Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landbrugsstatistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Reglen vil være det hensigtsmæssigste, det
landbrugsmæssigt benyttede Areal. Forskydningerne
i Landejendommenes Fordeling efter Størrelse
ved Sammenlægning ell. Udstykning er foruden
af landbrugsmæssig tillige af stor social
Interesse. Særdeles ønskelig til en Bedømmelse
af Forholdet mellem Bedriftsstørrelse og
Driftsintensiteten er det i øvrigt paa en Gang at
have en Deling af Ejendommene efter Arealets
Størrelse og efter dets Benyttelse, saaledes som
man har det f. Eks. i den tyske Rigsstatistik
og i den danske Arealtælling 1919. Det samme
Formaal tjener en Opgørelse af
Kreaturbestanden efter Ejendomsstørrelsen, foretaget her
1898 og 1909. M. H. t. Besiddelsesmaaden maa
der gives Oplysning om Ejendommenes
Fordeling efter Besiddelsesrettens forsk. Former:
Selveje og Arvefæste, Fæste, privat ell.
offentligt, Forpagtning, Leje, Embeds- og
Tjenestejord, ligesom det er ønskeligt at have
Oplysning om Baandlæggelse paa forsk. Maade ved
Fideikommis, Forpligtelser til Opretholdelse
som selvstændigt Brug, særlige
Arveretsbestemmelser m. m. I nær Forbindelse med
Spørgsmaalet om Besiddelsesmaaden staar
Spørgsmaalet om Landejendommenes Behæftelse
i Forhold til Værdien.
Foruden disse grundlæggende Oplysninger om
Landbrugets Organisation maa der søges
Oplysning om Ejerens Anvendelse af fremmed
Arbejdskraft i Bedrifter af forsk. Størrelse ell.
omvendt Ejers Arbejde for andre. Det sidste er
f. Eks. her undersøgt statistisk for
Statshusmænd, og endelig om Deltagelsen i
Landbrugets Organisationer af forsk. Art, hvilket
Statistikken over Landbrugets Andelsvirksomhed
navnlig belyser.
Til Oplysn. om Landbrugets Produktion
indsamles med Henblik paa
Planteavlsproduktionen Oplysn. om det besaaede
Areal, om Udsæd og Høstudbytte.
Arealopgivelser indsamles i de forsk. Lande
med kortere ell. længere Mellemrum. Her i
Landet indhentedes de tidligere kun med 5 à
10 Aars Mellemrum, men man medtog da ved
disse Tællinger ikke blot Høstarealet, men hele
Landets benyttede saavel som ubenyttede Areal,
hvorved man blev i Stand til at føre en god
Kontrol med Opgivelsernes Fuldstændighed og
Nøjagtighed, idet Totalarealet kendes for hvert Sogn.
Siden 1915 er der imidlertid foruden
saadanne, periodiske fuldstændige Arealtællinger hvert
Aar blevet foretaget en Optælling af
Høstarealerne som Grundlag for Høststatistikken.
Opgørelsen af Høstudbyttet frembyder særlig
Vanskelighed, fordi en egl. Optælling vanskelig
lader sig foretage, men Opgørelsen maa i
større ell. mindre Grad bygge paa Skøn af
Sagkyndige. Det er derfor ogsaa ret sent, at
denne Gren af Landbrugsstatistikken har naaet en
saadan Udvikling, at man tør betragte
Resultaterne som nogenlunde sikre. Opgivelser om
Høstudbyttets Størrelse er ikke alene af
Interesse for Landmændene, men ogsaa for
Købmanden med Henblik paa Prisforholdene og
Tilførslernes Størrelse ell. Nødvendighed, og
endelig for Regeringerne af Hensyn til
nødvendige Foranstaltninger over for en eventuel
Mangel paa Levnedsmidler. Det sidste har
gjort sig stærkt gældende under Verdenskrigen
og har ført til, at der i de forsk. Lande blev
gjort et stort Arbejde dels for at faa
Opgivelserne saa paalidelige som muligt, dels, og
navnlig, for at faa Resultaterne saa hurtigt som
muligt. For allerede tidligt paa Aaret at faa et
Skøn over det sandsynlige Høstudbytte, er der
derfor i de fleste Lande blevet inhentet
regelmæssige Oplysninger gennem hele
Vækstperioden om Sædens Tilstand i Forhold til det
normale, og om hvor stort Høstudbyttet tegner til
at blive i Forhold til det normale. Disse
Oplysninger, der oftest afgives ved Benyttelse
af et Karaktersystem, kan i Følge Sagens
Natur kun give Udtryk for ganske alm. og meget
usikre Skøn. Den endelige Høstopgørelse
finder derimod Sted efter Høstens Afslutning og
bygger paa Landmændenes Viden om
Høstudbyttets Størrelse efter stedfundne
Prøvetærskninger m. m. I Danmark indhentes der
fra samtlige Sogne- og Byraad umiddelbart
efter Høsten Oplysning om
Gennemsnitsudbyttet pr ha for hver enkelt Afgrøde. Dette
overføres saa atter paa det ved Arealopgørelsen
konstaterede Høstareal. Efter de under Krigen
gjorte Erfaringer m. H. t. Brødkornet synes
denne Fremgangsmaade at give ret paalidelige
Resultater. Til Sammenligning af det samlede
Høstudbytte fra Aar til Aar omregnes Høsten
for de forsk. Afgrøder til Afgrødeenheder (1000
kg Korn) væsentligst efter den relative
Foderværdi.
Den animalske Produktioner
endnu vanskeligere at konstatere. Enkelte Forsøg
er gjort paa at indsamle Oplysninger direkte
fra Landbrugerne. Her i Landet blev et
saadant Forsøg gjort 1903 i Forbindelse med
Kreaturtællingen. Men kun for Mælk og Flæsk
og i nogen Grad ogsaa for Æg gav denne
Undersøgelse brugelige Resultater. For
Mælkeproduktionen saavel som Smørproduktionen har
man i øvrigt et væsentligt Holdepunkt i
Mejeridriftsstatistikken. Og for Flæskeproduktionen
i Eksportslagteriernes Slagtninger. Men
Hjemmeforbruget kan selvfølgelig kun anslaas. M.
H. t. Kødproduktionen er man endnu i langt
højere Grad henvist til Skøn, der væsentligt
bygger paa Forbrugsregnskaber i Forbindelse
med Ud- og Indførselen. Det vil sikkert være
en af Opgaverne i Fremtiden at finde Metoder
til en paalideligere statistisk Opgørelse af den
animalske Produktion.
Værdien af
Landbrugsproduktionen er det naturligvis umuligt at faa en
Opgørelse af i samme Grad, som selve
Produktionen unddrager sig en statistisk
Opgørelse. Grundlaget maa foruden
Produktionsmængden være en Statistik over
Produktpriserne, hvortil dels Markedsnoteringer,
dels offentlige Noteringer giver Materialet. De
i Danmark fastsatte Kapitelstakster for de
vigtigste Kornsorter og forsk. andre
Landbrugsprodukter kan følges tilbage til Aar 1600.
Tidligere foretog man her i Landet en Beregning
af Værdien af den aarlige Høst paa Grundlag
navnlig af Aarets Kapitelstakst. Men saadanne
Beregninger har man forladt ud fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
