneskelivets
Omraader.
(E. P-n.). C. Rch.

Kønsfrihedsforbrydelse. Det krænkede
Retsgode er Kvindens Kønsfrihed ɔ:
hendes Ret til efter egen Vilje at raade over sine
Kønsegenskaber — et Retsgode, som
naturligvis ogsaa tilkommer Manden, men som for
Kvinden p. Gr. a. Kønsærens særlige Bet. for
hende som Person og Samfundsmedlem nyder
en særlig Retsbeskyttelse. Den
retsstridige Handling bestaar i at gøre Kvinden
til Genstand for mandlige Kønsakter —
Samleje ell. uterligt Forhold — ved en
Frihedskrænkelse. Ikke alle Frihedskrænkelser af den
nævnte Art falder dog ind under de egl. K.
Naar Tvang anvendes som Middel, maa den
for at konstituere en K. (Voldtægt, s. d.)
enten være absolut ell., for saa vidt den er
kompulsiv, af særlig graverende Art. Straffel.
kræver i saa Henseende Vold ell. Trusler om
øjeblikkelig, livsfarlig Vold, naar egentlig
Voldtægt skal foreligge (§ 168). Er Truslerne
ikke af denne Beskaffenhed, men dog med
Føje kan antages at medføre Fare for
Kvindens eget ell. hendes Nærmestes Liv, Helbred
ell. Velfærd, foreligger uegentlig Voldtægt
(§ 169). Trusler af endnu mindre graverende
Art (f. Eks. Trusel om Prygl) antoges efter
Straffel.’s System ikke at kunne virke tvingende
og saaledes ikke at kunne konstituere en K.,
men i Praksis har man opgivet denne for
Kvinden særdeles ugunstige Betragtningsmaade
og straffer derfor saadanne Trusler, naar deres
Evne til at virke tvingende i det konkrete
Tilfælde maa antages, som Friheds- og
Blufærdighedskrænkelse (§§ 210 og 185). Straffen for
egl. Voldtægt er, naar Kvinden er
uberygtet, Strafarbejde ikke under 4 Aar, ell. under
særdeles skærpende Omstændigheder Livsstraf.
Er den Angrebne en berygtet Kvinde, bliver
en forholdsmæssig ringere Straf at anvende,
dog ikke under 2 Aars Forbedringshusarbejde.
Sondringen mellem Uberygtethed og
Berygtethed beror efter Straffel. utvivlsomt paa, om
Kvinden har sin Kønsære ubeskaaren; i Praksis
stilles imidlertid ikke ubetinget Krav herom
for at konstatere Uberygtethed. Uegentlig
Voldtægt straffes med Strafarbejde indtil 8 Aar.
Anvendes §§ 210 og 185 ell. den sidste alene, er
Straffen Fængsel ell. Forbedringshusarbejde
indtil 6 Aar. Om Kvinden er berygtet ell.
uberygtet, har i disse Tilfælde kun Betydning som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>