Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laki - Lakish - Lakister - lakke - Lakkolitter - Lak-Lak - Lakmoid - Lakmon - Lakmus - Lakmuspapir - Lakmusplanter - Lakmustinktur - Laknau - Lakolk - Lakonien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. overdækket med Aske og Dynd, døde
Kreaturerne af Sygdomme og Sult, paa mange
Gaarde uddøde hele Kvægbesætningen, Køer,
Faar og Heste. I Vinteren 1783—84 døde paa
hele Island af Hornkvæg 11500, Heste 28000,
Faar 190500, det vil sige 53 % af alt det
Hornkvæg, der fandtes, 77 % af Hestene og 82 %
af Faarene. Den fordærvede Luft og den af
Kreaturernes Sygdom og Død fremkaldte
Mangel og Elendighed medførte ogsaa hos
Menneskene fl. Sygdomme. En ondartet Skørbug
plagede Folk i de Sogne, der laa nærmest den
vulkanske Ild, og den udbredte sig med
Mangelen selv over de fjerneste Dele af Landet. Da
Landbefolkningen ikke havde andet at leve af
end sine Kreaturer, maatte man, efter at de
var døde, ty til de mest uspiselige Ting; nogle
vandrede ned til Søkanten; men da ogsaa
Fiskeriet slog fejl, kastedes de i Armene paa
den visse Hungersnød. Mange døde ligefrem af
Sult, andre af Blodgang, og hist og her paa
Vejene, fandtes Folk døde ell. halvdøde af Sult
ell. Kulde. I alt døde paa Island i Aarene
1784—85 som Følge af Udbrudets Virkninger omtr.
9500 Mennesker ell. en Femtedel af hele
Befolkningen. (Litt.: »Geografisk Tidsskrift« III
[1879; XII 1894]; A. Helland, »Lakis
Kratere og Lavastrømme« [Kria 1886]; Th.
Thoroddsen, »Island« [Gotha 1905—06]).
(Th. Th.). B. Th. M.
Lakish [la.’ki.∫], By i Juda Sletteland,
allerede omtalt i Amarnabrevene omkr. 1400,
under Juda Konger en vigtig Fæstning; styrket af
Rehabeam Sancherib belejrede den 701 længe
og sendte derfra Forhandlere til Hizkija i
Jerusalem (2. Kong. 18, 17; 19, 8). L. søges alm. i
Tell el-hesi, V. f. Hebron, hvor Flinders, Petrie I
og Bliss foretog Udgravninger 1890—93.
J. P.
Lakister [eng. ’£eikists], d. s. s. Lakers,
The.
lakke, gaa jævnt, langsomt (især
upersonligt om Tiden: det lakker ad Enden).
Beslægtede Ord haves i sv. lacka, flyde draabevis (om
Sved), norsk lakra, vakle, staa løst, og
rimeligvis i mellemnedertysk lak, løs, ikke fast, gr.
λαγαρός, slap.
V. D.
Lakkolitter, se Bathylitter.
Lak-Lak, se Gummilak.
Lakmoid, Resorcinblaat, et
Tjærefarvestof, der faas ved Ophedning af Resorcin
med Natriumnitrit. Det danner blaaviolette
Krystaller, der med Vand giver en violet
Opløsning, som farves rød af Syrer. I Farveriet
anvendes det ikke, derimod noget ved kem.
Arbejder som Indikator.
K. M.
Lakmon (ell. Lakmos), antikt Navn paa
en Bjergknude i Epeiros, vistnok ved det nuv.
Metsovon, hvorfra adskillige Floder i Epeiros
og Thessalien har deres Udspring.
H. H. R.
Lakmus er et af forsk. Lavarter (Lecanora,
Roceella, Variolaria) fremstillet Farvestof, der
tidligere benyttedes meget til Farvning af
Fødevarer og Tøj, men som nu kun benyttes som
Indikator ved kem. Arbejder, hvorved det
spiller en stor Rolle. Det fremstilles af det tørrede
og fintmalede Lav, idet dette udrøres med
Ammoniumkarbonat ell. Urin og Potaske til en
Grød, som ved nogle Ugers Henstand i Luften
bliver blaa. Man indblander nu en passende
Mængde af en Blanding af Gips og Kridt og
former den derved dannede Dej til smaa
Terninger, der udgør Handelsvaren. Farvestoffet i
L. bestaar rimeligvis af en Blanding af forsk.
Stoffer, der er beslægtede med
Fenolfarvestofferne, og som ved samtidig Indvirkning af
Alkalikarbonater og Luftens Ilt dannes af det,
af Lavarternes Syrer afspaltede Orcin (s. d.).
I fri Tilstand er disse Farvestoffer røde, bundne
til Alkalier er de blaa, og herpaa beror L.’s
Anvendelse som Indikator dels i Form. af
Lakmustinktur, en Opløsning i c. 20 %’s
Alkohol, dels i Form af Lakmuspapir, ɔ:
Papir farvet med en Opløsning af L., idet et
Spor af et Alkali forandrer den røde Farve til
blaa, et Spor af en Syre forandrer den blaa
Farve til rød. Til Fremstilling af Opløsninger
af L. maa Handelsvaren først renses paa forsk.
Maade.
K. M.
Lakmuspapir, se Lakmus.
Lakmusplanter, se Lakmus.
Lakmustinktur, se Lakmus.
Laknau, se Lakhnau.
Lakolk, Badeetablissement paa Vestsiden af
Rømø, aabnet 1898 og et Led i den Række
Foretagender, som blev sat i Gang af den uheldig
kendte, daværende Sognepræst i Skærbæk og
ivrige Agitator, Jacobsen, til Fremme af
Tyskheden. Ved en stærk Opreklamering i
Tyskland og Etablering af bekvem Forbindelse, med
Omverdenen, bl. a. en Sporvej fra Kongsmark
paa Øens Østside til Badestedet, fik dette en
Tid betydelig Tilstrømning, men maatte
indstille Driften ved Krigens Udbrud 1914 og har
senere ført en hensygnende Tilværelse. Navnet
L. er taget efter en formodet, dog ikke bevislig,
tidligere eksisterende Landsby, der skal være
bortskyllet af Havet.
M. S.
Lakonien var i det gl Grækenland det
sydøstligste Landskab paa Peloponnes, omfattende
et Fladerum af omtr. 4700 km2. Det grænser
mod V. til Messenien, mod N. til Arkadien og
Argolis; paa de andre Sider omgives, det af
Havet. L. falder væsentlig i tre Dele: de to
Bjergkæder Taygetos og Parnon og det
mellemliggende Sletteland. Af de nævnte
Bjergkæder danner Taygetos (2409 m) paa den
nordligste Strækning Grænsen mod
Messenien; men den fortsættes ud paa den midterste
af de tre Landtunger, der fra Peloponnes skyder
sig ud imod S., og denne regnes helt med til
L.; det sydligste Forbjerg kaldtes i Oldtiden
Tainaron (nu Kap Matapan). Den anden
Bjergkæde Parnon (1937 m), som længere mod Ø.
strækker sig parallelt med Taygetos, har til
Fortsættelse Bjergene paa den østligste
Landtunge, som ender i Forbjerget Malea. Bugten
imellem de to nævnte Landtunger kaldes den
lakoniske Havbugt. Kernen af L. udgøres
af Landet imellem Taygetos og Parnon, som
gennemstrømmes af Floden Eurotas (nu
Iri). Mod N. er Dalen kun snæver, men
efterhaanden fjerner Bjergene sig mere fra
hinanden, saa at der dannes en bred Slette omkr.
Hovedstaden Sparta, hvorefter Floden maa
gennembryde en Rk. lavere Bjerge for at naa
ned til en anden Slette i den sydlige Del af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
