Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - La Motterouge, Joseph Edouard - Lamottes Gulddraaber - Lamourette, Antoine Adrien - Lamoureux, Charles - Lampadarium - Lampadedromi - Lampadeforos - Lampadius, Wilhelm August - Lampe, Walther - Lampedusa - Lampefeber - Lampeglas - Lampeolie - Lamper
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid ikke Skjul paa sin antibonapartistiske
Anskuelse og blev derfor 1869 overført til
Reserven. Under Krigen 1870—71 gav
Krigsministeren ham Befalingen over det nydannede 15.
Armékorps i Loire-Hæren, men da en Del af
dette Korps’ 10. Oktbr angrebes og kastedes
af Bayrerne under von der Tann, nødsagedes
L. til at foretage en tilbagegaaende Bevægelse,
hvilket havde hans øjeblikkelige Afsættelse til
Følge.
(B. P. B.). E. C.
Lamottes Gulddraaber [la-’måts-], se
Hoffmannsdraaber.
Lamourette [lamu’ræt], Antoine Adrien,
fr. Gejstlig og Politiker, f. 1742, henrettet i
Paris 11. Jan. 1794. Under Bevægelserne efter
1789 sluttede han sig til Mirabeau, og han hørte
til de Gejstlige, der aflagde Ed paa den ny
Forfatning. 1791 udnævntes han til Bisp, og han
blev Medlem af den lovgivende Forsamling.
Her vandt han sit Navn ved en enkelt
Begivenhed. En Dag i den Tid, da Preusserne og
Østerrigerne rykkede frem mod Paris, stredes
man i Forsamlingen som sædvanlig med mange
personlige Fornærmelser. Da besteg L., der var
alm. afholdt, Talerstolen og opfordrede i en
stærkt bevæget Tale til Fred og Forsoning. Han
gjorde et stærkt Indtryk, og under alm.
Begejstring omfavnede de Deputerede hinanden,
hvilket dog ikke hindrede, at de faa Dage
efter stredes som før. Scenen har givet
Anledning til den ordsprogsagtige Betegnelse Baiser
Lamourette om tilsvarende Forsoninger. L.
selv blev 1793 fængslet som moderat og
henrettedes Aaret efter.
P. M.
Lamoureux [lamu’rø], Charles, fr.
Orkesterdirigent, f. i Bordeaux 28. Septbr 1834,
d. i Paris 21. Decbr 1899. L. fik sin
Uddannelse som Violinist i Paris-Konservatoriet og
stiftede 1873 Société de l’Harmonie sacrée, hvis
Formaal navnlig var at udbrede Kendskab til
Bach’s og Händel’s Værker. 1876—77 var han
Kapelmester ved Opéra comique, 1878 ved den
store Opera, men opgav denne Stilling, da hans
energiske Temperament følte Trang til en mere
selvstændig Virksomhed, og grundlagde 1881
Nouveaux Concerts (Concerts Lamoureux), der
hurtig udviklede sig til en af de betydeligste
Koncertinstitutioner i Paris og navnlig havde
sin Bet. ved Fremførelse af yngre fr.
Komponisters Værker og i ganske særlig Grad ved
Bestræbelserne for at slaa til Lyd for Richard
Wagner i Frankrig. L.’s Begejstring for den
tyske Mester lod det imidlertid ikke blive
derved; med Overvindelse af Vanskeligheder og
Modstand fra mange Sider og med store
personlige Ofre lykkedes det ham 3. Maj 1887 at
gennemføre en ypperlig Opførelse af
»Lohengrin« paa Eden-Teatret; men det blev ogsaa
ved den ene Opførelse, da Myndighederne ikke
formaaede — ell. ikke ønskede — at faa Bugt
med de voldsomme og pøbelagtige Optøjer, som
misforstaaet Chauvinisme o. a. ukunstneriske
Hensyn stillede paa Benene. Naar Wagner’s
Operaer imidlertid nu har faaet fast Borgerret
paa den store Opera og hører til dens fornemste
og mest yndede Repertoire, skyldes det i første
Rk. L.’s banebrydende og ihærdige
Bestræbelser. Hans sidste Triumf var Opførelsen af
»Tristan og Isolde«. 1897 foretog L. en
Koncertrejse til Tyskland, hvor han fejredes som en
af Nutidens første Dirigenter.
S. L.
Lampadarium, se Kandelaber.
Lampadedromi (gr.), Fakkelvæddeløb;
saadanne Væddeløb kendes fra mange Steder i
Grækenland, men var navnlig yndede i Athen,
hvor de afholdtes ved forsk. Fester, især de
store og de smaa Panathenæer, til Ære for
Athene, Artemis, Hefaistos, Pan og Prometheus.
Det udførtes af Efeber, dels til Fods og dels til
Hest, for det meste vistnok saaledes, at
Deltagerne var opstillede med betydelige
Mellemrum, og saaledes, at den brændende Fakkel af
den første Deltager skulde bringes til den
anden, af den anden til den tredie o. s. v., alt
saa hurtigt som muligt, og uden at Faklen
slukkedes.
H. A. K.
Lampadeforos, Sejrherre i Fakkelvæddeløb,
se Lampadedromi.
Lampadius, Wilhelm August, tysk
Kemiker, f. 1772, d. 1844. L. studerede
Naturvidenskaberne og Farmaci i Göttingen, rejste
senere i Rusland og blev derefter 1794
ekstraord. Prof. og Aaret efter ord. Prof. i Kemi ved
Bjergakademiet i Freiberg, hvor han navnlig
virkede for Tilvejebringelsen af et
videnskabeligt Grundlag for Metallurgien. L. har udgivet fl.
Skr af meteorol. Indhold. Af hans kem. Skr kan
nævnes »Grundriss der Elektrochemie« (1817),
»Handbuch der chem. Analyse der
Mineralkörper« (1801) med »Nachträge« (1818),
»Erfahrungen im Gebiete der Chemie und
Hüttenkunde« (2 Bd 1816 og 1817), »Grundriss der
technischen Chemie« (1815), »Handbuch der
Hüttenkunde« (4 Bd 1801—10, ny Udg. 1817—18,
Supplement 1818—26), »Handwörterbuch der
Hüttenkunde« (1817) og »Grundriss der
allgemeinen Hüttenkunde« (1827).
(O. C.). R. K.
Lampe, Walther, tysk Komponist, f. 28.
Apr. 1872 i Leipzig, Elev bl. a. af
Herzogenberg og Humperdinck, har hidtil kun skrevet
Instrumentalmusik, der jævnlig er kommet til
Opførelse i Tyskland, særlig ved Musikfester,
og modtaget med Anerkendelse; saaledes
»Tragisches Tongedicht für Orchester«, »Serenade
für 15 Blasinstrument« m. m.
W. B.
Lampedusa, lille ital. Ø i Middelhavet, ligger
mellem Sicilien og Tunis, 175 km VSV. f. Malta.
Den har et Omfang af 30 km og har (1918)
2400 Indb., der lever af Vinavl og Fiskeri. L.
var tidligere ubeboet; mod Slutn. af 18. Aarh.
paatænkte Rusland her at anlægge en
Marinestation; 1843 blev den taget i Besiddelse af
den neapolitanske Regering, der benyttede den
til Deportationssted.
C. A.
Lampefeber kaldes populært den
Ængstelse, der griber Begynderen ved offentlig
Fremtræden; Udtrykket er hentet fra
Teaterverdenen, men bruges overført ogsaa om andre
Begyndere end Skuespildebutanter.
Lampeglas, se Lamper.
Lampeolie, se Lamper.
Lamper er Apparater, der frembringer Lys
enten direkte ved Forbrænding af Olier eller
andre brændbare Vædsker ell. derved, at
sjældne Jordarter ell. Metaller o. a. bringes i Glød,
saa de udsender Lys. Undertiden anvendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
