Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kønskarakterer - Kønskirtler - kønsløs Forplantning - Kønsmodenhed - Kønsnævn - Kønsorganer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eksempel paa stor Kønsforskel. Hos Pighude kan
de kun ganske undtagelsesvis paavises, og hos
Koraldyr og Gopler hidtil aldeles ikke.
Der synes at bestaa et meget nært, men lidet
forstaaet Forhold mellem de primære og
sekundære K., saaledes at de sidstnævnte gaar
tabt, naar de første ødelægges; kastrerede
Hjorte bliver kullede o. s. v.
C. W.-L.
Kønskirtler kaldes de Organer, der
afsondrer Æg og Sæd, altsaa Æggestok og Testikel.
kønsløs Forplantning, se
Forplantning, S. 498.
Kønsmodenhed kaldes det Tidspunkt af
Livet, hvor der frembringes modne ɔ:
befrugtningsdygtige Kønsstoffer (Æg og Sæd). K.’s
Udvikling, Puberteten, begynder hos Kvinden
under normale Forhold med Menstruationen,
hos Manden gerne i Form af Pollutioner. Dette
Tidspunkt falder paa vor Breddegrad for
Kvindens Vedk ved det 13.—15. Aar, stundom dog
et Aars Tid tidligere, for Manden ved det
14.—16. Aar. Forsk. Race og Klima spiller dog en
stor Rolle; i de varme Lande indtræder
Kvindens K. ikke sjælden i 8 Aars Alderen. Hos
Kvinden ophører Menstruationen og dermed
Mulighed for Befrugtning i Reglen i en Alder
af 45—50 Aar (Klimakteriet). Mandens
Avledygtighed kan holde sig langt længere, stundom
indtil langt op i Oldingesdderen (se i øvrigt
Pubertet).
S. B.
Kønsnævn (af gl dansk kyn, Slægt). De
saakaldte Kønsnævninger, som udgjorde K., var
ikke Nævninger i egl. Forstand, men Med
edsmænd, der kaldtes K., fordi de blev udnævnte
af den sværgende Parts Modpart bl. den
Sværgendes Frænder; K. kaldes derfor i Jydske Lov
ogsaa Kønsed (III, 31) ell. Frændeed (III, 48).
K. fandtes baade i Skaane (Sk. L. I 2. 4,
Valdemar II’s Frd. om Jernbyrds Afskaffelse) og paa
Sjælland (Erik’s sj. L. I 2, Frd. 1284 Art. 3),
men især i Jylland (Jydske L. I 1, 8, 13 o. s. v.,
Frd. 1284 Art. 3, 6, Thord Degns Artikler 12,
16, 37, 55. 60). K. fandt Anvendelse i
Familietrætter, men dog, især i Jylland, ogsaa i
andre civile og kriminelle Sager. Bevis ved K.
ansaas for strengere end Bevis ved alm.
Mededsmænd. I den skaanske og den sjællandske
Kirkeret fandtes ogsaa K., men her er det et
virkeligt Nævn, idet de udnævnte Mænd kan
sværge med den af Parterne, som efter deres
Mening har Ret i Sagen (se Meded og
Nævn). Institutionen var vistnok paa
Landskabslovenes Tid forholdsvis ny, og i den der
foreskrevne Skikkelse holdt den sig næppe ud
over Middelalderen. Ganske uafhængig heraf
var det imidlertid fra ældgammel Tid Reglen,
at en Part, naar han svor med Mededsmænd,
som han selv frit kunde vælge, og som følgelig
ikke kaldtes for Nævninger, hertil fortrinsvis
benyttede sine Frænder. Denne Skik har
sikkert endnu været alm. fulgt paa
Landskabslovenes Tid, og Spor af den findes endnu længe
efter, at de egl. K. var forsvundne, i
Sønderjylland saaledes helt ind i 17. Aarh. Et Bevis
herfor ligger ogsaa i, at man paa denne Tid
ved Kønsed forstod ikke den i Landskabslovene
omtalte Institution, men alm. Partsed med
Mededsmænd.
P. J. J.
Kønsorganer. Endnu temmelig langt hen
i Fosterlivet er det mandlige og det kvindelige
Foster fuldstændig ens byggede. I hver Side af
Underlivet, omtr. paa den senere Nyres Plads,
finder man en Urnyre med en
Udførselsgang, Urnyregangen (den Wolff’ske
Gang), og inden for denne en anden fin Kanal
(den Müller’ske Gang). Disse to Kanaler
følges ad ned i Bækkenet og forener sig her
med de to fra den anden Side til en fælles
Streng, Genitalstrengen, gennem
hvilken de fire Kanaler, foreløbig alle adskilte fra
hverandre, løber ned til Kloakken
(Endetarmen), i hvilken de udmunder. Foran Urnyren
ligger den lille Kønskirtel, hvoraf senere
henh. Testikelen ell. Ægstokken skal udvikle
sig. Denne Udvikling begynder ved Slutn. af
Fosterlivets 2. Maaned, idet der hos det
mandlige Foster paa dette Tidspunkt dannes
Sædkanaler (se Testikel) i Kønskirtelen; disse
Sædkanaler træder i Forbindelse med den
nederste Del af Urnyren (som bliver til den senere
Bitestikel), og paa denne Maade bliver
Urnyregangen til Testikelens Udførselsgang
(Sædgangen, vas deferens). Den Del af Urnyren,
som ikke deltager i Dannelsen af Bitestikelen,
skrumper ind til at blive en lille ubetydelig
Organrest (paradidumis). Den Müller’ske Gang
svinder hos det mandlige Foster næsten helt
bort; kun dens øverste Ende bliver tilbage som
en lille Blære (Hydatide) og bliver siddende
som et lille Vedhæng uden paa Testikelen. Den
nederste Ende af den Müller’ske Gang forener
sig, ligesom vi ndf. skal se, at Tilfældet er hos
det kvindelige Foster, med den fra den anden
Side og findes som en lille ubetydelig
Fordybning (utriculus) i den bageste Del af Urinrøret,
som et blivende Vidnesbyrd om den Analogi,
der opr. er i Anlægget hos de to Køn. — Hos
det kvindelige Foster er det derimod de
Müller’ske Gange, som overtager Dannelsen af de
indre Kønsorganer, saa snart Kønskirtelen har
begyndt at udvikle Æg, altsaa er blevet til
Æggestok. Den øverste Ende af dem
danner hver sin Ægleder, den nederste Ende
smelter sammen med den fra den anden Side
og danner i Forening med den
Livmoderen, der nedad gaar over i Skeden. I
sjældne Tilfælde kan dog denne
Sammensmeltning udeblive, saa at Livmoderen forbliver delt
i en højre og en venstre Halvdel, hvilket
Forhold er det normale hos de fleste Pattedyr.
Urnyren deltager hos Kvinden ikke i den
videre Udvikling; den svinder ind til et
betydningsløst Organ, Parovariet, ndf.
Æglederen; heller ikke Urnyregangen faar her
blivende Bet.; endnu efter Fødslen kan den dog
paavises langs Siden af Livmoderen.
Hos intet af de to Køn beholder de nævnte
Organer, de indre K., deres opr. Plads i
Nyreegnen. Der foregaar hen mod Slutn. af
Fosterlivet en Nedstigning, saaledes at
Æggestokkene kommer til at ligge i hver sin
Side af det lille Bækken, medens Testiklerne
træder ud af Bughulen gennem en lille Kanal
imellem Bugmusklernes Sener lige over Randen
af Skambenet, Lyskekanalen
(Ingvinalkanalen), for herfra at stige ned i den for dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
