Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kønskarakterer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkere Krumning fremefter i
Lændehvirvelsøjlen (stærkere »Huling« i nederste Del af
Ryggen; se Hvirvelsøjlen). Herved bliver
nederste Del af Underlivet mere
fremspringende hos Kvinden. Mandens Brystkasse er
længere, kegleformet med bred Basis nedefter,
hvorved dens nederste Rand mere skarpt
afsættes mod Underlivet. Kvindens Brystkasse er
overhovedet mindre end Mandens, idet
Lungerne er forholdsvis mindre; Brystkassen er
hos hende kortere og mere tøndeformet, idet
dens nederste Omfang, selv uden Korsettets
Virkning, er noget indsnævret, hvoraf følger den
smallere Midje. Medens Manden ved roligt
Aandedræt overvejende aander ved Hjælp af
Mellemgulvets Sammentrækninger (den saakaldte
lavkostale ell. abdominale Aandedrætsmaade),
udvider Kvinden desuden Brystkassen ved at
løfte Ribbenene (den højkostale Respiration),
hvilken Aandedrætsmaade jo næsten bliver den
eneste mulige for hende i den sidste Del af
Svangerskabet. Denne Aandedrætsmaade, i
Forbindelse med Brystkassens mere
»højbarmede« Form, hvortil kommer den stærkere
Udvikling af Brystkirtlerne, frembringer
tilsammen Billedet af Kvindens »bølgende Barm«. I
Forbindelse dels med Brystkassens Form, dels
med Muskulaturens og Nøglebenets forsk.
Udvikling staar de brede Skuldre hos Manden,
det gracile Halsparti hos Kvinden. Struben er
større, Stemmen derfor dybere hos Manden.
Fedtpolsteret er stærkest udviklet hos Kvinden,
Haarvæksten hos Manden. Kvindens Hoved er
mindre, ogsaa i Forhold til Legemets
Størrelse, Hjerneskallen er mindre, tyndere,
Panden lavere og smallere og fortsættes under en
mere ret Vinkel over i Issen, medens Pande og
Isse hos Manden gaar over i hinanden i en
mere jævn Bue. Hjerneskallens Basis er
kortere hos Kvinden, Ansigtsdelen, mere
orthognath, Kæbevinkelen mere afrundet. I det hele
staar Kvindens Hovedform nærmere ved
Barnets. Hjernens Vægt er hos Manden
gennemsnitlig 1375 g, hos Kvinden 1245 g; paa jo lavere
Kulturtrin en Menneskerace staar, des mindre
Forskel er der paa Mænds og Kvinders
Hjernevægt; ringest skal Forskellen være hos Negre
og Australnegre. Paa de aandelige Evner er
der ligeledes Forskel; medens Evnen til
abstrakt Tænkning samt til aandelig Nydannelse
er størst hos Manden, er Følelseslivet og den
intuitive Opfattelse mest udviklede hos Kvinden.
S. B.
K. (zool.). Ved K. forstaas de Karakterer,
hvorved Artens to Køn adskilles fra hinanden.
De deles i primære K. ɔ: de, der direkte staar
i Avlens Tjeneste (Kønsorganer,
Diegivningsorganer), og sekundære K. ɔ: saadanne,
hvormed dette ikke er Tilfældet; uden for
Hvirveldyrene er det dog vanskeligt at holde de to
Grupper skarpt sondrede fra hinanden. Ogsaa
de sekundære K. er sjælden fuldt udviklede
uden hos de voksne, forplantningsdygtige
Individer, og endda hyppig kun til en bestemt
Aarstid (Brunsttiden). I talrige Tilfælde vil
sekundære K. ved nøjere Eftersyn kunne
paavises, hyppig er de særdeles fremtrædende, i
øvrigt er de af yderst forskelligartet Natur.
Inden for Hvirveldyrene er de sjælden stærkt
udviklede hos Fiskene, om end Hannerne hos
adskillige Fisk: Laks, Hundestejle og visse
Læbefisk, udmærker sig ved langt pragtfuldere
Farver end Hunnerne, ligesom Hannerne kan
være udstyrede med Pigge og Torne, der
mangler hos Hunnerne. Hos Padder og Øgler er de
gennemgaaende meget lidet fremtrædende, mest
hos Kamæleoner og Leguaner, hvor Hannerne
skelnes fra Hunnerne dels ved store
Torndannelser dels ved mægtige Hudlapper. Langt mere
udprægede er de sekundære K. hos Fuglene.
Særlig udprægede Forskelligheder i Farver og
Fjerprydelser hos de to Køn findes hos
Kolibrier, Paradisfugle, Lyrehaler og Brushøns;
Andrikkens pragtfulde Foraarsfarver og Hanens
Kamme og Sporer er velkendte Eksempler paa
sekundære K. inden for Husfuglene. Ogsaa
Sangen hos Sangfuglehannerne er en sekundær K.,
hvorpaa Hannerne jo i Alm. har Eneret. Som
oftest er Forskellen i Størrelsen inden for de
to Køn hos Fuglene ikke stor, i Alm. er Hannen
den største, hos Rovfuglene er dog det omvendte
Tilfældet. Inden for Pattedyrene optræder de
sekundære K. paa meget forsk. Vis. Først og
fremmest gør der sig ofte en Størrelsesforskel
gældende, navnlig udpræget hos Dyr med
polygam Levevis, Søløvehannen er saaledes 6 Gange
større end Hunnen (i Masse og Vægt).
Mankeudvikling og Skægdannelse optræder ofte hos
Hannen (Bisonokse, Løve, Søløve, Mankefaar,
Geder), ligesom Hannerne særlig hos Antiloper,
visse Aber, optræder med livligere Farver.
Forsvars- og Angrebsvaaben er som oftest stærkere
udviklede hos Hannerne end hos Hunerne. Hos
mange Hovdyr er Hunnerne kullede, og hvor
dette ikke er Tilfældet, er Hannens Horn i
mange Tilfælde større og stærkere end
Hunnens. Ligeledes udmærker Hankønnet sig ofte
ved stærke Stød- ell. Hugtænder (Elefant,
mange Aber, Svin, visse Hjorte o. a.). Endelig
fremtræder der hos Handyrene ofte Kirtler, der
enten helt mangler ell. er svagere udviklede
hos Hunnerne; fra disse Kirtler afgives,
navnlig i Parringstiden, ildelugtende ell.
moskuslignende Vædsker (Moskushjort o. a.). Ogsaa
inden for Leddyrene optræder yderst
forskelligartede sekundære K. Foruden Forskelligheder
i Størrelse og særlige Hankønnet tilkommende
Prydelser udmærker dette sidste sig tillige
hyppig ved stærkere Udvikling af Sanseorganer og
Bevægelsesorganer, Bygningsforhold, der
kommer Hannerne til gode paa deres Jagt efter
Hunnerne. Tillige er Hannerne ofte udstyrede
med særlige Fastklamringsredskaber, der
anvendes til at fastholde Hunnen under Parringen.
Paa den anden Side fremviser ofte Hunnerne
Bygningsforhold, der spiller en Rolle ved
Forsørgelsen og Anbringelsen af Afkommet.
Forskelligartet Levevis hos de to Køn kan medføre
ganske forskelligartet Bygning af
Ernæringsorganer (Myg, Klæger o. a.) og
Bevægelsesorganer (Skt-Hans-Orme o. a.). I mange Tilfælde
(f. Eks. snyltende Krebsdyr) er
Kønsforskellighederne overordentlig store.
Uden for Hvirveldyr og Leddyr optræder de
sekundære K. sjældnere; inden for Bløddyrene
afgiver særlig Argonauten et udmærket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
