Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugsstatistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
siden 1835 affordrede Myndighederne rundt om
i Landet forsk. Oplysninger om Landbrugets
Tilstand; dog er det først i Løbet af 19. Aarh.,
at en egl. L. kan siges at være blevet
gennemført i de fleste Lande. Paa Grundlag af den
nationale L. har der derefter udviklet sig en
international L., der i det Omfang, Erhvervets
store Forskelligheder tillader det, søger at naa
til sammenfattende Resultater for de Lande,
der deltager i den internationale
Landbrugsomsætning. Dette Arbejde fremmes især af Det
internationale Landbrugsinstitut i Rom, der blev
grundlagt 1905 ved international Overenskomst.
Den internationale L. har naaet en betydelig
Udvikling paa Omraader, der særlig giver
Mulighed for en sammenfattende Opgørelse,
navnlig Opgørelse af Høstarealet og Høstudbyttet og
Kreaturbeslanden, medens en mere i
Enkeltheder gaaende egl. sammenlignende
international L. frembyder store Vanskeligheder og kun
lader sig gennemføre paa meget begrænsede
Omraader som f. Eks. m. H. t. Priserne paa
Landbrugsprodukter.
Af Interesse for L. er m. H. t. de i
Produktionen samvirkende Faktorer for det første selve
Landbrugsbefolkningen, med andre
Ord, den Del af Befolkningen, der paa forsk.
Maade er beskæftiget med Arbejder i
Landbruget med Opgivelse af, om det er som
Hovedpersoner ell. Medhjælpere, som Forsørgere ell.
forsørgede, og om Landbruget er Hovederhverv
ell. Bierhverv. Det er gennem Folketællingernes
Erhvervsopgørelser, at man i Alm. faar
Oplysning herom; disse kan dog kun give et
tilnærmelsesvist Billede; langt bedre Resultater
faas selvfølgelig gennem en hele Befolkningen
omfattende Erhvervs tælling, saaledes som den,
der 1907 foretoges i. Tyskland. — Dernæst
Oplysninger om selve Produktionsgrundlaget:
den landbrugsmæssigt benyttede
eller benyttelige Jord. Jordens
Beskaffenhed kan konstateres gennem
geologisk-agronomiske Undersøgelser, og disse fremstilles ofte
kartografisk, hvorved en større Overskuelighed
opnaas. Af stor Værdi er dernæst, for saa vidt
de ikke er alt for forældede, de Opmaalinger,
Boniteringer og Vurderinger af Jorden, der i
de fleste af Europas Kulturstater er foretagne
til Brug ved Grundbeskatningen (I Danmark
Hartkornsansættelsen og fra 1916 periodiske
Jordvurderinger), og som ofte ogsaa af
statistiske Hensyn er supplerede med visse alm.
Oplysninger om Jordens Benyttelsesmaade (f. Eks.
Have, Ager, Eng, Skov, Hede og udyrkede
Arealer, Veje og Gaardspladser, Vandarealer
o. s. v.). — Og endelig Oplysning om
Landbrugets Bygninger og de egentlige
Driftsmidler, Besætning og
Inventar. M. H. t. Bygningerne har L.
maattet indskrænke sig til at belyse
Bygningsværdien. Om Kreaturbestanden, der
er af særlig Vigtighed, faas Oplysninger i
alle Kulturstater gennem periodiske
Kreaturtællinger, hvor Danmark for øvrigt
hævder en Førsteplads, for saa vidt som en
almindelig Tælling af Kreaturer ingensteds
vides at have fundet Sted før den i
Danmark 1774 foretagne Optælling af alt voksent
Hornkvæg. For de større Husdyrs Vedk. kan
Kreaturtællingerne foretages med stor
Nøjagtighed — om Fjerkræ, Kaniner etc. vil Ejernes
Opgivelser ofte bero paa et Skøn og en Del
Besætninger let undgaa Optælling. Ved
Kreaturtællinger søges der for de større Husdyr
Oplysning om Køn og om Aldersfordelingen, der
baade belyser Bestandens Ydeevne og
Omdriftens Hurtighed. Ved mere detaillerede
Tællinger søges tillige Oplysning om Avlsdyrenes
Raceforhold og om det aarlige Antal fødte Dyr.
En Opgørelse af Kreaturbestanden med Deling
efter Ejendomsstørrelse, Ejendommens Art og
Driftsmaade er af stor Interesse. — Til Brug
ved Sammenligning mellem forsk. Tællinger ell.
forsk. Landsdele ell. Lande har man anvendt
den saakaldte Kreaturstyrke, hvorved
man omsætter de forsk. Arter til en fælles
Enhed efter Foderforbrug ell. efter Værdi. —
Inventaret kan for de vigtigere
Landbrugsmaskiner og Redskaber gøres til Genstand for
Optælling. Da de mere kostbare
Landbrugsmaskiner ofte ejes og benyttes af fl. i Fællig, vil
det i visse Henseender frembyde større
Interesse at undersøge, i hvilket Omfang saadanne
Maskiner og Redskaber anvendes. Denne
Fremgangsmaade har man benyttet her i Landet
ved en Undersøgelse 1907. Her er en Deling
efter Ejendommenes Størrelse, Art og
Driftsmaade ligeledes af særlig Interesse.
Kapitalværdien af Landbrugets
Driftsmidler: Jord, Bygninger, Besætning og
Inventar faas der Oplysning om gennem
Ejendomssalgene. I Danmark haves der siden
1840’erne Oplysninger om disse. De
indsamles og bearbejdes nu aarligt. Prisen
beregnes pr Td. Hartkorn særskilt for den faste
Ejendom og for Besætning og Inventar for
bebyggede Landejendomme. Jordpriserne giver
Salgene af ubebyggede Lodder Oplysning om.
Det vil dog altid stille sig tvivlsomt, om de
solgte Ejendomme svarer til Gennemsnittet,
saaledes at man ikke uden videre tør overføre de
fundne Gennemsnitsværdier paa samtlige
Ejendomme. Mere alm. Oplysninger om
Jordværdierne og Bygningsværdierne faar man nu her i
Landet gennem Ejendomsskyld og
Jordvurderingerne. Bygningernes Brandforsikringssummer
kan ogsaa give Oplysning om Bygningernes
Værdi. I Alm. vil de dog nærmere give
Udtryk for Genopførelsesværdien end for den
virkelige Værdi. — Ogsaa om
Prioritetsbehæftelserne indsamles der
Oplysninger gennem Ejendomssalgene, hvorigennem
man da samtidig faar Oplysning om
Landbrugerens egen Kapital i
Ejendommen. Her vil de solgte Ejendomme dog af
mange Grunde ikke svare til det normale. En
alm. Opgørelse af Behæftelsen i Forhold til
Værdien er i Danmark foretaget 1909 paa
Grundlag af Ejendomsskyldvurderingens
Oplysninger.
Til Undersøgelse af Landbrugets Organisation
kræves først og fremmest Oplysning om
Landbrugenes Fordeling efter Størrelse og
Besiddelsesmaade. I Danmark opgives
Størrelsen ved Undersøgelser i visse Retninger
i Hartkorn, men ellers anvendes ligesom i
Udlandet i Alm. Arealet som
Sammenligningsgrundlag, enten Totalarealet, ell., hvad der i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
