Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laguerre, Edmond Nicolas - Laguna - Lagune - Lagune Øer - Lagurus - Lagus, Elias og Wilhelm Gabriel m. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(de for alle Cirkler fælles, uendelig fjerne
imaginære Punkter); herved gjordes det muligt at
give Sætninger, hvori der forekommer Vinkler,
en saadan Form, at de kan transformeres
homografisk og dualistisk. I Geometrien har L.
videre beskæftiget sig med Kurvers
Brændpunkter ɔ: Skæringspunkterne mellem Tangenterne
til Kurverne fra Cirkelpunkterne, med
Indhyllingskurver og -flader for henh. Cirkler og
Kugleflader, der skærer en fast Cirkel eller
Kugleflade retvinklet (anallagmatiske Kurver el.
Flader) o. a. m. Han har ogsaa givet væsentlige
Bidrag til de algebraiske Ligningers Teori,
særlig til Afsnittet om numeriske Ligningers
Løsning, og til Læren om de hele transcendente
Funktioner. L.’s særlig udgivne Værker og hans
talrige Afh., der findes i Nouvelles annales,
Comptes rendus, Bulletin de la société
philomatique, Bulletin de la société mathématique,
Liouvilles Journal, er samlede i Œuvres de L.
af Hermite, Poincaré og Rouché (1. Bd 1898,
2. Bd 1905).
Chr. C.
Laguna [la’guna], 1) den ældste By i den
bras. Stat Santa Catharina, Udgangspunkt for en
Banelinie til de dog ret betydningsløse
Kulgruber ved Floden Tubarão. C. 10000 Indb. 2) San
Christobal de la L., By paa Tenerifa, 570
m o. H., tidligere Administrationscentrum for
hele den Canariske Øgruppe, nu i Forfald. C.
13000 Indb.
N. H. J.
Lagune (af lat. lacuna, Fordybning),
lavvandede Havbugter ell. Kystsøer, der skilles fra
Havet ved smalle Landtunger ell. af
Kyststrømmen aflejrede Sandbarrer, i Italien benævnte
Lidi, og med en smal Aabning til Havet. Da
de i Reglen optager en Flod, er Vandet for det
meste brakt. De mest kendte L. findes ved
Venedig, ved Mundingen af Piave, Brenta, Po,
Adige, Nilen og Øvreguineas Kyst. Ogsaa de
langs den preuss. Østersøkyst liggende »Haffe«
saavel som de paa Jyllands Vestkyst liggende
Fjorde ell. Strandsøer kan betragtes som L.
Lgn. Forhold finder Sted i Frankrig ved de
saakaldte Étangs baade ved Middelhavets og
Atlanterhavets Kyster. Ogsaa de inden for
Koralringrevene liggende lavvandede Søer
benævnes L.
C. A.
Lagune Øer, se Ellice Øer.
Lagurus L., Slægt af Græsfamilien
(Hvene-Gruppen) med en enkelt Art, L. ovatus L., der
udmærker sig ved de næsten hovedformede Aks,
i hvilke Smaaaksene er omgivne af en stærk
Uldklædning paa Yderavnerne; kun
Dækbladenes Stakke rager ud deraf. Anvendes alm. til
tørre Buketter, og dyrkes ogsaa som
Prydplante.
A. M.
Lagus. 1) Elias (1741—1819), finsk Præst,
Forf. L. fik 1818 Titel af Prof. theol. Mest
kendt af hans Arbejder er Overs. til Finsk af
Salmesamlingen »Sions Salmer« (1790), som
bestandig er udkommet i nyt Opl., og hvori
Slægtled efter Slægtled indtil denne Dag har fundet
religiøs Vederkvægelse.
2) Wilhelm Gabriel, finsk Retslærd og
Historiker (1786—1859), virkede efter Studier i
Upsala i 45 Aar som Universitetslærer i civil
Lovkyndighed (»allmän lagfarenhet«) og fik
gennem denne sin Virksomhed stor Indflydelse paa
de vekslende Generationer af vordende
Embedsmænd. Hans jur. Skr er væsentlig bundne
til hans Lærergerning. For den finske
Personalhistorie er L.’s Værker af stor Bet.; hans første
Monografi (1834) gjaldt Åbo Hofret, men en Del
af hans værdifulde Materialsamlirig til dette
Værks Fortsættelse brændte 1826 ved Åbo
Brand. Monografierne til Kirkehistorien udkom
1836—50. Hans Hovedværk om »Adelns gods
och ätter« udgaves først efter hans Død; det er
uhaandterligt og vanskelig tilgængeligt, men er
værdifuldt som Kilde.
(Iv. B.). Eva M.
3) Jonas (1798—1857), var Præstesøn fra
Østerbotten, Præst og en af Pietismens
Mærkesmænd. Han blev Student 1812, begyndte at
studere humaniora, men Faderens Død 1816 ledte
ham paa andre Tanker. Han blev Præst og
grebes af Tidens stærke religiøse Vækkelse, under
hvis Indflydelse han opsøgte Bondeprofeten fra
Savolaks, Paavo Ruotsalainen og tillidsfuldt
sluttede sig til ham. Han var en af Tidens mest
dannede og kundskabsrige Mænd i Finland,
nød viden om Anseelse som Taler og Forf. og
søgtes fra nær og fjern som aandelig
Raadgiver.
4) Jakob Johan Wilhelm (1821—1909),
Klassiker og Orientalist, Søn af L. 2), Dr. phil.
1847, gjorde i sin Ungdom omfattende Studier
paa Krim og i Grækenland, virkede senere som
Universitetslærer i Helsingfors og var Rektor
1878—84. L. var en mangesidig, impulsiv og
skarp Begavelse, skønt ikke særlig dybtgaaende.
Hans store Produktion omfatter Emner i
klassisk Filologi, østerlandske Sprog samt biografisk
og hist. Forskning. Hans Hovedværk er Åbo
Akademis Matrikel 1640—1827 i 6 Bd. L. blev
adlet 1880 og tog Del i Landdagssamlingerne
1882 og 1885. (Litt.: C. Synnerberg,
»Wilhelm L.« [Svenska litteratursällskapet i
Finland, minnesskrift, 1910]; J. A. Heikel,
»Minnestal« [1910]).
5) Johannes, Godsejer i Savolaks (f. 7.
Juli 1846, d. 21. Maj 1922), var en af de
Ledende inden for det finske Landbrug. L.
oprettede paa sit Gods Peltosalmi 1874 en
Kreaturpasser- og Mejeriskole og udøvede en
retningsbestemmende Indflydelse paa Kvægavlen i
Finland, idet han fra sin Ungdom kæmpede for
de finske Kvægracers Udvikling og paa sine gl.
Dage kunde glædes over disse Ideers Sejr i
hele Landet.
6) Robert Erik (1827—63), Docent i
Civil- og Romerret, Broder til 4). Foruden et Par
akademiske Afh. om uden for Ægteskab fødte
Børns Retsstilling udgav L. 4 Hæfter »Juridiska
afhandlingar och uppsatser« (1859—61) samt 4
Hefter »Juridiskt album« (1861—62), hvorved
han brød Vej for den jur. Tidsskriftlitteratur i
Finland. En tidlig Død gjorde brat Ende paa
de rige Forhaabninger, som L.’s Virksomhed
havde vakt.
7) Wilhelm Gabriel (1837—96),
Litteraturhistoriker, foreg.’s Broder, blev 1860 Dr. phil.
med en Afh. om »Gustaf III och hans
tidehvarf upfattade af poesien«. L.’s Bog om »Den
finsk-svenska litteraturens utveckling«
(1866—67) var et dygtigt Arbejde og et af de meget
faa Værker om sv. Skønlitteraturs Historie i
Finland før Runeberg. Som Lektor i Græsk og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
