Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lamber, Juliette - Lambermont, Auguste - Lambert fra Avignon, François - Lambert, Eugène Louis - Lambert, Johann Heinrich - Lambert, John
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grecs contemporains (1881), La chanson des
nouveaux époux (1882), Païenne (1883), La
patrie hongroise, souvenirs personnels (1884), Le
général Skobeleff (1880), Jalousie d’une jeune
fille (1889) o. a. Man tillægger hende
Forfatterskabet til de i Nouvelle Revue under
Pseudonymet Grev Paul Vasili fremkomne Skildringer
fra udenlandske Hovedstæder, senere udgivne i
Bogform under Titlerne: La société de Berlin
(1884), La société de Vienne (1885), La société
de Saint-Petersbourg (1886), La société de
Madrid (1886), La société de Rome (1887), La
société de Paris — Le grand monde — Le monde
politique (1887—88, 2 Bd) og La sainte Russie
(1889). Disse tendentiøse Skildringer
diskuteredes ivrig i Udlandet; selv om Fru Adam har
signeret dem med samme Mærke, har hun
sikkert haft forsk. lokale Medarbejdere til dem.
Sin Livshistorie og sine Livsindtryk nedlagde
hun i Le roman de mon enfance et de ma
jeunesse (1902) og Mes premières armes (1904),
Mes illusions et nos souffrances pendant le siège
de Paris (1906), Mes angoisses et mes lettres
(1907). Senere har hun udg. Impressions
françaises en Russie (1912), Chrétienne (1913),
L’heure vengeresse des crimes bismarckiens
(1915) o. fl.
S. Ms.
Lambermont [lãbær’må], Auguste, Baron,
belg. Diplomat (1819—1905). I sin Ungdom
gjorde han frivillig Tjeneste i Spanien imod
Karlisterne, blev senere ansat i
Udenrigsministeriet og var siden 1859 dets faste
Generalsekretær og dermed den egl. Leder af Belgiens
Udenrigspolitik. Han tog vigtig Del i
Forhandlingerne om Schelde-Toldens Afløsning 1863
samt i Kongressen om Regler for Krigsførelse
1874 og i Berlin-Konferencen om Afrikas
Forhold 1885. Da Congo-Staten her blev godkendt,
fik han Titel af Statsminister. Ogsaa paa
Antislaveri-Kongressen 1890 var han Belgiens
Repræsentant.
E. E.
Lambert [lã’bæ.r] fra Avignon,
François, Hessens Reformator, f. 1486 i Avignon, d.
18. Apr. 1530 som Prof. i Marburg. Han traadte
ind i Franciskanerordenen, blev af sin Orden
sendt til Paris, men drog i St f. til Schweiz,
disputerede 17. Juli 1522 med Zwingli i Zürich
om Helgentilbedelse, bukkede under og blev saa,
særlig under Paavirkning af Luther’s Skr,
vunden for Reformationen. 1523—24 opholdt L. sig
i Wittenberg og drog derfra til Metz og
Strasbourg. Paa Luther’s Anbefaling kom han til
Landgrev Filip af Hessen og optraadte paa
Synoden i Homburg 1526 som ledende Teolog.
Der blev gjort et Udkast til en reformeret
Kirkeordtiing, som væsentlig skyldes L., men
det var et upraktisk Forsøg paa uden videre
at gennemføre Luther’s Ideal af en Menighed,
et Forsøg, som Luther selv erklærede for
umuligt, og som aldrig blev gennemført. Da
Landgrev Filip oprettede et Univ. i Marburg, blev
L. Professor, og han virkede i denne Stilling
til sin Død. (Litt.: Biografien af J. W. Baum
[1840], F. W. Hassenkamp [1860] og
Ruffet [1873]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Lambert [lã’bæ.r], Eugène Louis, fr.
Dyrmaler, f. 1825, d. Maj 1900. Ban er Elev af
E. Delacroix. Han malede, med megen malerisk
Evne og skarpt humoristisk Blik, alle Slags
Husdyr, Duer, Gæs, Høns, Kaniner o. s. v.;
Hundene og Kattene, og især de sidste, var
dog hans Force: »Kardinal Richelieu’s Katte«
(1878) d. s. v. (se G. de Cherville, Les
chiens et les chats de E. L.).
A. Hk.
Lambert [’lambært], Johann Heinrich,
tysk Matematiker og Filosof, f. i Mühlhausen
26. Aug. 1728, d. i Berlin 25. Septbr 1777. Efter
i den første Del af sit Liv at have været i
private Stillinger i Schweiz og Bayern med en
Afbrydelse af en fleraarig Rejse udnævntes L.
1764 til Oberbaurath i Berlin, hvilken Stilling
han beklædte til sin Død. 1765 optog
Videnskabernes Akademi i Berlin ham som Medlem.
L. var i Besiddelse af en ualmindelig Lærdom
og Dybsindighed. Af hans mat. Arbejder maa
fremhæves »Freie Perspective« (Zürich 1759),
hvori han giver en af de første systematiske
Fremstillinger af Perspektivlæren. I »Theorie
der Parallellinien« (»Mag. für die reine und
ang. Math.«, 1786) behandler han
Parallelpostulatet. Keglesnitslæren førtes han til at
beskæftige sig med gennem sine Undersøgelser over
Kometbanerne, om hvilke han i Insigniores
orbitæ cometarum proprietates (Augsburg 1761)
beviser en vigtig Sætning. Til det først i den
seneste Tid besvarede Spørgsmaal om, hvorvidt
π og e, de naturlige Logaritmers Grundtal, er
algebraiske Tal, har han givet et Bidrag ved at
bevise, at hverken π ell. π2 er rationalt, samt
(i Mémoires de l’académie des sciences de
Berlin [1761]), at ingen Potens af e med rational
Eksponent er rational. Hans Photometria (1760)
er grundlæggende for Fotometrien. Som Filosof
var han skattet højt af Kant; af hans Værker
paa dette Omraade kan nævnes:
»Kosmologische Briefe über die Einrichtung des
Weltbaues« (1761) og »Neues Organon oder
Gedanken über die Erforschung und Bezeichnung des
Wahren« (1764), i hvilken sidste han søger at
anvende Matematikken paa Filosofien.
Chr. C.
L.’s filos. Værker er »Neues Organon oder
Gedanken über die Erforschung und
Bezeichnung des Wahren und dessen Unterscheidung
von Irrtum und Schein« (1764) og »Anlage zur
Architektonik oder Theorie des Einfachen und
Ersten in der philosophischen und
matematischen Erkenntnis« (1771) foruden nogle
mindre Afh., der samlet udgaves efter hans Død.
Han søgte i sin Filosofi en Forening af Wolff og
den eng. Empirisme, som den navnlig var
kommet til Udtryk i Locke’s Hovedværk.
Tænkningens Form var givet i de logiske og
matematiske Love, der udgjorde den faste Maalestok
for alt Erkendelsens Stof ell. Indhold, som kom
til os gennem Sansningen, men det lykkedes ikke
L. her at finde et Enhedsprincip for Stof og
Form. Han har dog ved sit dybtgaaende og
omfattende Arbejde i fl. Henseender haft stor Bet.
for Kant, med hvem han stod i livlig
Brevveksling, og som aabent ytrede sin
Taknemlighed for frugtbar Paavirkning; for den kritiske
Filosofis Tilblivelseshistorie er derfor Studiet af
L.’s Skr af stor Vigtighed.
W. N.
Lambert [’lämbət], John, eng. General, f.
1619, d. 1683, sluttede sig under Borgerkrigen
til Parlamentet og kæmpede under Fairfax.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
