Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lagting - La Guaira - Laguat - La Guéronnière, Alfred, Vicomte de - Laguerre, Edmond Nicolas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Betænkning over de Færøerne vedk. Lovudkast,
der af Regeringen forelægges det, og er selv
berettiget til at fremlægge Forslag til ny Love
o. a. offentlige Foranstaltninger samt til at
indgive Besværing m. H. t. Lovenes Overholdelse
og de offentlige Indretningers Bestyrelse. Paa
Grund af Øernes Fraliggenhed og mange
særlige lokale hist. Forhold øver det færøske L.
faktisk herigennem en meget betydelig
Indflydelse m. H. t. alle særlige færøske Love, idet
yderligere den Praksis har fæstnet sig, at de
Lempelser i alm. kongerigske Love, der skal
foretages ad Anordningsvejen, altid sker efter
Samraad med L. Endvidere tilkommer det L.
— efter Grundlovsændringen 1920 dog kun de
folkevalgte Medlemmer af dette — at vælge et
Medlem af Landstinget som Repræsentant for
Færøerne. Endelig kan det, modsat andre
Amtsraad, opløses af Kongen.
L. bestaar, foruden af Amtmanden, der er
dets Formand, og Provsten som selvskrevne
Medlemmer, af et Antal, nu 20, folkevalgte
Medlemmer, der vælges for 4 Aar af alle
25-aarige Mænd og Kvinder uden nogen
Skattecensus. Valgene sker efter Forholdstal — det
d’Hondt’ske Listevalgssystem — saaledes, at
der i 3 af Valgkredsene, Østerø, Sydstromø og
Suderø, vælges 4 Medlemmer i hver, men i de
4 andre Sysler kun 2 i hver. Enhver, som ikke
er lovlig forhindret, er pligtig til at modtage
Valg. L. samles i Thorshavn og aabnes ligesom
i gl. Dage paa Skt Olai Dag (29. Juli) under
stor Højtidelighed. Lagtingsmændene faar
beskedne Diæter, 4 Kr pr Dag for de første 6
Uger, Tinget er samlet, derefter 2 Kr pr Dag.
Skønt, som nævnt, uden egl. lovgivende
Myndighed er L. dog som Øernes øverste
lokale folkelige Repræsentation naturligt blevet
Brændpunktet for den lokale færøske Politik,
hvor de to færøske politiske Partier,
Sambandspartiet og Selvstyrepartiet, udfægter
deres indbyrdes Kampe. Det første Parti, hvis
Program gaar ud paa Bevarelse af Øernes
nuværende statsretlige Forbindelse med Danmark,
har hidtil som Regel haft det store Flertal af
de færøske Vælgere paa sin Side, om end det
trods Flertal bl. Vælgerne p. Gr. a. Valglovens
Ufuldkommenhed en enkelt Gang (1918) kom i
Mindretal paa L. og f. T. (1922) kun tæller 10
folkevalgte Medlemmer mod 10 af det andet
Parti. Selvstyrepartiets Program gaar ud paa
den videst mulige statsretlige Selvstændighed
for Færøerne, og paa dets Program staar
derfor bl. a. ogsaa L.’s Omdannelse til en virkelig
lovgivende Forsamling for Færøerne med
Lovgivningsmyndighed i alle færøske Anliggender
sammen med Kongen og altsaa uden om den
danske Rigsdag. Et Andragende i denne
Retning blev allerede 1915 af en Række
Selvstyremænd indbragt paa L., og efter Valgsejren 1918
lykkedes det endog, om end med meget ringe
Flertal, at faa et mindre vidtgaaende Forslag
i samme Retning vedtaget af L. Ligeledes
forelagde Landstingsmanden for Færøerne,
Patursson, i Rigsdagssamlingen 1919—20 et af L. med
12 Stemmer mod 10 vedtaget Forslag til
Grundlovsændring, gaaende ud paa, at der i
Grundlovens § 2 efter Ordene: »Den lovgivende Magt
er hos Kongen og Rigsdagen i Forening«
skulde indsættes: »dog, at Rigsdagens Myndighed,
hvad særlige færøske Anliggender angaar, ved
Lov skal kunne overdrages Færøernes L.«.
Intet af disse Forslag har dog hidtil ført til
neget Resultat. Derimod lykkedes det 1922 at
samle begge Partier om et mere
maadeholdent Forslag til en ny Lagtingslov, der
kun sigtede til nærmere at fæstne L.’s.
nuv. raadgivende Myndighed. Dette Forslag,
der vedtoges med 17 Stemmer, uden at nogen
stemte imod, gaar ud paa, at særlige færøske
Lovforslag skal forelægges L. til Betænkning,
inden de ophøjes til Lov, medens andre Love,
der vedrører Færøerne, som Regel skal
forelægges L., forinden de træder i Kraft paa
Færøerne. Tillige skal Amtmanden og Provsten
udgaa som selvskrevne og stemmeberettigede
Medlemmer af Tinget, medens Amtmanden
derimod fremdeles som Regeringens Repræsentant
skal være berettiget til at møde paa L. og
deltage i dets Forhandlinger.
K. B.
La Guaira [la-’gwa^ira], se Guaira.
Laguat [la’gwat], d. s. s. Laghuat.
La Guéronnière [la-gerå’niæ.r], Alfred,
Vicomte de, fr. politisk Forf., f. 6. Apr. 1816,
d. 23. Decbr 1875. Han var af en adelig Slægt
i Poitou og skrev allerede 1835 i legitimistiske
Blade, men kom senere i nøje Forbindelse med
Lamartine og var 1848 en flittig Medarbejder
ved dennes Blad Bien public. 1849 var han
derimod knyttet til E. Girardin’s Blad Presse,
men forlod det for dets radikale Retning og
blev Redaktør af Lamartine’s ny Blad Pays.
De blev dog snart uenige, da han nærmede sig
Napoleonisterne, og efter Statskuppet i Decbr
1851 forsvarede han det med største Iver. Han
blev valgt til den lovgivende Forsamling, men
afgik 1854 for at blive Statsraad og Direktør
for Pressebureauet. Dog fortsatte han sin
litterære Virksomhed og udgav 1856 Études et
portraits politiques. Mest bekendt blev han dog
ved en Rk. Flyveskrifter om Frankrigs ydre
Politik, der formentlig var paavirkede af
Kejseren selv og bestemte til at forbedre ell.
prøve den offentlige Mening, saaledes Napoleon
III et l’Angleterre i Marts 1858, Napoleon III
et l’Italie, Jan. 1859, Le Pape et le Congrès i
Decbr s. A. 1861 blev han Senator og viste sig
som en veltalende Forsvarer for Regeringens
ital. Politik, medens han desuden tilraadede en
friere Retning i den indenrigske Styrelse. 1862
overtog han Ledelsen af Bladet France og var
Septbr 1868—Juni 1870 Sendemand i Bryssel
samt derefter i Konstantinopel til
Kejserdømmets Fald. Senere spillede han ingen politisk
Rolle, undtagen som Leder af Bladet Presse.
E. E.
Laguerre [la’gæ.r], Edmond Nicolas,
fr. Matematiker, f. i Bar-le-Duc 9. Apr. 1834, d.
smst. 14. Aug. 1886. L. blev uddannet ved École
polytechnique og ansattes 1864 som Repetitør
og 1874 som Examinateur d’admission ved
denne Anstalt. 1885 optog Akademiet ham som
Medlem. Allerede 1853 findes i Nouvelles
annales de mathématiques en for den moderne
Geometri meget vigtig Opdagelse af L., nemlig
at to Liniers Vinkel alene afhænger af et
Dobbeltforhold mellem Linierne og deres
Skæringspunkts Forbindelseslinier med Cirkelpunkterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
