Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 261 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lakarbejder - Lake - lake - Lake, Sir Percy - Lake Agassiz - Lake Charles - Lake City - Lakedaimon - Lakediver

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjælp af en fin Pensel og anlægges derefter
med en Blanding af Jernilte og renset flydende
Raalak. Medens denne Lak er frisk, bliver
Guld, Sølv ell. andre Farver strøet derpaa i saa
tykke Lag, som behøves for at opnaa den
ønskede Virkning. Skal Malerierne blive i Fladen,
overstryges de med
en klar Lakfernis,
der bagefter poleres.
Ophøjede
Guldlakmalerier kan først
udføres, efter at
Arbejdet paa selve
Fladen er fuldendt.
For at fremstille
det flade Relief
giver man først den
af Tegningens
Omrids begrænsede
Flade en
Paastrygning af tyndflydende
Lak, blandet med
Jernilte, der atter
bestrøes med
Kulpulver og noget
Auripigment. Paa
denne Grund modeleres
derefter Relieffet af
en Kitmasse, der
bestaar af sort
Lak, Kønrøg og
noget Blyhvidt og Kamfer. Relieffet glattes
med et tilspidset Stykke Trækul ind i selv de
fineste Furer, overtrækkes derefter med Lak,
oven paa hvilket strøs et Lag Guldstøv, der
atter overtrækkes med et tyndt Lag Lak. Dette
glattes endelig med Kul og poleres paa det
omhyggeligste. I St f. den sorte Grund
anvendes ogsaa hyppig Guldgrund, der fremstilles ved
Paastrøning af Guldpulver paa en endnu fugtig
Lakpaastrygning. Derefter tørres og slibes
denne Flade, indtil der er opnaaet et
fuldstændig ensartet Guldspejl. Meget yndet er ogsaa
Aventurinlakgrunden (jap. Nash-ji ell.
Pæregrund efter sin Lighed med den jap. Pæres
rynkede Skal). I St f. som fint Pulver strøs
Guldet ved denne Slags Arbejder paa den
fugtige Lak i Form af smaa Skæl ell. Blade.
Foruden de her nævnte Fremgangsmaader ved
Dekoreringen anvendes endnu en Mængde andre,
saasom mosaikagtig Indlægning af tynde Blade
af Guld og Sølv, Elfenben, Perlemor, Koraller
o. s. v., tilskaaret i forsk. Former, i den endnu
bløde Lak. I Japan anvendes Lakeringen paa
en utallig Mængde Genstande af forsk. Art,
saaledes paa Møbler, Æsker, Skrin, Sværd- og
Dolkeskeder, til ud- og indvendig Udsmykning
af Huse o. s. v. Kunsten at lakere gaar efter
jap. Kilder tilbage til 6. Aarh. Sit Højdepunkt
naaede den i 15. Aarh. under Shogunen
Yoshimasa. Gennem 16.—18. Aarh. udfoldedes der
en umaadelig Frugtbarhed, og betydelige
Kunstnere fremstod, saaledes Korin, den berømteste
af dem alle. Fra Midten af 19. Aarh. gik den
jap. Lakkunst, p. Gr. a. den europæiske
Indflydelse, tilbage, men er nu atter tagen op med
Iver og dyrkes under Tilslutning til de gl.
Traditioner.

Prøve paa japansk Lakarbejde. Egernet af Træ, Vinbladene dels af guldlakeret Træ, dels af grønt Elfenben. Druerne af Perlemor, Vandet af Sølv.

I Kina gaar Lakkunsten tilbage til en meget
fjern Fortid, men det egl. Lakmaleri staar dog,
som før bemærket, tilbage for det jap. En
ejendommelig Slags kin. Lakarbejder er de
saakaldte »T’iao-tsi«, af udskaaren, rød Lak. Paa
et meget højt Standpunkt staar ogsaa
Indlægningen af fladt Perlemor og Guldstykker i sort
Lakgrund.

I Indien udføres L. paa mangfoldige
Maader. Mest bekendt er den i Sindh-Landet
benyttede Fremgangsmaade. Den Genstand, der
skal lakeres, sættes i en Drejebænk og
paastryges efterhaanden med forsk. farvede Laklag, i
hvilke Dekorationen udskæres ell. udkradses.

De orientalske L. indførtes til Europa i 17.
Aarh.; de vakte overalt stor Beundring, og
mange Forsøg paa at efterligne dem blev gjorte.
Det var dog først i 18. Aarh., at disse
europæiske L. fik nogen kunstnerisk Bet. Særlig
bekendte Kunstnere i denne Retning var
Brødrene Martin, der levede i Frankrig i Midten
af 18. Aarh. Efter dem har de samtidige L.
faaet Benævnelsen »Vernis Martin«. I
Tyskland er der udført udmærkede L. af Familien
Stobwasser, der ligeledes levede i 18. Aarh.
(Litt.: »Japanische Lackarbeiten« [i Justus
Brinckmann, »Führer durch das
Hamburgische Museum für Kunst und Gewerbe«
[Hamburg 1894]; Gonse, L’art japonais [Paris
1886]).
R. B.

Lake, se Torsk. Ogsaa norsk Navn paa
Foldemaven, drøvtyggende Dyrs tredje Mave.
H. F.

lake [£e_ik] (eng.), Sø.

Lake [£e_ik], Sir Percy, eng. General, f.
1855. Han blev Officer 1873 og deltog i Felttog
i Afghanistan og Sudan. Som General blev han
1908 Generalinspektør for den kanadiske Milits
og 1912 Generalstabschef ved den ind. Hær.
Under Verdenskrigen var L. 1916
Øverstbefalende over Ekspeditionskorpset i Mesopotamien.
E. C.

Lake Agassiz [£e_ik-’äg_äs_i ell. -_ä’gäs_iz], se
Agassiz-Søen.

Lake Charles [’£e_ik-’t∫a._ə£z], By i den
nordamerikanske Stat Louisiana ved Lake Charles
og Calcasieu River, 330 km V. f. New Orleans.
Den har store Savværker. (1917) 19000 Indb.
G. Ht.

Lake City [’£e_ik-’sit_i]. By i U. S. A.,
Florida, Jernbaneknudepunkt 90 km VSV. f.
Jacksonville. (1910) 5032 Indb. L. C. hed tidligere
Alligator.
G. Ht.

Lakedaimon (Lacedæmon) var i
Oldtiden et Navn for Byen Sparta og
Dalsænkningen deromkring. Dog brugtes Navnet
undertiden ogsaa om hele Landskabet Lakonien,
ligesom Lakedaimoniere var den
politiske Benævnelse for alle den spartanske Stats
fri Beboere. Se i øvrigt Sparta.
H. H. R.

Lakediver (Lakkadiver, Laksha Dvipa
ɔ: hundrede Tusinde Øer), britisk Øgruppe, 320
km V. f. Malabarkysten, og adskilte fra de
sydligere Malediv-Øer ved Nine Degree
Channel. Øgruppen bestaar af 14, for største Delen
hesteskoformede Koraløer, der tilsammen har
et Areal af 1927 km² med 15000 Indb. Øerne
falder i to Grupper, af hvilke den nordlige med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>