Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lahde, Gerhard Ludvig - Lahelle - Lahellemoen og Bilidt - Lahidshan - La Hire, Étienne de Vignolles - La Hire, Philippe de - Lahmann, Heinrich - Lahn (Biflod) - Lahn (tynd Metaltraad) - Lahnstein - La Hogue - Laholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var Tilfældet, serveredes i haandkolorerede
Stik. Rækken af disse Arbejder begyndte L.
med to Blade om Christiansborg Slots Brand
1794; saa fulgte 6 Kobbere om Branden i Kbhvn,
en Del kgl. Portrætter, »Saml. af fortjente
Mænds Portrætter« (1798—1801), nogle
Tegnebøger, J. J. Bruun’s Prospekter af Slotte og
Købstæder (60 Bl., ny Tekst), Blade fra Slaget
paa Kbhvn’s Red 1801 og fra Belejringen og
Bombardementet 1807; til denne sidste meget
populære Række udførtes Originalerne af
Eckersberg, der en Tid boede i L.’s Hus (i
Gotersgade) og ligesom den anden Husfælle Senn
oftere udførte Tegningen, L.’s svage Side, til
hans Stik; 1808 arrangerede han i sin Bolig
en Udstilling, mest af Eckersberg’s Arbejder,
til Indtægt for de ved Bombardementet
Brandlidte; efter Eckersberg stak L. »En falden Piges
Historie«, efter Senn »Klædedragter i
Kjøbenhavn«. Af L.’s mange andre Værker kan
nævnes »12 Fig. til Tegneøvelser efter Thorvaldsen
med poet. Forklaringer af A. Oehlenschläger«
(1814), »Mindesmærker ved Kbhvn med biogr.
Efterretninger« (afsluttet 1810),
Fortegningsbogen »Elementarværk i Tegnekunsten« o. s. fr.
A. Hk.
Lahelle dannede med Nedre Lund et
Strandsted paa Topdalselvens venstre Bred lige over
for Købstaden Kristianssand i Aust-Agder
Fylke. L. havde (1900) 108 Huse med 572
Mennesker; det er en Parcel af den gl. Kongsgaard
Oddernes og har sandsynlig været Strandsted
allerede før Byens Anlæg. Stedet blev 1922
indlemmet i Byen og Plan for dets bymæssige
Bebyggelse er vedtaget. — Ogsaa i Vestfold
Fylke ligger noget Ø. f. Byen Sandefjord et
lidet Strandsted ved Navn L. med (1891) 17 Huse
og 93 Indb.
(J. F. W. H.). M. H.
Lahellemoen og Bilidt, Forstad N. for
Fredrikstad paa Glommens Vestbred, Glemmen
Herred. (1916) 1356 Indb.
M. H.
Lahidshan, Lahidjan, By i den pers.
Prov. Gilan, i Sefid-Ruds Delta, Ø. f. Resht, 12
km fra det kaspiske Hav, tidligere Residens for
Fyrsterne af Gilan, 8000 Indbyggere. Silkeavl.
M. V.
La Hire [la-’i.r], Étienne de Vignolles,
fr. Hærfører, f. omtr. 1390, d. 11. Jan. 1443.
1418 traadte han i Tjeneste hos Dauphinen,
den senere Karl VII, og han blev snart en af
dennes mest betroede Mænd og dygtigste og
paalideligste Medhjælpere. I de flg. Aars Kampe
tog han ivrig Del; da Jeanne d’Arc fremtraadte,
var han en af de første, der talte hendes Sag,
han kæmpede sammen med hende i de flg. 2
Aar og stillede sig stadig paa hendes Side.
Ogsaa siden deltog han med Dygtighed i Kampen
mod Englænderne indtil sin Død.
P. M.
La Hire [la-’i.r], Philippe de, fr.
Matematiker, f. i Paris 1640, d. smst. 1718. L.
beskæftigede sig først med de skønne Kunster,
men droges snart gennem Desargues’ Arbejder
over til Matematikken. Han deltog i den af
Picard og Rømer planlagte Gradmaaling i
Frankrig (se Gradmaaling), der efter
Picard’s Død var blevet overdraget Domenico
Cassini og fuldførtes 1683—1720; 1678 blev han
Medlem af Videnskabernes Akademi og 1682
Prof. ved Collège de France. L. hørte til de
tidlige Forløbere for 19. Aarh.’s syntetiske
Geometri, mellem hvilke Pascal og Desargues var
de betydeligste; ham skyldes saaledes simple
Beviser for Hovedsætningerne om Pol og Polar
m. H. t. et Keglesnit. Foruden Hovedværket
Sectiones conicæ (1685) har han offentliggjort
fl. Skr, deriblandt nogle af astron. Indhold, og
givet talrige Meddelelser i Akademiets
Memoirer.
Chr. C.
Lahmann [’la.man], Heinrich, tysk Læge,
f 30. Marts 1860 i Bremen, d. 1. Juni 1905 i
Friedrichsthal. L. studerede først
Ingeniørvidenskab, derefter Medicin og tog Eksamen
1884. Han praktiserede i Stuttgart og Chemnitz,
men flyttede 1887 til Dresden, hvor han
oprettede Sanatoriet »Weisser Hirsch«, der hurtigt
naaede Verdensry ved de der gennf.
fysikalsk-diætetiske Kure. L. udgav Tidsskrifterne
»Mitteilungen aus L.’s Sanatorium« og
»Physiatrische Blätter«, i hvilke han gjorde Propaganda
for sine Teorier om den diætetiske
Blodblanding som Aarsag til Sygdommene. Han
opfattede nemlig en Ophobning af Kulsyre i Blodet
som særdeles skadelig. Herom skrev han »Die
Kohlensäurestauung in unserm Körper die
wichtigste allgemeine Krankheitsursache«
(1905).
J. S. J.
Lahn [la.n], Biflod til Rhinens højre Bred;
skiller Taunus fra Westerwald; den
udspringer paa Jagdberg (674 m) i
Rothhaar-Bjergene i Westfalen, ikke langt fra Kilderne til
Sieg og Fuldas Biflod Eder, flyder gennem en
for største Delen snæver, naturskøn Dal, og
udmunder ved Niederlahnstein efter et Løb paa
218 km. L. er sejlbar fra Giessen — i alt 145
km. Dens betydeligste Tilløb er Dill, Elbbach og
Gehlbach i højre Bred og Ohm, Weil, Ems og
Aar i venstre Bred.
N. H. J.
Lahn, tynd ægte ell. uægte Metaltraad, som
valses flad og anvendes til Omvikling af
Kobber-, Jern-, Silke- ell. Uldtraad ell. uden noget
saadant til Borter, Frynser, Kvaster. Kantiller
og andet Guld- og Sølvspind.
(F. W.). D. H. B.
Lahnstein [’la.n∫ta^in], se Ober- og
Nieder-L.
La Hogue [la-’åg] ell. La Hougue, Red
paa Østsiden af Halvøen Cotentin paa
Frankrigs Nordkyst, er bekendt for det store Søslag
29. Maj 1692, hvor en eng.-holl. Flaade under
Lord Russel overvandt den fr. under Tourville.
N. H. J.
Laholm, By i Hallands Len, ligger ved
Lagans sydlige Bred 8 km fra dens Udløb i
Laholm-Bugten. Byen, der er firkantet, har
snævre Gader med smaa og lave Huse. Den
driver et betydeligt Laksefiskeri i Lagan. 1909
havde L. 10 mindre Fabrikker med 75 Arbejdere.
Egentlig Søfart kan ikke finde Sted, da Flodens,
Munding tilsandes. 1910 havde L. 1932 Indb. —
Byen, der aldrig har haft synderlig Bet., hed i
Middelalderen Lagaholm og nævnes allerede i
13. Aarh. som Købstad. Det ved Byen liggende
Slot, der blev opført i Slutn. af 13. Aarh., blev
nedrevet under Karl XI’s Regering. Byens
Beliggenhed ved Overgangen over Lagan var af
stor strategisk Bet., og den led meget under de
stadige Grænsekrige.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
