Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kønsfrihedsforbrydelse - Kønskarakterer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Straffeudmaalingsmoment inden for de angivne
Strafferammer. — Er det anvendte
Frihedskrænkelsesmiddel Misbrug af en
overordnet Stilling, kan dette vel i visse
Tilfælde straffes som uegentlig Voldtægt (saaledes
kan Trusel om Afskedigelse, foretagen af
Chefen for en Forretning over for en Kassererske,
efter Omstændighederne betragtes som en
Trusel mod hendes Velfærd), ell. i Medfør af
Straffel.’s §§ 185 som Blufærdighedskrænkelse,
men er ikke som saadan i Straffel. gjort til
nogen egl. K. Dog maa nævnes Straffel.’s § 167,
der sætter Straf af Fængsel ell. Strafarbejde
indtil 2 Aar for den Bestyrer, Forstander ell.
Opsynsmand ved Fængsel, Straffeanstalt,
Fattighus, Hospital o. l., som driver Utugt med en
under hans Opsyn staaende Kvinde — uden
at der her kræves Bevis for, at Stillingen som
saadan er bleven misbrugt til at lægge Pres
paa den Paagældende. Endvidere § 166, der
straffer den, som misbruger sin Stilling til at
forføre sit Fosterbarn, Myndling ell. en ham
til Undervisning og Opdragelse betroet Kvinde
til Samleje (Fængsel ell. Strafarbejde indtil 6
Aar) samt § 183 II, der straffer (med
Forbedringshusarbejde) den Ægtemand, der tvinger sin
Hustru til utugtig Omgang med andre ell. uden
hendes Vidende ell. Vilje giver andre Lejlighed
til at forskaffe sig legemlig Omgang med hende;
tilskynder han hende for Vindings Skyld til
utugtig Omgang med andre, er Straffen
Fængsel. — K. kan endvidere foreligge, naar
Kvinden misbruges til mandlige Kønsakter uden
sit Samtykke ell. endog med sit Samtykke,
saafremt dette er uden retlig Betydning.
Straffel.’s § 170 straffer nemlig den, der
forskaffer sig Samleje med en Kvinde, der befinder
sig i en Tilstand, hvori Brugen af hendes fri
Vilje er hende betagen, ell. hun er ude af
Stand til at modsætte sig Gerningen, med
samme Straf som for egl. Voldtægt, saafremt
Gerningsmanden selv i den nævnte Hensigt har
fremkaldt saadan Tilstand; i modsat Fald er
Straffen Strafarbejde indtil 8 Aar ell., hvis det
er en berygtet Kvinde og under i øvrigt
formildende Omstændigheder, Fængsel. Som
Eksempler paa de nævnte Tilstande kan
nævnes Bevidstløshed, Sindssygdom ell.
Aandssvaghed. Betlig betydningsløst Samtykke foreligger
ogsaa, naar Samtykket p. Gr. a. ung Alder
maa frakendes diskulperende Evne. Straffel.’s
§§ 173 og 174 sætter her Aldersgrænsen til 16
Aar, men for Straffens Størrelse har det
væsentlig Bet., om Pigebarnet er under 12 Aar
(Strafarbejde indtil 8 Aar) ell. mellem 12 og 16
(Strafarbejde indtil 4 Aar). I sidste Tilfælde
kræves yderligere til Strafbarhed, at Pigen
»forføres« (i Praksis forstaaet saaledes, at
Gerningsmanden skal have hidført Pigens første
Fald), samt at Forældre ell. Værge forlanger
Tiltale. Er Pigen over 16 Aar, men dog under
18 Aar haves en særlig Straffebestemmelse
(simpelt Fængsel) for det Tilfælde, at nogen
bortfører hende med hendes Samtykke, men
uden hendes Forældres ell. Værges Minde, for
at øve Utugt med hende ell. indgaa Ægteskab
med hende; Tiltale finder dog kun Sted paa
Forældres ell. Værges Begæring og bortfalder,
saafremt den Paagældende med Forældres ell.
Værges Samtykke ægter Pigen (§ 175). —
Samleje opnaaet ved Svig er kun en K., naar
nogen forleder en Kvinde til at tilstaa sig
Samleje ved at faa hende til at antage, at et
gyldigt Ægteskab er indgaaet, ell. ved at benytte
sig af en anden Vildfarelse hos hende, i hvis
Følge hun anser Samlejet for ægteskabeligt. —
Gerningsmand er ved alle K. en Mand, hvilket
dog ikke udelukker, at Kvinder som
Meddelagtige ell. Anstiftere kan straffes efter de
samme Lovbestemmelser. Til Forbrydelsens
Fuldbyrdelse kræves, at Samleje ell. anden
Kønsakt har fundet Sted. For uterligt Forhold, som
ikke er Samleje, er Straffen ringere (§ 176),
uden Minimumsbestemmelse. — Uden for de egl.
K. falder den blotte Krænkelse af
Blufærdigheden, idet det krænkede Retsgode
her ikke blot er den kvindelige, men ogsaa den
mandlige Blufærdighedsfølelse, og den
retsstridige Handling her ikke er nogen
Frihedskrænkelse, men bestaar i at stille kønsusædeligt
Forhold til Skue (f. Eks. ved uanstændige
Blottelser) ell. udtale kønsusædelige Ord paa en
saadan Maade, at andres Blufærdighedsfølelse
ɔ: deres kønslige Sædelighedsfølelse derved
krænkes. Grænsen mellem det strafbare og
ikke-strafbare er her ret flydende; i Praksis
vil man kræve, at Handlingens kønsusædelige
Art skal være grov, for at den kan falde ind
under vedk. Straffelovsbestemmelse (§ 185).
Straffen er Fængsel ell. Forbedringshusarbejde.
Som omtalt ovf. anvendes § 185 i Praksis
ogsaa paa egl. K., der p. Gr. a. de herfor
gældende Lovbestemmelsers snævre og
utilstrækkelige Indhold ikke falder ind under de for K.
foreskrevne Straffe.
A. Gl.
Kønskarakterer. Foruden den Forskel, der
er paa Kønsdelene (de primære K.), findes
der i saa at sige alle Dele af Legemet en ret
betydelig Forskel paa Mandens og Kvindens
Bygning. Disse Ejendommeligheder, de
sekundære K., er i det væsentlige flg.: Manden
er gennemsnitlig højere end Kvinden (hos
Europæerne er Mandens normale Højde 154—162
cm, Kvindens 8—16 cm mindre), og han er i
det hele sværere bygget (Mandens Vægt
gennemsnitlig 65 kg, Kvindens 55 kg). Allerede hos
nyfødte Børn gør denne Forskel sig gældende
(gennemsnitlig Vægt for nyfødte Drenge 3333
g, Piger 3200 g). Mandens Muskulatur er
stærkere udviklet, og svarende hertil er Knoglerne
stærkere og plumpere, med mere
fremspringende Kamme og Knuder, hvor Musklerne
fæster sig. Kvindens Bækken er betydelig
bredere og mere rummeligt, men lavere; navnlig
er det lille Bækken videre, af mere rundagtig
Form, medens det hos Manden er mere
trekantet i Gennemsnit og snævres stærkere ind
nedadtil; Skambenene støder derfor hos
Manden sammen i en Vinkel, medens de hos
Kvinden danner en mere afrundet Bue (se
Bækken). Svarende til Bækkenets Bredde hos
Kvinden staar hendes Hofteskaale længere fra
hinanden, hvorfor Laarhalsen er mere
retvinklet i Forhold til Laarbenet, og dette faar
en mere »kalveknæet« Stilling. Kvindens
Bækken har en større Hældning, hvoraf følger en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
