Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - laissez faire, laissez passer - Laistner, Ludwig - Laistrygoner - Laja - Lajarte, Théodore de - Lajla - Lak - Lakaj - Lakanal, Joseph - Lakarbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formelen l. f., l. p. kun været af underordnet
Bet. for den videnskabelige Diskussion; sine
forbigaaende Triumfer har den haft paa
Journalistikkens og Døgnagitations Omraade, og
mod 19. Aarh.’s Slutn. taber den enhver aktuel
Bet. Den Interesse, den nu besidder, knytter
sig til den Kendsgerning, at dens Idéindhold
onjspænder 2 Aarh.’s økonomiske Historie, at
den var Feltraabet i de Kampe, Industri og
Handel havde at gennemgaa for at fri sig ud
af Absolutismens og Statsformynderskabets
Vold. (Litt.: Aug. Oncken, »Die Maxime
Laissez faire et laissez passer, ihr Ursprung,
ihr Werden« [Bern 1886]).
(K. V. H.). Sv. N.
Laistner [’la^istnər], Ludwig, tysk Forf.,
(1845—96). Han var først Præst, men viede sig
fra 1860 Litteraturen, først i München, fra 1891
i Stuttgart. Han har skrevet: »Das Recht in
der Strafe«, »Barbarossas Brautwerber« (episk
Digt), »Nebelsagen«, »Golias«, Overs. af lat.
Vagantviser, »Novellen aus alter Zeit«, »Der
Archetypus der Nibelungen«, »Das Rätsel der
Sphinx. Grundzüge einer Mythengeschichte«,
»Germanische Völkernamen«. Sammen med P.
Heyse udgav han efter Kurz’ Død »Neuer
deutscher Novellenschatz«.
(C. A. N.). C. B-s.
Laistrygoner, et mytisk Folk, som omtales
i de homeriske Digte. De tænkes boende højt
mod N., idet de korte Nætter nævnes som en
Mærkelighed ved deres Land. Odysseus kom
til dem paa sin Omflakken, men blev overfaldet
af dem og slap kun bort med et eneste Skib.
H. H. R.
Laja [’låka], Biflod til Bio-bio i Chile, der
udspringer i L.-Søen og danner det c. 30 m høje
L.-Vandfald.
N. H. J.
Lajarte [la’зart], Théodore de, fr. Musik
forfatter (1826—90), var opr. mest virksom som
Komponist (af Operetter, Marcher og anden
Militærmusik), men helligede sig, efter at være
blevet ansat som Bibliotekar ved den store
Opera, næsten udelukkende til musikhistorisk
Gerning og gjorde sig kendt ved et meget
fortjenstfuldt Værk: Bibliothéque musicale du
théâtre de l’Opera (2 Bd, 1876), der indeholder
en Fortegnelse med Noter og Oplysninger over
alle Operaer m. m., der spilledes paa den store
Opera fra 1671 (»Pomona«) til 1876 (»Sylvia«).
Af andre af L.’s Værker skal nævnes Traité de
Composition musicale (1880) og Samleværkerne:
Airs à danser de Lully à Mehul og Chefs
d’œuvre classiques de l’opéra française.
W. B.
Lajla (ɔ: »Natten«), alm. arab. Kvindenavn.
L. og Medschnun er Navnet paa et af de seks
for deres trofaste Elskov berømte Par, som i
hele den erotiske orientalske Digtning nævnes
ved saa mange Lejligheder.
J. Ø.
Lak, 1) se Fernis, 2) d. s. s.
Gummilak, 3) Segllak. Dette bestaar af en
sammensmeltet Blanding af forsk. Slags Harpiks,
Terpentin og Farvestoffer. Til de finere Sorter
anvendes Skellak, venetiansk Terpentin og
Cinnober, men i de simplere Sorter erstattes
Skellakken delvis ell. helt med Kolofonium, den
venetianske Terpentin med alm. Terpentin og
Ginnoberen med Mønje, Engelskrødt o. l.,
ligesom der tilsættes Fyldstoffer, saasom Kridt,
Tungspat o. l. Til de billigste Sorter hører det
alm. Flaskelak. Andre Farver end rødt
frembringes ved Hjælp af Kønrøg, Benkul,
Kromfarver og Berlinerblaat, idet man til de
lyse, rene Farver, som f. Eks. blaat, maa
anvende bleget Skellak, ofte sammen med
Dammaraharpiks. Til Parfumering benyttes
Benzoeharpiks, Tolu- og Peru-Balsam og Moskus. 4)
d. s. s. Lakfarver.
K. M.
Lakaj (af fr. laquais) ɔ: Tjener til Fods,
Tjener i Liwé. — Person med en lav, slavisk
Optræden.
Lakanal [laka’nal], Joseph, fr. Politiker,
f. 14. Juli 1762, d. 14. Febr 1845. Han blev
1792 Medlem af Nationalkonventet, hvor han
sluttede sig til de yderliggaaende Republikanere
og saaledes stemte for Kongens Henrettelse. Det
meste af Konventtiden gik imidlertid hen for
ham med et ivrigt Arbejde i det Udvalg, der
beskæftigede sig med Skolevæsenets fremtidige
Ordning; dette førte vel ikke straks til
praktiske Resultater, men der opstilledes under det
en Række Principper, der siden er blevne
gennemførte i fr. Skoleordning. 1795 efter
Direktorialforfatningens Indførelse blev han Medlem
af de Yngres Raad, men da Napoleon havde
faaet Magten, sluttede han sig til denne. Efter
Bourbonernes Tilbagevenden forvistes han som
»Kongemorder«, hvorefter han tog Bopæl i
Nordamerika. Først 1833 vendte han hjem til
Frankrig, hvor han 1834 optoges i Académie
des sciences morales et politiques.
P. M.
Lakarbejder. Anvendelsen af Lak til
Overtræk af forsk. Genstande stammer fra Orienten
og er sandsynligvis opfunden i Kina, hvorfra
Kunsten har udbredt sig til andre orientalske
Lande samt til Europa. Berømtest af alle L. er
de jap., baade p. Gr. a. deres kunstneriske og
tekniske Egenskaber. Den Haardhed, Spejlglans
og Modstandskraft mod kogende Vand, Spiritus,
ja selv Syrer i kold Tilstand, der udmærker de
jap. L. fremfor de europæiske, skyldes særlige
naturlige Egenskaber ved den jap. Lak, der for
største Delen er et Naturprodukt, en Art
Gummiharpiks, hvis væsentligste Bestanddel er
Laksyre (indtil 85 %).
Den Genstand, der skal lakeres, er i Reglen
af Træ, fortrinsvis Naaletræ. Forinden
Lakeringen finder Sted, tilberedes Træet paa det
omhyggeligste for at gøre det egnet til at modstaa
Luftens Fugtighed og forhindre, at det kaster
sig ell. slaar Revner. Alle Knaster, Limfuger og
beskadigede Steder glattes og udfyldes med Kit.
Derpaa beklæbes Fladerne med Papir ell.
Lærred, oven paa hvilket der atter stryges
tynde Lag af en Blanding af Okkerpulver, Lak,
Teglstensmel og Klister, dog saaledes, at hvert
Lag, der paastryges, først tørres i Luften og
slibes glat, inden det næste bliver paasat. Naar
denne Grunding har fundet Sted, følger den
første Paastrygning af den glinsende sorte,
tykflydende Lak, der efter at være tørret i støvfri,
fugtige Rum afslibes med Trækul, indtil
Fladerne er fuldstændig glatte og glansløse.
Oven paa denne Grunding kan der nu udføres
forsk. kunstneriske Arbejder, alt efter den
Slags Varer, man vil fremstille. Ved
Guldlakeringen udkastes Tegningen paa den
matte sorte Grund i Blyhvidt og Vand ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
