Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lalo, Edouard - Lalofobi - Lalopati - La Lumia, Isidoro - La Luzerne, César Guillaume de - Lam (se Faar) - Lam (symbolsk) - Lam, Jan - Lama (Drøvtygger)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lalo [la’lo], Edouard, fr. Komponist.
(1823—1892), var Elev af Paris Konservatoriet
og uddannede sig til en fortræffelig
Violinspiller. Som Musiker blev han navnlig bekendt ved
sin Optræden ved Kammermusiksoireer. Hans
Kompositioner havde derimod i det hele
vanskeligt ved at trænge igennem. En Opera
Fiesque (efter Schiller’s Sørgespil) blev aldrig
opført hverken i Paris ell. i Bryssel, skønt den
begge Steder var antaget, en anden Opera Le
roi d’Ys, der allerede var paabegyndt 1876 og
forelaa færdig 1881, blev først opført 1888, men
dette L.’s betydeligste og virkelig værdifulde
Værk formaaede ikke dengang at slaa igennem.
En tredje Opera La Jacquerie efterlod L. sig
ufuldendt. L. skrev endvidere en Ballet
Namouna, der gjorde nogen Lykke, og dannede
af denne Balletmusik en Orkestersuite, der blev
et af hans mest yndede Arbejder. Med Held
fremførte ogsaa Violinisten Sarasate L.’s
Violinkoncert og Symphonie espagnole (ligeledes en
Koncert for Violin og Orkester), og af L.’s
andre Kompositioner fremhæves endnu:
Rhapsodie norvégienne for Orkester, en Klaverkoncert,
en Strygekvartet, en Cellosonate samt forsk.
Violin- og Klavermusik og en Del Sange. I
levende Live opnaaede L., der havde det Uheld
at optræde som Fremskridtsmusiker i det
Tidsrum, da man i Paris saa uvillig til enhver
saadan og mistænkte ham for at være
»Wagnerianer«, ingen synderlig Anerkendelse. Hans
talentfulde, klare og fine, ofte aandrige, Musik
er efter hans Død bleven skattet mere efter
Fortjeneste.
W. B.
Lalofobi (gr.) kaldes den Form af
Taleforstyrrelse, som fremkommer ved, at der under
Forsøget paa at tale opstaar i Strubehovedets
Muskulatur en krampagtig Sammentrækning,
der hindrer enhver Frembringelse af Lyde.
(A. F.). J. M.
Lalopati (gr.), Lidelse af Taleevnen.
La Lumia, Isidoro, ital. Historiker, f. 1.
Novbr 1823 i Palermo, d. 28. Aug. 1879. Som
jur. Student deltog han i Bourbonertiden ivrig
i det national-litterære Opsving paa Sicilien og
var med at stifte et Blad, der forbødes af
Politiet. Da han havde virket en Tid som Sagfører,
kom Aaret 1848 med sin politiske Rejsning, hvor
han var stærkt med, endog som Soldat bl.
Insurgenterne. 1860, da Sejren vandtes for
Frihedens Sag, saas L. atter i forreste Rk. som
Medlem af den Komité, der ledede Opstanden.
Siden havde han i Palermo Sæde i forsk.
Kommunalraad, blev 1864 Direktør for Statsarkivet.
Foruden en Del aktuelle Pjecer udgav L. en
Rk. Skr og Afhandlinger — nogle først
fremkomne i Tidsskrifter — om Siciliens Historie,
navnlig La Sicilia sotto Carlo V imperatore
(Palermo 1862), Storia della Sicilia sotto
Guglielma il Buono (Firenze 1867) og Studii di
storia siciliana (2 Bd, Palermo 1870). Efter hans
Død udkom Storie siciliane (4 Bd, smst.
1881—83).
(E. G.). E. M-r.
La Luzerne [la-ly’zærn], César
Guillaume de, fr. Kardinal, f. i Paris 1738, d.
1821. Han var Biskop i Langres, da
Revolutionen udbrød, og han stillede sig i Beg.
sympatetisk over for den. To Gange var han
Nationalforsamlingens Præsident, men efter 5. og 6.
Juni 1789 trak han sig tilbage til sit Stift, og
1791 emigrerede han. Da han 1814 vendte
tilbage, blev han Medlem af Pairskammeret og
Statsminister, 1817 Kardinal.
L. M.
Lam, se Faar.
Lam (symbolsk). Lammet havde for saa vidt
symbolsk Bet. i det gl. Ægypten, som der i fire
af Landets Templer fandtes en hellig Væder,
efter hvis Død man søgte et nyt Væderlam, der
som sin Forgænger antoges at huse den
Guddoms Sjæl, hvem L. var helliget. Iblandt
Jøderne brugtes L. til Ofring; Paaskelammet
skulde være et lydeløst L. Iblandt de Kristne
havde L. fra en tidlig Tid stor symbolsk Bet.
Kristus er den gode Hyrde, der sætter sit Liv
til for sin Hjord. I den ældste kristne Kunst
fremstilles Kristus derfor ofte som Hyrde
omgiven af L., saaledes i Roms Katakomber, i
andre Grave (se Afb. 14. Bd, S. 711), paa
Sarkofager, i Mosaikbilleder i Kirker (saaledes i
Ravenna) o. s. v. L. er Billedet paa de Kristne,
men særlig er L. Billede paa selve Frelseren
efter Johannes Døberens Ord, Joh. Ev. 1, 29:
Se det Guds L.! Som Symbol for Kristus findes
L. ikke sjælden afbildet staaende paa en lille
grøn Høj, ud af hvis Fod fire Kilder, Paradisets
fire Strømme, rinder frem. Paa hver Side ses
undertiden 6 L., der paa den ene Side kommer
ud fra Jerusalem, paa den anden Side fra
Bethlehem. Disse 12 L. betegner de 12 Apostle. Et
saadant L. saas i Mosaik i den gl. Peters-Kirke
i Rom; lignende kan endnu ses i enkelte gl.
Kirker. Det L., der betegner Kristus, har omtr.
fra Aar 400 om Hovedet Glorien med Korset i.
L. som Billede paa Kristus findes igennem hele
Middelalderen og i den nyere Tid i
Kirkebygninger og paa kirkelige Genstande (se Agnus
Dei). Snart holder L. en Fane, snart Korset
paa en lang Stang (Opstandelseskorset). I Østen
blev den symbolske Fremstilling af Kristus som
L. forbudt 692. De L., hvis Uld anvendtes til
Pallium, indviedes tidligere ved en særlig
kirkelig Højtidelighed i San Agnese af Paven selv.
(Litt.: Martigny, Études archéologiques
sur l’agneau et le Bon Pasteur [Paris 1860]).
V. S.
Lam, Jan, polsk humoristisk Forf.
(1838—86), udgav et satirisk Blad »Latarnia« i
Kraków og var senere Medarbejder og en Tid
Redaktør af Dagbladet »Dziennik polski«.
Desuden har L. skrevet ikke faa satiriske
Romaner og Fortællinger, bl. a. »Panna Emilia«
(»Frøken Emilie«, 1869), »Koroniarz w Galicyi«
(»Manden fra Kronlandet i Galizien«, 1870),
»Dziwne Karyery« (»Underlige Karrierer«,
1881). L. er meget tyskfjendtlig, men tilhører
i øvrigt ikke noget bestemt Parti. Hans Satire
rammer særlig det polske Galiziens mange
Lyder og ømme Sider, og med et sjældent Blik
for Latterlighed og Usselhed har han
fremstillet sit Fødelands ofte triste Foreteelser. L.’s
samlede Værker udkom i 5 Bd i Lemberg 1887.
(A. M. B.). H. C-e.
Lama (Auchenia Illig.) er en
Drøvtyggerslægt af Kamelernes Fam. Den indbefatter
mindre Former, der har hjemme i det vestlige
Sydamerika. Hovedet er nærmest faareagtig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
