Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lakonien - lakonisk - lakoniske Havbugt - Lakrids - Lakridsekstrakt - Lakridsplante - Lakridsrod - Lak Rupi - laks - Laks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landet omkr. Byen Helos. Paa begge disse
Sletter er Jordbunden særdeles frugtbar, men
særlig den sidstnævnte har tillige et meget
usundt Klima. Af de andre Floder er den
betydeligste Oinus, en Biflod til Eurotas.
Landskabet Ø. f. Parnon, det saakaldte Kynuria,
hørte egl. ikke med til L., men var dog i
længere Tid politisk knyttet dertil.
Som de ældste Beboere af L. nævnes Leleger,
senere Achæer, men i den historiske Tid
tilhørte i alt Fald den herskende Klasse af
Befolkningen den doriske Stamme. Af Næringsveje
spillede Agerbruget kun i Slettelandet nogen
Rolle; derimod var der mange gode Græsgange,
og i Bjergene fandtes meget Vildt. Kyststæderne
drev en ikke ringe Handel. Af Byer maa først
og fremmest nævnes Sparta i Centrum af
Landet og tæt S. f. den det gl. Amyklai,
hvor en achæisk Befolkning længe bevarede sin
Uafhængighed. Fremdeles Pellana,
Therapne og Faris samt Sellasia ved
Oinus-Floden. Ved den lakoniske Bugt fandtes
Spartas Havnestad Gytheion samt Helos,
Asopos og Boiai, ved den messeniske Bugt
Kardamyle, Oitylos m. fl.
L. var i den største Del af Oldtiden
afhængigt af den doriske Stamme, som havde sat sig
fast omkr. Sparta og med Tiden undertvang
den øvrige Befolkning, som ikke fik egl.
Borgerret i den spartanske Stat, men dels blev
Perioiker (»omboende«), dels Heloter (Statsslaver).
Om L.’s Historie i Oldtiden henvises i øvrigt til
Sparta. Her skal kun bemærkes, at, efter at
Spartas Magt var knækket, fik de lakoniske
Kyststæder 195 f. Kr. en selvstændig Stilling
med Tilslutning til det achæiske Forbund, og
at de ogsaa under Romernes Herredømme
bevårede en relativ Selvstændighed som de »fri
Lakoners« Forbund. Men Friheden
indskrænkedes efterhaanden; kun i Slutn. af
Middelalderen havde L. en Slags Selvstændighed som
Despotatet Misithra, der erobredes af
Osmanerne 1460. — I det moderne Grækenland udgør L.
to Norner, Lakonike og Lakedaimon.
H. H. R.
lakonisk, knap og kortfattet; bruges særlig
i Forbindelsen l. Svar, fordi de spartanske
(lakoniske) Ynglinge i Oldtiden blev opdragne
til, naar de blev spurgte, at give et saa kort og
præcist Svar som muligt.
H. H. R.
lakoniske Havbugt var i Oldtiden Navnet
paa den østligste af de to Bugter paa Sydkysten
af Peloponnes (se Lakonien); nu Bugten
ved Marathonisi.
H. H. R.
Lakrids (Extractam Glycyrrhizæ crudum)
er en Ekstrakt, der fremstilles af Lakridsrod
ved Udkogning med Vand og Inddampning af
Udtrækket til passende Konsistens; den herved
vundne Masse formes i Blokke af c. 5 kg’s Vægt
ell. i Stænger af forsk. Størrelse, almindeligst
er c. 16 cm lange og c. 2 cm tykke Stænger,
disse er i Reglen forsynede med et Stempel,
der angiver Navnet paa Fabrikherren
(Barracco) ell. Fabrikstedet (Cassano) ell. et
vilkaarligt valgt Navn (Regina, Theseus).
Fabrikationen foregaar særlig i Italien (Sicilien,
Calabrien), Spanien, Frankrig, det sydlige
Rusland og i Lilleasien og drives mange Steder
primitivt i det smaa. Først i den senere Tid er
der oprettet større Fabrikker, f. Eks. i
Lilleasien, hvor eng. Selskaber, og i Tiflis, hvor et
tysk Selskab arbejder med moderne
Indretninger. Her sker Inddampningen i Vakuum,
medens den ellers alm. foregaar over aaben Ild
i flade Jernskaale. L. er en sort ell. sortebrun,
i Kulden haard og skør, i Varmen noget blød
Masse, som smager sødt, lidt kradsende, ved
Opløsning i Vand efterlades alm. 10—20 %
uopløst, »Sanitas Tiflis« efterlader dog kun
3—0 %. L. indeholder Glycyrrhizin, Sukker,
Stivelseklister etc., hvis Mængde kan variere
meget i de mange forsk. Handelssorter. Den
vigtigste Bestanddel er Glycyrrhizinet, og
Mængden af dette samt Opløseligheden i koldt
Vand er i Hovedsagen bestemmende for L.’s
Kvalitet. I de bedre Sorter, f. Eks. »Barracco«,
findes 10—11 % og i »Sanitas Tiflis« 30—32 %
Glycyrrhizin. L. er et alm. benyttet Husmiddel
mod Hoste og Hæshed. Til medicinsk Brug
benyttes kun renset L.
(Lakridsekstrakt), der faas ved Opløsning af L. i koldt
Vand og Inddampning af det klarede Udtræk
til Ekstraktskonsistens; blandet med arabisk
Gummi tilberedes heraf eng. L.
B. G.
Lakridsekstrakt, se Lakrids.
Lakridsplante, se Glycyrrhiza.
Lakridsrod (Radix Glycyrrhizæ) er Rødder
og Udløbere af Lakridsplanten (se
Glycyrrhiza). I Handelen forekommer forsk. Sorter
L., af hvilke russ. og sp. har størst Bet. Russisk
L. faas især fra Ural, Volga-Deltaet og
Kaukasus. Det er skrællede Rødder (sjældnere de
cylindriske Udløbere), som i Reglen er fra
1—4 cm tykke; nogle Hovedrødder har foroven
en tykkere, ofte misfarvet Aksedel med Ar efter
overjordiske Stængler. De gule Rødders
Yderflade viser netformet grenede og delvis
opflossede Bastbundter. Brudet er trevlet og groft
splintret. Paa Tværsnit ses det tydeligt porede
Ved med brede, lyse Marvstraaler, som ofte er
spaltede. Sp. L. vindes især i Spanien og Italien
af dyrkede Planter. Handelsvaren stammer for
største Delen fra Spanien; den bestaar af
cylindriske, indtil 2 cm tykke, uskrællede Udløbere,
som er graabrune ell. rødbrune og
længdefurede med spredte Knopper. Udløberne har
Marv, der omgives af et poret, radiært straalet
Ved med Marvstraaler, som ikke er spaltede.
Sp. L. er tættere, sejgere og mindre splintret
end russ. L. smager sødt og indeholder
Glycyrrhizin (glycyrrhizinsur Kalium og Kalcium), samt
Stivelse, Sukker og Asparagin. I Medicinen
anvendes almindeligst russ. L., den er Bestanddel
af Bryst-The og afførende Lakridsrodpulver
(grønt Pulver), den benyttes ogsaa til
Fremstilling af Lakrids og ved Ølfabrikation
(Porter). Sp. L. tjener især til Fremstilling af
Lakrids.
B. G.
Lak Rupi, se Lac Rupee.
laks (lat.), vid, ubestemt; slap, løs; ikke
samvittighedsfuld.
Laks (Sálmo), en Slægt af Laksefiskenes
Fam. Legemet er nogenlunde langstrakt og
sammentrykt, dækket af smaa Skæl. Det store
Gab væbnet med stærke og spidse Tænder paa
Kæber, Gane, Plovskærben og Tunge. Ryg- og
Gatfinnen er korte; Bugfinnerne sidder under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
