Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Labarte, Charles Jules - Labarum - La Bassée - Labassère - Labatt, Leonard - Labdakos - Labdanum - Labé, Louise - La Beaumelle - La Bédoyère, Charles Angélique François Huchet - Labenwolf - Labeo, Marcus Antistius - Laberdan - Laberius, Decimus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1871) og Inventaire du mobilier de Charles V,
roi de France (1879).
A. Hk.
Labarum kaldtes den rom. Hærs
Hovedbanner i den senere Kejsertid. Det bestod opr.
af en Lanse med en Tværstang foroven,
hvorfra der hang en purpurrød Fane ned,
sædvanlig prydet med Billeder ell. Indskrifter, og
oven over Tværstangen var der anbragt en
Ørn. Men Konstantin den Store skal under
Kampen mod Maxentius have erstattet Ørnen
med Kristi Monogram, og det saaledes ændrede
Banner, som ofte findes gengivet paa
Mønterne, vedblev i den flg. Tid at bruges i Hæren,
jfr Korsbanner.
H. H. R.
La Bassée [la-ba’se], se Bassée.
Labassère [la-ba’sæ.r], se Bagnères de
Bigorre.
Labatt [lo’bat], Leonard, sv. Operasanger
(Tenor), f. i Sthlm 4. Decbr 1838, d. smst. 7.
Marts 1897, var opr. bestemt til
Forretningsmand, men vakte Opsigt ved sin store og
fyldige Tenorstemme, lod den uddanne hos
Günther og Masset og debuterede paa Stora teatern
1866 som Tamino i »Tryllefløjten«. 1868 blev
han engageret til Hofoperaen i Dresden; Aaret
efter gik han til Wien, ved hvis Opera han
var ansat indtil 1883, derefter igen til Sthlm
og optraadte 1884—88 som Gæst paa forsk.
Scener i Holland og Tyskland. 1888—89 drog han
med Strakosch paa en Tourné i Nordamerika.
Med en imponerende, kraftig og klangfuld
Slemme, en virkelig Heltetenor, forbandt han
et betydeligt dram. Talent; hans store
Repertoire omfattede bl. a. Masaniello, Vasco de
Gama, Faust, Eleazar, Tannhäuser, Rienzi,
Troubadouren o. s. v.
S. L.
Labdakos, af Kadmos’ Æt, var efter gr.
Sagn Konge i Theben. Han var Søn af
Polydoros; selv havde han Sønnen Laïos, der blev
Fader til Oidipus. I L.’s Ungdom havde
Nykteus, der hørte til en anden Slægt, overtaget
Formynderskabet for ham og dermed Magten
i Theben. L. regerede kun kort; han førte p.
Gr. a. Grænsestridigheder en Krig med Kong
Pandion i Athen. Efter hans Død overtog
Nykteus Formynderskabet over Sønnen Laïos.
H. A. K.
Labdanum, se Ladanum.
Labé [la’be], Louise, egl. Charlieu,
kaldet L., fr. Digterinde, f. 1526 i Parcieux,
hvor hendes Fader, der var Rebslager i Lyon,
havde en Ejendom, d. i Marts 1566 i Lyon. Hun
vakte tidlig Opsigt ved sin dristige Skønhed
og sit Sprogtalent, forklædte sig knap 16 Aar
gl som Kavaler og deltog under Navnet Kaptajn
Loys i Belejringen af Perpignan (1542). Sit
Tilnavn »den skønne Rebslagerske« fik hun som
den rige Rebslager Perrin’s Hustru; den Gade
i Lyon, hvor hun boede, fik 1607 til Minde om
hende Navnet rue de la belle cordière. Hun
vandt fortjent Ry som Digterinde og dyrkede
tillige Musikken. Hendes Hus blev Samlingssted
for mange aandfulde Mænd, Lærde, Digtere og
Kunstnere. Hun digtede en Art allegorisk
Prosakomedie Le débat de folie et d’amour,
endvidere 24 Sonetter og 3 Elegier, der røber
Paavirkning fra Petrarca og Marot. Skønt ikke
fuldkomne i Formen vidner de om ægte
digterisk Evne og dyb Lidenskab og bevarer hende
Rang bl. Frankrigs virkelige Lyrikere. De
første Udg. af hendes Værker (Lyon 1555 og
senere) er nu meget sjældne; af ny Udgaver kan
fremhæves Ch. Boy’s i 2 Bd (18S7). (Litt.:
Gonon, Documents historiques sur la vie et
les mœurs de Louize L. [Lyon 1844]; E. Laur,
»Louise L.« [Strasbourg 1873]).
S. Ms.
La Beaumelle [la-bo’mæl], se Beaumelle.
La Bédoyère [la-bedwa’jæ.r], Charles
Angélique François Huchet, fr.
General, f. 1786, skudt i Paris 1815. Han traadte
ind i Hæren 1806, deltog i de flg. Felttog og
udmærkede sig særlig som Regimentschef ved
Bautzen og Lützen 1813. 1814 gik L. over til
Bourbonerne, men da Napoleon vendte tilbage
fra Elba, sluttede han sig straks til sin
fordums Krigsherre, der udnævnte ham til
Divisionsgeneral og Pair af Frankrig. Efter
Waterloo skjulte L. sig i Auvergne, men var senere
saa uforsigtig at rejse til Paris for at sige
Farvel til sin Kone og sine Børn. Han blev fængslet
og dømt fra Livet.
(A. T. L.). E. C.
Labenwolf, tysk Bronzestøberfamilie. 1)
Pancraz, 1492—1563, virkede i Nürnberg og
uddannedes af P. Vischer, hvem han hjalp med
et Gitter bestemt til Fugger’nes Gravsted. Hans
berømteste Værk er den morsomme lille
Springvandsfigur paa Nürnbergs Grøntorv: »Das
Gänsemänchen« (en Bonde, bærende under hver
Arm en Gaas, fra hvis Næb Straalerne udgaar);
endvidere har L. udført en Springvandsfigur
til Raadhusgaarden smst. samt Gravmælet for
Grev Werner v. Zimmern i Kirken i Messkirch
ved Sigmaringen. 2) Georg, P. L.’s Søn, var
ligeledes en meget søgt nürnbergsk
Bronzestøber; 1576 kaldtes han til Danmark for at
udføre en stor Fontæne til Kronborg Slot; først
1583 blev den sendt derop og opstillet af G. L.’s
Søn; den borttoges af Svenskerne under Krigen
1659—60. En Tegning af Stromer i Nürnberg,
udført lige forinden dens Afsendelse, viser
endnu dens Udseende (se nærmere herom
Kronborg); Fundamentet til den fandtes
1896. L. var ogsaa sysselsat for Tyge Brahe’s
Uranienborg. Et Gravmæle af L. findes paa
Johannes-Kirkegaarden i Nürnberg (for W.
Münzer), en Fontæne i Altorf.
A. Hk.
Labeo, Marcus Antistius, rom. Jurist,
levede paa Kejser Augustus’ Tid. I Modsætning
til den samtidige Gaius Ateius Capito
nærede han republikanske Anskuelser, ligesom
han ogsaa i sin Opfattelse af jur. Forhold,
filosofisk interesseret som han var, mere saa
paa Lovens Aand end paa dens Bogstav. Han
skal have efterladt sig 400 Bøger, men de
kendes kun gennem senere jur. Forf.’s Citater, der
er samlede af Bremer i Jurisprudentiæ
antehadrianæ quæ supersunt, II (Leipzig 1898).
(Litt.: A. Pernice, »M. A. L.«, I—III [Halle
1873—92]).
H. H. R.
Laberdan [ell. ’la.-], se Torsk.
Laberius, Decimus, rom. Digter, Forf.
af Mimer (s. d.). Han var f. 105 og d. 43 f. Kr.
Det fortælles, at Cæsar, forbitret over nogle
Angreb, han havde rettet imod ham i sine
Mimer, tvang ham til selv at optræde paa
Scenen, hvilket, da han var en fornem Mand af
Ridderstand, betragtedes som en stor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
