Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laberius, Decimus - laber Kuling - Labes - Labhjul - Labia - labial - Labialhernie - Labialisering - Labialstemmer - Labiana - Labiatæ - Labiau - Labiche, Eugène - Labienus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhaanelse. L. var overhovedet ikke bange for med
bidende Spot at kritisere Samtidens Personer
og Forhold. Der findes nu kun Brudstykker af
hans Værker tilbage (samlede af Ribbeck i
Scænicæ Romanorum poesis fragmenta, 2. Bd
[3. Opl., Leipzig 1898]).
H. H. R.
laber Kuling, se Kuling.
Labes, By i preuss. Prov. Pommern i
Regeringsdistrikt Stettin, ved Kystfloden Rega og
Jernbanelinien Stettin—Stargard—Danzig, har
(1910) 6021 Indb.; Savskæreri, Fabrikation af
Parketgulve, Bryggeri, Garveri og Handel med
Kvæg, Mel og Træ.
N. H. J.
Labhjul, Vandhjul, hvis Skovle rager frem
foran Kransen i Modsætning til Ringhjul,
hvor de ikke staar frem. L.’s Skovle maa
afstives stærkt; Fordelen er, at de lettere kan
repareres end Ringhjulenes. Det alm.
Dampskibshjul kan ogsaa regnes til L.
(F. W.). D. H. B.
Labia [’labia], 1) Fausta, ital.
Operasangerinde (Sopran), f. i Verona 3. Apr. 1872,
debuterede paa San Carlo i Neapel 1892 som
Valentine i Hugenotterne, optraadte i fl. ital. Byer
og var 1894—95 ansat ved Operaen i Sthlm,
hvor hun bl. a. sang Aïda, Margarethe,
Santuzza, Elisabeth i »Tannhäuser« o. s. v. Efter
en kort Optræden i Spanien blev L. ansat ved
Operaen i Milano. 2) Maria, ital.
Operasangerinde (Sopran), foreg.’s Søster, optraadte
først ved Koncerter i Italien, var 1905—06
ansat ved Operaen i Sthlm, senere ved »Komische
Oper« i Berlin, gik 1909 til Amerika og fik
1911 fast Ansættelse ved Hofoperaen i Wien. S.
A. optraadte hun som Gæst i Sthlm og Kbhvn,
hvor hun sang Carmen, Mimi i »Bohême«,
Tosca og Martha i »Dalen«.
S. L.
labial, hørende til Læberne (lat. labia);
Labialer, Læbelyde.
Labialhernie, et Lyskebrok, der er sunket
ned i en af de store Skamlæber (hvorved det
bliver analogt til Pungbrok hos Manden).
J. P. H.
Labialisering (lat.) vil sige en Modifikation
af en Sproglyd fremkaldt ved Runding af
Læberne; et labialiseret g findes f. Eks. i Ordet
Hugo under Indflydelse fra de to »runde«
Vokaler, det staar imellem. Labialiserede Vokaler
er det samme som runde Vokaler.
O. Jsp.
Labialstemmer (af lat. labium, Læbe), i
Orglet de Piber, i hvilke Tonen frembringes ved
en Luftstrøm, der brydes mod en skarp Kant
og derved fremkalder afvekslende Fortætnings-
og Fortyndingsbølger i Pibelegemet. Den i
Pibens Fod indtrædende Luftstrøm drives gennem
en smal Spalte (Kernen, Spalten) mod
den skarpe Kant af Overlabiet, som deler
Luftstrømmen i to Dele, af hvilke den ene Del
forlader Piben gennem Opsnittet, en smal
Spalte mellem Over- og Underlabiet, medens
den anden Del gaar ind i Piben og sætter den
derværende Luftbølge i Svingninger. Alt efter
Pibens forsk. Mensur (Vidde) ell. Opsnittets
Størrelse deles L. i Principal, Gambe o. s. v.,
efter Pibelegemets Form i Gemshorn,
Dobbeltfløjte o. s. v. En særlig Afdeling af L. danner
de lukkede Piber (Gedakt) og halvlukkede
(Rørfløjte), hvis Klangfarve er mere afdæmpet og
blød end de aabne L.’s Tone. Modsætningen til
L. er Rør- ell. Tungestemmer. Se Orgel.
Bl. Orkesterinstrumenterne er kun Fløjterne L.,
de øvrige Træblæseinstrumenter er
Rørstemmer. Se Blæseinstrumenter.
S. L.
Labiana [la’wiana], Laviana ell. Pola
de L., Distriktshovedstad i det nordlige
Spanien, Prov. Oviedo (Asturien), ligger ved Nalon
og har (1920) 9000 Indb. I Omegnen findes Kul-,
Jern-, Bly- og Kobbergruber.
C. A.
Labiatæ, se Læbeblomstrede.
Labiau [’la.bia^u], By i preuss. Prov.
Østpreussen i Regeringsdistriktet Königsberg ved
Deime i Nærheden af Kurisches Haff paa det
Sted, hvor Gr. Friedrichsgrab udgaar, har 4600
Indb. Der findes en Filial af Rigsbanken samt
Savskæreri, Bryggeri, Skibsfart og Fiskeri. 20.
Novbr 1656 sluttedes mellem Kurfyrst Frederik
Vilhelm og Karl X Gustaf af Sverige
Overenskomsten, ved hvilken sidstnævnte ophævede
den sv. Lenshøjhed over Hertugdømmet
Preussen og Ermeland.
N. H. J.
Labiche [la’bi∫] Eugène, fr. dram. Forf.,
f. i Paris 5. Maj 1815, d. smst. 23. Jan. 1888.
L. studerede først Jura, rejste siden i Italien,
hvorfra han sendte Rejsebreve til fl.
Pariserblade, samlede under Titlen La clef des champs.
1837 opførtes hans første Stykke La cuvette
deau, Aaret efter Farcen Monsieur Coslin, der
gjorde megen Lykke. Derefter skrev han for
Lystspilteatrene, mest for Palais royal; i
Reglen med forsk. Medarbejdere, c. halvandet
Hundrede Vaudeviller, Farcer og Lystspil, der
morede Publikum paa det fortræffeligste ved
alle Haande opfindsomme Situationer, snurrige
Intriger og Forvekslinger løssluppent Humør,
ikke saa lidt Vid og Menneskekundskab, og
altid en behændig Sceneteknik. L.’s bedste
Farcer gjorde langvarig Lykke og spilledes ogsaa
i Udlandet. Til de mest kendte hører Deux
papas très bien (1845), Embrassons-nous (1850),
Une femme qui perd ses jarretières, Le
chapeau de paille d’Italie (1851), Le misanthrope
et l’Auvergnat (1853), Si jamais je te pince
(1855), Le voyage de M. Perrichon (med Martin,
1860). La poudre aux yeux (1861), Moi [Théâtre
français 1864), Un mari, qui lance sa femme
(1864), Un pied dans le crime (1866), Le roi
d’Amatibou (1868), Le cachemire (1870),
Doiton le dire? (1873), Madame est trop belle (1874),
Les trente millions de Gladiator (med Gille,
1875), Le prix Martin (med Augier, 1876), La
clé (med Duru, 1877) o. s. v. En Samling af
hans Stykker Théâtre de L. (10 Bd 1879) med
Forord af Augier gjorde enorm Lykke. 1880
blev L. Medlem af Akademiet efter Taillandier.
S. Ms.
Labienus, rom. Slægt, tidligere med Urette
henregnet under Slægten Attius. Af dens
Medlemmer er de betydeligste: 1) Titus L.,
en af Cæsar’s mest betroede Underanførere
under det galliske Felttog. Han var allerede
forinden ved fl. Lejligheder traadt offentlig frem
i det politiske Liv som Tilhænger af Cæsar og
det demokratiske Parti, og da han 58 f. Kr. blev
Legat hos Cæsar, blev han snart hans højre
Haand i Gallien. Cæsar betroede ham gentagne
Gange en selvstændig Kommando, og han vandt
fl. betydelige Sejre. Ved Borgerkrigens Udbrud
overlod Cæsar ham Bestyrelsen af det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
