Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lambert, John - Lambert, Michel - Lambertini, P. - Lamberts Hasselnød - Lambertus - Lambertville - Lambesc - Lambesc, Charles Eugène - Lambèse - Lambesis - Lambeth - Lambeth-Konferencer - Lambézellec
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han udmærkede sig meget, steg hurtig og blev
anset for en ualmindelig dygtig Officer. Under
Striden mellem Hæren og Parlamentet 1647
indtog L. en fremskudt Stilling som de
misfornøjede Officerers Ordfører, og i Aarene
1648—51 deltog han som Cromwell’s mest betroede
Mand i Krigen mod Skotterne. Senere var han
en af de ivrigste til at fordre »det lange
Parlaments« Opløsning og spillede en ledende Rolle
i det Officersraad, som skabte den ny
Forfatning og tilbød Cromwell Protektoratet; men da
Parlamentet af 1656 vilde gøre denne til Konge,
optraadte L. med stor Iver derimod og trak
sig derefter tilbage fra det offentlige Liv. Da
Cromwell var død, traadte han igen frem for
Offentligheden og deltog i Hærens Modstand
mod Richard Cromwell, der blev tvungen til
at sammenkalde Resterne af det lange
Parlament og saa nedlagde sin Værdighed. L. blev
Medlem af Sikkerhedsudvalget og Statsraadet
og indtog atter en høj Stilling i Hæren. Da
han havdei kuet en Rejsning af George Booth,
og Parlamentet modsatte sig et Forslag om at
udnævne ham til Generalmajor, tog Hæren
hans Parti, og L. rykkede mod Parlamentet og
syntes at ville oprette et Militærdiktatur. Men
General Monk tog Parti imod ham og fik
Overhaand, og L. blev sat i Tower. Da han undveg
herfra og gjorde Forsøg paa Oprør, blev han
dømt som Højforræder, men bad om Naade og
blev ført til Guernsey, hvor han var til 1667,
da han blev flyttet til St Nicholas i Plymouth
Sund; her døde han som Fange.
C. S. C.
Lambert [lã’bæ.r], Michel, fr. Musiker
(1610—96), opr. Kordreng, senere optagen bl.
Hertugen af Orléans’ saakaldte »Musikpager«;
1650 blev han Mester for Kongens
Kammermusik. Hans »Airs«, »Chansons«, galante
»Brunettes« o. a. Melodier nød ubegrænset
Popularitet. De har hist. Interesse, fordi de regnes bl.
de i Frankrig tidligst forekommende saakaldte
»Monodier«.
A. H.
Lambertini, P., se Benedikt XIV.
Lamberts Hasselnød [’£ämbəts-], se
Hassel, S. 946 og 947.
Lambertus, Helgen, Biskop i Maastricht c.
668, Mactyr i Liège 17. Septbr 698 ell. 708. Kong
Childerik II af Austrasien gjorde ham til
Biskop, men da Kongen var bleven myrdet,
maatte L. forlade sit Stift og boede i 7 Aar i
Benediktinerklosteret Stablo, indtil han 682 fik
sin Bispestol igen, da Pipin af Héristal var
bleven Majordomus hos Kong Teodorik II. Han
missionerede i det nuv. Braband, hvor han
traf sammen med Frisernes Apostel Willibrord.
Han blev myrdet i sit eget Hus i Liège,
formentlig efter Tilskyndelse af Pipin af Héristal’s
Konkubine. — L. har ogsaa nydt Helgenry i
Danmark; i Vestjylland lever hans Navn endnu.
L. M.
Lambertville [’£ämbətvi£], By i den
nordamerikanske Stat New Jersey ved Delaware.
Den har Bomuldsindustri. (1919) 4657 Indb.
G. Ht.
Lambesc [lã’bæsk], By i det sydlige
Frankrig, Dept. Bouches du Rhône, Arrond. Aix, med
rom. Bygningslevninger, Fabrikation af
Olivenolie og Konserver og 2660 Indb. L. havde
tidligere Titel af Fyrstendømme.
N. H. J.
Lambesc [lã’bæsk], Charles Eugène,
fr. General, f. 1751, d. i Wien 1825. Han var i
Slægt med Marie Antoinette og indtog en høj
Stilling ved Ludvig XVI’s Hof. Han udnævntes
til Oberst og Chef for Rytterregimentet
Royal-Allemand, der var med i den Troppelejr, som
Hoffet havde samlet i Paris’ Nærhed Juli 1789.
12. Juli s. A. red han i sit Overmod ind til
Tuilerierne, hvor han banede sig Vej gennem
Mængden og brugte sin Sabel, hvor man ikke
vilde give ham Plads. Denne dristige,
udfordrende Optræden irriterede Befolkningen i høj
Grad. Kort efter udvandrede han med hele sit
Rytterregiment til Wien, hvor han tog Tjeneste
i den østerr. Hær. Han kæmpede mod Frankrig
indtil Bourbon’ernes Genindsættelse, blev Pair
af Frankrig (1814), men forlod derfor dog ikke
det østerr. Hof.
(A. T. L.). E. C.
Lambèse [lã’bæ.z], Lambessa, lille By i
Algier, 10 km SØ. f. Batna, med et stort
Cellefængsel og kendt som Forvisningssted for
Oprørerne fra Februarrevolutionen 1848. — L. er
Oldtidens Lambæsis, hvis Ruiner er nogle af
de mest interessante i Nordafrika med deres
Templer (for Æskulap o. a.), Triumfbuer,
Thermer, Akvadukter, Teatre m. m. Af størst
Interesse er den tæt ved liggende gl. rom.
Lejrplads (castra), med Masser af Indskrifter fra
de tre Hundrede Aar (Beg. af 2. til Slutn. af 4.
Aarh.), da L. var Hovedkvarter for den tredje
Legion (legio tertia augusta) og Hovedstad i
Prov. Numidien.
C. A.
Lambesis, se Lambæsis.
Lambeth [’£ämbəþ], Kvarter (metropolitan
borough) i London, ligger paa den sydlige Bred
af Thames over for Westminster og har (1921)
302900 Indb. L.-Palace har fra 13. Aarh. været
Bolig for Ærkebispen af Canterbury. Ved
Thames, lige over for Parlamentsbygningen, ligger
St Thomas Hospitalet. Det er særlig et
Fabriksdistrikt.
N. H. J.
Lambeth-Konferencer [’£ämbəþ–’raŋsər]
kaldes de Synoder, som omtr. hvert tiende Aar
holdes i Ærkebispen af Canterburys Palads i
London (Lambeth palace). Ved disse Møder
samles Bisper tilhørende den anglikanske Kirke
hele Verden over, og Formaalet er at bringe
en levende Forbindelse i Stand og søge at
fremme en ensartet Udvikling og en tættere
Sammenslutning. Paa disse Møder staar Ærkebispen
af Canterbury som en Slags Patriark over alle
den anglikanske Verdens Bisper, og der søges
ogsaa ivrig Forbindelse med saadanne
Kirkesamfund, som kan antages at staa den
anglikanske Kirkes Principper nær, saaledes de gr.
Kirker, Gammel-Katolikkerne, og ogsaa de
skandinaviske Kirker, særlig den svenske. Det
første af disse Møder holdtes 1867, dernæst
1878, 1888, 1897 og 1908. Man kan forstaa, at
et Stævne af Bisper fra alle Verdens Kanter
kan bringe eng. Kristne til at drømme om, at
som Kristendommens Sæde engang flyttedes fra
Konstantinopel til Rom, fra den gr. Race til den
lat., saaledes vil det nu flyttes fra Rom til
Canterbury, til den angelsachsiske Race.
(J. P. B.). A. Th. J.
Lambézellec [lãbezæ’læk], Flække i det
vestlige Frankrig, Dept Finistère, Arrond.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
