Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lag (parallele Flader) - Lag ell. Laget (Søv.) - Lagae, Jules - La Gallissonière, Roland Michel Barrin, Markis de - Lagan - Lagan ell. Kroewing - Lagarde, Paul Anton de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lagfladerne og .derved kan faas i tykkere ell.
tyndere Plader, alt efter L.’s Tykkelse. Det L.,
der ligger umiddelbart over et givet L.,
kaldes ofte efter Bjergværkssproget for L.’s
»hængende«, medens L. under det givne
L. kaldes L.’s »liggende«. Lagdelingens
Fremkomst skyldes navnlig Ændringer i
Beskaffenheden af det Materiale, der afsættes,
men kan ogsaa skyldes midlertidige
Standsninger i Aflejringen. Et L.’s Mægtighed giver
ingen Maalestok for den Tid, der er medgaaet
til L.’s Aflejring; nogle L. kan være dannede
i en ringe Brøkdel af et Aar, medens andre L.
har krævet mange Aar til deres Dannelse.
Gennemgaaende foregaar Aflejringen meget
hurtigere paa lavt end paa dybt Vand. Se i øvrigt
Lejringsforhold.
J. P. R.
Lag ell. Laget (Søv.), samtlige Kanoner,
der kan skyde fra en af Skibssiderne, Styrbords L.
og Bagbords L. I ældre Skibe dannedes L. af
de i vedk. Bredside opstillede Kanoner. I de
nyere Skibe, hvor Kanonerne hovedsagelig
anbringes i ell. paa Taarne midt i Skibet, saa de
kan skyde til begge Sider, er det de samme
Kanoner, der danner Laget til begge Sider.
Ofte angives et Skibs artilleristiske Kampværdi
ved Projektilvægten i Laget. At give det
glatte Lag er et populært Udtryk for at
affyre alle Lagets Kanoner samtidigt
(Salveskydning).
C. B-h.
Lagae [la’ga?], Jules, belg, Billedhugger,
f. 1862 i Rousselaere (Vestflandern). Han
uddannedes paa Akad. i Bryssel, var Elev af
Lambeaux og v. d. Stappen, vakte 1885
Opmærksomhed ved og fik 2. Pris for »Abel«, modtog 1888
Antwerpen-Akad.’s store Rom-Pris for
»Sædemand« og studerede i Italien fornemmelig
Donalello. Indflydelser fra dennes Kunst mærkes
i L.’s friske Arbejder, Hovedværkerne det
stærkt naturalistiske »Boden« (de to Brødre,
der sammenlænkede maa drage til de Helliges
Grave for at sone Fadermordet og nu slæber
sig hjem som to trætte Oldinge [Mus. i Gent])
og »Moder og Barn« (udstillet paa den intern.
Kunstudstilling i Kbhvn 1897). Andre Arbejder:
»De fire Livsaldere« (Bryssels bot. Have),
»Belgien optager 1870 den franske Hær«
(Mindesmærke i Charleroi-Parken), en Del Buster,
inderlige i Følelsen og sanddru i
Karakteristikken, saaledes Dobbeltbusten af Forældrene,
Statuer af Digteren Ledeganck (Eecloo) og
Zoologen Beneden (Mecheln), Monument over
Slaget ved Kortrijk, Digteren Gezelle o. s. v.
L., der lever i Bryssel, hører til belg.
Skulpturs karakterfulde national-flamske Retning.
A. Hk.
La Gallissonière [la’galiså’niæ.r], Roland
Michel Barrin, Markis de, fr.
Admiral, f. 11. Novbr 1693, d. 26. Oktbr 1756. L. G.,
der blev Officer 1710, tilbragte sin første
Tjenestetid i praktisk Virksomhed paa Søen; 1745
udnævntes han noget imod sit Ønske til
Guvernør over Kanada og udviklede nu her i Løbet
af fire Aar et administrativt Talent af høj Bet.,
hvilket saavel i militær som civil Henseende
kom den ham underlagte Landsdel meget til
gode. Fra 1749—54 bestyrede han Marinens
hydrografiske Etablissementer og indlagde sig
ligeledes her stor Fortjeneste; samtidig
studerede han ivrigt og fremmede sine Officerers
Studium af Søtaktikken. Ved Krigens Udbrud
1754 kom dette ham til gode, da han med en
Eskadre sendtes til Minorka for at erobre
Havnen Port Mahon. 17. Maj 1756 blev han nemlig
angreben af en eng. Styrke under Admiral
Byng, men bibragte denne et føleligt Nederlag.
Den belejrede By overgav sig kort efter, og
L. G. rejste syg hjem for at modtage
Marskalstaven som Belønning, men døde undervejs.
C. W.-S.
Lagan [’la.gan], en af de største Floder i det
sydl. Sverige, udspringer v. Foden af Taberg, 223
m o. H. i den lille Tahesjön. L. løber først mod
S. gennem fl. Smaasøer og falder neden for
Vernamo ud i Søen Vidöstern, en af Smålands
største Indsøer (42 km2, 144 m o. H.). Til denne
Sø løber fra Øst Toftaå ell. Arå, der danner
Afløbet for talrige Søer i det mellemste
Smaaland. Efter at være løben ud af Vidöstern løber
L. først mod SV. til Markaryd og derfra i
vestlig Retning gennem Halland ud i
Laholms-Bugten. Paa denne Strækning optager L. den
vandrige Bolmå, Afløbsflod for Smålands største
Indsø, Bolmen (183,5 km2, 142 m o. H.). Under
sit Løb gennem Halland danner L. fl.
betydelige Fosser, af hvilke de berømteste er
Majenfossen, der er 7,7 m høj, og hvoraf 4 m er
lodret Fald, samt det af Staten købte Karsefos
med et samlet Fald paa 22,8 m. Ved Fosserne
findes der fl. industrielle Anlæg. Den sandede
Munding kan kun passeres af mindre Fartøjer.
Der drives et ret betydeligt Laksefiskeri i
Floden. L.’s Længde er 235 km, Vandomraadet
6220 km2.
N. H. J.
Lagan ell. Kroewing kaldes forsk. paa
Sumatra voksende Arter af Slægten
Dipterocarpus. Veddet, der bruges paa Stedet som
Husbygningstømmer og søges indført i Europa,
har Farve som Cigarkassetræ og Styrke som
Eg.
E. Su.
Lagarde [la’gard], Paul Anton de, tysk
Orientalist, f. 2. Novbr 1827 i Berlin, d. 22.
Decbr 1891 i Göttingen. L., hvis egl. Navn var
P. A. Bötticher, ombyttede dette Navn 1854
med »de L.« af Taknemmelighed imod en
Slægtning af dette Navn. L. studerede i Berlin
saavel klassiske som østerlandske Sprog og tillige
Teologi, men maatte i mange Aar væsentlig
søge sit Underhold ved Undervisning i lærde
Skoler i Berlin. Først 1869 blev han
Universitetsprofessor, i Göttingen, hvor han blev til sin
Død. L. besad grundige og dybtgaaende
Kundskaber i Hebraisk, Syrisk, Kaldæisk, Arabisk,
Koptisk, Persisk, Armenisk og Græsk og var en
meget skarpsindig Filolog, men hans skarpe,
ofte hensynsløse Udtalelser, hans højst
ejendommelige, delvis temmelig radikale, delvis
konservative Anskuelser om religiøse Forhold,
om Kirkestyrelsen i Preussen, om lærde
Forhold o. l. skaffede ham mange Uvenner. Man
skylder L. nøjagtige Udgaver af forsk.
østerlandske Haandskrifter, hvoraf han havde
studeret og kopieret mange, særlig under sine
Ophold i Paris og London (1852—53). Af hans
fortrinlige Udgaver af koptiske Tekster maa
nævnes: »Ny Testamentes Breve« (1852),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
