Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagarde, Paul Anton de - La garde meurt, elle ne se rend pas - La Gardie - Lagarfljót - Lagaria - Lagbjergart - Lagdeling - lagdelt - Lagdommer - Lagdømme - Lage (Saltning) - Lage (By) - Lage Gudmundsøn - Lagena - Lagenaria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Pentateuken« (1871), »Salmerne« (1875). Hertil
slutter sig hans Aegyptiaca (1883). Hans
Udgaver af syriske Tekster er talrige: Didascalia
Apostolorum (1854), Reliquiæ juris ecclesiastici
(1856), Titi Bostreni libri (1859), Geoponicon
quæ supersunt (1860), Clementis Recognitiones
(1861), Libri Veteris Testamenti Apocryphi
(1861), Veteris Testamenti ab Origene recenciti
fragmenta (1880), desuden: Analecta Syriaca
(1858), Prætermissorum libri duo (1879),
Bibliothecæ Syriacæ (1892). Af Kaldæisk har han
udgivet: »Profeterne« (1872) og »Hagiograferne«
(1873); af Arabisk: »Salmerne«, Job og
Ordsprogene (1876); desuden »Evangelierne« (1864).
L. har ogsaa udgivet forsk. Studier over Gl.
Test.: »Materialien zur Geschichte und Kritik
des Pentateuchs« (1867), Onomastica Sacra (2.
Udg. 1887), desuden: Hieronymi quæstiones
hebraicæ in libro Geneseos (1868) og Psalterium
juxta Hebræos Hieronymi (1874); endvidere
»Kanonische Bücher des alten Testaments in
griechischer Sprache«. I (1883) med gode
Undersøgelser om Tekstens opr. Skikkelse; gode
Udg. af fl. Bøger af den gr. Overs. af Gl. Test.,
fremdeles Clementina (1865), Constitutiones
Apostolorum (1862), gr. Skr af Hippolyt (1858),
af Titus fra Bostra (1859),
»Septuaginta-Studien« (1891), Reliquiæ juris ecclesiastici græce
(1856) o. s. v. L. har ogsaa skrevet
»Agathangelus und die Akten Gregors von Armenien«
(1887), »Armenische Studien« (1877), »Persische
Studien« (1884), »Beiträge zur baktrischen
Lexikographie« (1868) m. m. L. har tillige
skrevet om »Nominaldannelsen i Aramæisk, Arabisk
og Hebraisk« (1889), ligesom han har udg.
værdifulde Samlinger af sproglige Undersøgelser i
Arica (1851), i »Gesammelte Abhandlungen«
(1866), Symmicta (1877—80), Orientalia
(1879—80), Semitica (1878—79), »Mittheilungen«
(1884—90); desuden forsk. Afh. i
Göttinger-Akademiets Skr, fl. Digtsamlinger. I sine »Deutsche
Schriften« belyser han religiøse og lærde
Forhold i Tyskland ikke sjælden træffende, men
ofte partisk, altid skarpt. (Litt.: Anna de
Lagarde, »P. de L. Erinnerungen aus seinem
Leben« [Göttingen 1894]; R. Gottheil,
Bibliography of the works of P. A. de L. [i
Proceedings of the American Oriental Society,
1892]).
V. S.
La garde meurt, elle ne se rend pas
[la-’gardö-’mö.r.-æl-nö-s-’rã-pa] (fr.) ɔ: Garden
dør og overgiver sig ikke; dette hyppig citerede
Udraab tilskrives de Franske under
Waterloo-Slaget (se dog Cambronne).
La Gardie [la-gar’di], se De la Gardie.
Lagarfljót [’la.garfljout], en Flod og en Indsø
i det østlige Island. Se Fljótsdalshjerað.
Lagaria, By i Syditalien (Lucanien) i
Oldtiden, gr. Koloni, berømt for sin Vin. Dens
Plads søges ved det nuv. Rocca Imperiale i
Nærheden af den tarentinske Bugt.
H. H. R.
Lagbjergart, se Sediment.
Lagdeling (bot.) er i Histologien et optisk,
ofte ogsaa kem. Fænomen, som dels Cellehinden,
dels Stivelseskornene viser. Kun den ganske
unge Cellevæg er, i Tværsnit set, ganske
homogen. Med tiltagende Alder og Tykkelse vil
den paa meget tynde Tværsnit, ofte ogsaa blot
i optisk Tværsnit, vise sig sammensat af færre
ell. fl., inden for hverandre lejrede, men med
hinanden fast forbundne, meget tynde Lag, der
adskiller sig fra hverandre ved lidt forsk.
Lysbrydning. Dette antages i Alm. at bero paa en
forsk. Vandholdighed, og hos mange
Cellehinder vil en stærk Udtørring ell. Afvanding
ved Hjælp af absolut Alkohol bringe Fænomenet
helt ell. for største Delen til at forsvinde.
Lagene dannes utvivlsomt ved successive
Udskilninger af Membranstof (Cellulose e. l.) fra
Protoplasmakroppen (se Celle), altsaa ved
Apposition (se Appositionsteori); den
tidligere fremherskende Lære om Lagdannelsen
ved Indlejring og Uddifferentiering (se
Intussusceptionsteori) er forladt af de fleste,
om end denne Teori endnu benyttes til at
forklare de enkelte, udskilte Lags egen Vækst i
Tykkelse. Tydelig L. viser umiddelbart mange
Cellevægge hos Alger, mange Haar og især
Tværsnittene af saa godt som alle relativt
store og tykvæggede Sejgbastceller (f. Eks. hos
Nerium, Kinabark, Hamp), Mælkecellerne hos
de kaktusagtige Vortemælk-Arter, Stencellerne i
Pærens Frugtkød, i Blomme- og Kokosstene og
i mange Træers Bark. En kem. Forskel imellem
Lagene optræder ofte og lader sig paavise med
forsk. Farvemidler og Reagenser; tykvæggede
Overhudsceller, som hos Aloë og Agave,
viser 3 Aflejringer i Ydervæggene: et yderste Lag:
Kutikulaen, et mellemste: de kutikulariserede
Lag, og et inderste Kompleks af Celluloselag.
Stivelseskornenes L. ligner Cellevæggens; kun
er Lagene ell. Lagkomplekserne her dannede
uden om hverandre og bestaar af Stivelsesstof.
Ogsaa her maa L. hidrøre fra en Vækst ved
Apposition.
(V. A. P.). A. M.
lagdelt, se Lag.
Lagdommer, se Lagmandsret.
Lagdømme i den gældende norske Ret, se
Lagmandsret. — Retshistorisk benyttes
Ordet for at betegne de af fl. »Fylker«
bestaaende Distrikter, hvis Indbyggere »sognede« til
samme »Lagting«. Ordet er imidlertid ukendt
i Oldnorsk.
(E. H.). Abs. T.
Lage, den til Saltning af Kød, Fisk og andre
Fødevarer anvendte Saltopløsning, som
undertiden faar en Tilsætning af forsk. Krydderier.
L. kaldes ogsaa den Opløsning af Salt og forsk.
Bestanddele af Mælken, som bliver tilbage i
Smørret efter Æltningen.
K. M.
Lage [’la.gə], By i den tyske Republik
Lippe, ved Werre, Knudepunkt paa Jernbanen
Herford—Altenbeken. (1910) 5800 Indb.
G. Ht.
Lage Gudmundsøn, Ridder, Kong Abel’s
betroede Mand; kendt af den Rolle, han spillede
ved Mordet paa Kong Erik Plovpenning 1250.
Efter Mordet forblev han ved Abel’s Hof, men
forlod efter Abel’s Død Landet og blev snart
efter dræbt i Kiel.
J. O.
Lagena, se Slimdyr.
Lagenaria Ser., Slægt af Græskarfam. med
en enkelt Art, L. vulgaris Ser., Cucurbita
Lagenaria L. (Flaskegræskar, Kalabas),
en enaarig Klatreplante med kredsrunde ell.
nyredannede Blade og togrenede Klatretraade.
Enbo. Blomsterne er ret store og hvide; de
lugter af Moskus. Frugtens yderste Lag bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
