Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagenaria - Lager (Vareoplagssted) - Lager (i Jernbaneteknikken) - Lagerberg - Lagerbjelke - Lagerbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
træagtigt; i øvrigt indeholder den et svampet
Kød og vingede Frø. Planten hører hjemme i
den gl. Verdens Troper (Indien, Abessinien),
men dyrkes nu i alle varme Lande. Der gives
forsk. Varieteter med forsk. formede Frugter,
snart cylindriske, snart krukke- ell.
flaskeformede. De anvendes overordentlig alm. til
Flasker o. a. Husgeraad. Af nogle Varieteter er
Frugterne spiselige.
A. M.
Lager (tysk) er dels Betegnelse for et
Vareoplagssted, dels for de paa selve Oplagsstedet
beroende Varer. Disse Varer benævnes derfor
undertiden Lagervarer i Modsætning til
Varer, som vel er indkøbte ell. bestilte, men
endnu ikke er leverede til vedk. Lager-Indehaver
(Forretningsdrivende). Forskellen har særlig
under de ekstraordinære Forhold under og efter
Verdenskrigen haft stor, retlig Bet.
Ch. V. N.
Lager (tysk) bruges meget hyppigt i
Jernbaneteknikken i St f. det danske Ord Leje,
navnlig naar det drejer sig om Lejer for
Lokomotiv- og Vognaksler (Aksellager) ell.
Lejer i Driv- og Kobbelstænger paa et
Lokomotiv (Stanglager). De inden i disse Lejer
værende Pander af Bronze kaldes
Lagerpander, og Bronzen, hvoraf de fremstilles,
Lagerbronze (se i øvrigt Lokomotiv
og Jernbanevogne).
G. K.
Lagerberg [’la.gərbærj], sv. adelig Slægt,
nedstammer fra Herredshøvding paa Vissingsö
Lars Joensson (d. 1594). Dennes Sønnesøn
antog Navnet Herrlund og adledes 1687
under Navnet L.; Slægten blev 1719 friherrelig
og 1731 grevelig. Vaabnet er en blaa Bjælke
i Guldfelt i Forbindelse med 2 Laurbærkviste.
1) Sven, Kriger, f. 28. Marts 1662, d. 7.
Oktbr 1746, var en af Karl XII’s mere
fremragende Officerer. Saaret ved Poltava fulgte
han med Kongen til Tyrkiet og sendtes to
Gange til de krimske Tatarers Kan for at formaa
denne til Krig mod Tsar Peter. L. deltog i
den tyrkisk-tatariske Hærs Felttog mod
Russerne 1711, men bortvistes af Storvesiren efter
Fredsslutningen. L. deltog senere i Kalabaliken,
Forsvaret af Wismar mod Danskerne og det
norske Felttog 1718. 1720 blev L. Præsident i
Statskontoret og var Landmarskal paa
Rigsdagen 1723; s. A. blev han Rigsraad. L. var paa
den Tid Tilhænger af det holstenske Parti, der
vilde skaffe Hertug Karl Frederik Tronfølgen.
L. nærmede sig dog senere Arvid Horn og
repræsenterede i Udenrigspolitikken derefter
omtrent samme Retning som denne. Han
opponerede saaledes f. Eks. mod Krigen mod
Rusland. (Litt.: »Dagbog under Opholdet hos
Tartar-Khan Dowlet Gherey 1710—11« [udg.
af Brusewitz, Göteborg 1896]).
2) Karl, foreg.’s Brodersøn (1708—67), var
en af Hattepartiets mere fremragende
Kapaciteter, men i Modsætning til mange andre af
Partiets Mænd udmærkede han sig ved
Maadehold samt ved Forsigtighed i udenrigspolitiske
Spørgsmaal. Sammen med Löwenhielm
udarbejdede han »öfverflödsförordningén« af 1756.
A. S.
Lagerbjelke [’la.gərbjælkə], sv. adelig Slægt,
nedsammer fra Benedikt Fistulator,
som i Beg. af 17. Aarh., rimeligvis fra Skotland,
flyttede til Göteborg. Hans Sønnesøn adledes
1698 under Navnet L. Slægten blev friherrelig
1766 og grevelig 1809. Vaabnet er 3 med gyldne
Hjørner beklædte blaa Bjælker i sølvblaat Felt,
derover en oprejst rød Løve, bærende et
Anker.
1) Johan Gustaf, sv. Admiral, f. 22. Maj
1745, d. 16. Oktbr 1812, indlagde sig store
Fortjenester saavel af Flaaden som af
Forvaltningen i forsk. civile Embedsgrene. Han beklædte
under Gustaf III’s Krige Posten som Chef for
Flaadens Stockholms-Eskadre og udarbejdede
Reglementet for Flaaden baade i Henseende til
Taktik og Forvaltning. L. var tillige Formand
i Komiteen for Organisationen af Karlbergs
Krigsakademi og udarbejdede Reglementet for
dette.
2) Gustaf, foreg.’s Søn, sv. Diplomat, f.
22. Marts 1777, d, 24. Maj 1837. L. blev
Statssekretær 1804, var under Gustaf II Adolf’s
langvarige tyske Rejse den, der forelagde Kongen
Regeringssagerne, ligesom han ogsaa forestod
Hoffets Økonomi. L. blev 1806 Hofkansler og
kom efter Statskuppet ind i Statsraadet, var en
af de sv. Repræsentanter ved
Fredsunderhandlingen med Napoleon 1809—10 og var derefter
sv. Gesandt i Paris. Paa den Tid indtraf
Bernadotte’s Valg til sv. Tronfølger; ved de
Underhandlinger i Paris, som gik forud for dette, var
L. paa en vis Maade blevet skudt til Side, og
andre Personer var fremtraadte som de egl.
virkende og bestemmende. Han synes heller
ikke gerne at have føjet sig efter den ny
Ordning. Han fratraadte 1811 Posten som Gesandt,
men forblev lige til 1814 i Paris. 1823—27 var
han Chef for det kgl. Teater og kom 1831 paa
ny ind i Statsraadet uden dog at udøve
nogen større politisk Indflydelse. Siden 1809 var
han Medlem af det sv. Akademi. (Litt.: Notice
biographique sur la carrière politique du comte
G. L. et sur les faits personnels qui s’y
rapportent écrite par lui-même [Sthlm 1877]).
3) Gustaf, sv. Statsmand, f. 6. Oktbr 1817,
d. 6. Marts 1895, tilhørte i Beg. af sin politiske
Bane det saakaldte ungkonservative Parti, som
vilde værne Adelens selvskrevne Ret til
Repræsentationen. L. var Landmarskal 1862—63 og
1865—66 og præsiderede saaledes for Adelen
paa den Rigsdag, der afskaffede den gl.
Stænderrepræsentation. L. var Formand i første
Kammer 1867—76 og 1881—92 og Landshøvding
i Södermanlands Len 1858—88. Han var fra alle
Sider højt skattet for Karakterfasthed,
Pligttroskab og fremragende Dygtighed som
Embedsmand og stod for sin Samtid i mange
Henseender som Typen paa en sand Adelsmand.
A. S.
Lagerbog, i Bogholderi en Bibog, hvori der
føres Regnskab med Varebeholdningernes
(Lagerets) Størrelse m. H. t. Mængde, idet
daglig alle indgaaende Varer tilføres og alle
udgaaende Varer fraskrives. Bogens Skema maa
muliggøre fyldige Oplysninger om hver enkelt
Varepost, saaledes Dato, Leverandør ell.
Modtager, Mærke, Antal Pakninger, Vægt, Pris
m. m. Da L. højst kan give Besked om
Varelagerets rette regnskabsmæssige Størrelse,
medens Svind, Fejl ell. Misbrug ikke blottes ved
dens Førelse, er det nødvendigt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
