Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landkrigsret - Landkøb - Landliga - Landlov - Landløber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underkuelse af den hidtidige Statsmagt, kun en
midlertidig Overtagelse af Forvaltningen, der
medfører baade Rettigheder og Pligter for den
okkuperende Magt. Hovedreglen er, at den
okkuperende Hær, naar Magten i Landet faktisk er
gaaet over til den, har baade en Ret og en
Pligt til at sørge for Administrationen, derunder
navnlig for Opretholdelse af Ro og Orden, idet
den herved saa vidt muligt skal følge Landets
egne Love. Al Statens rørlige Ejendom, som
er egnet til at bruges til Krigsforetagender,
ogsaa rede Penge, Statspapirer og forfaldne
Værdipapirer, der i egl. Forstand tilhører Staten,
kan den okkuperende Hær bemægtige sig. Faste
Ejendomme, Skove og Landbrug, har den Ret
til at bruge og benytte, men den skal bevare
deres Substans og maa følgelig ikke afhænde
dem. En ubetinget Beskyttelse nyder alle
Etablissementer, der tjener religiøse, humane,
kunstneriske og videnskabelige Formaal, og det
samme gælder om enkelte Kunstværker, hist.
Mindesmærker o. l. Okkupationsarmeen har Ret
til at opkræve de bestaaende Skatter og
Afgifter, saa vidt muligt i Overensstemmelse med
de gældende Paaligningsregler, men skal paa
den anden Side afholde Udgifterne ved det
besatte Territoriums Administration. Ud over
de bestaaende Skatter kan der saavel af
Kommuner som af de enkelte Beboere fordres
Rekvisitioner in natura og Tjenester til Hærens
Behov. De skal dog staa i et passende Forhold
til Landets Hjælpekilder og være af en saadan
Beskaffenhed, at de ikke for Befolkningen
medfører Forpligtelse til at deltage i
Krigsforetagender mod Fædrelandet, og derhos enten
betales kontant ell. konstateres ved
Modtagelsesbeviser, der snarest muligt skal indfries.
Kontributioner (s. d.) i Penge maa kun udskrives,
for saa vidt det er nødvendigt til Brug for
Hæren ell. Landets Administration. De skal saa
vidt muligt fordeles efter de for Paaligning af
Skat gældende Regler, og der skal udstedes
Kvitteringer for Modtagelsen. Bortset fra
Bestemmelserne om Rekvisitioner og
Kontributioner er det i øvrigt Hovedreglen, at ikke alene al
Privatejendom, men ogsaa kommunal Ejendom
skal respekteres, saaledes at den hverken kan
konfiskeres ell. uden Nødvendighed ødelægges.
Herfra gælder dog en Undtagelse m. H. t.
Vaabenoplag og Krigsforraad samt alle Slags
Befordringsmidler i videste Forstand, idet disse
kan beslaglægges, selv om de tilhører Private,
men de skal leveres tilbage ell. erstattes ved
Fredsslutningen. Det sidste gælder efter
Forslag af den danske Delegation paa
Haag-Konferencen ogsaa om Telegrafkabler, der
forbinder det okkuperede med et neutralt
Territorium, for saa vidt de er blevne ødelagte eller
konfiskerede, hvilket kun maa ske i absolutte
Nødstilfælde. Det er endvidere udtrykkelig
forbudt at paalægge Befolkningen nogen kollektiv
Straf, være sig pekuniær ell. anden, p. Gr. a.
individuelle Handlinger, for hvilke den ikke kan
betragtes som solidarisk ansvarlig. Endelig kan
nævnes, at Plyndring udtrykkelig er forbudt,
at det er forbudt at tvinge Befolkningen til at
aflægge Ed til Fjenden, og at Reglementet
paalægger denne at respektere Familiens Ære
og Rettigheder, Personernes Liv og private
Ejendom saavel som religiøs Overbevisning og
Gudstjenestens Udøvelse.
Bortset fra de Krænkelser af L., der har
fundet Sted ikke mindst under Verdenskrigen,
men som dog ikke kan siges at have gjort
L.’s Regler illusoriske, er det et Spørgsmaal,
om de foran omtalte Bestemmelser i
Haag-Reglementet af 1907 paa alle Punkter svarer til
den Udvikling, der senere er foregaaet, navnlig
m. H. t. Krigsmidlerne. Overvejelser af denne
Art førte til, at Konferencen i Washington paa
amer. Initiativ 4. Febr 1922 vedtog to
Resolutioner om Nedsættelse af en Kommission til
Undersøgelse af, hvorvidt de gældende
folkeretlige Regler om Krigsførelse bør underkastes
en Revision og til eventuelt at foreslaa
Ændringer, dog uden at komme ind paa Spørgsmaalet
om Anvendelse af giftige Luftarter og om
Undervandsbaadskrig, hvorom der 6. Febr 1922
undertegnedes en Traktat mellem de Forenede
Stater, England, Frankrig, Italien og Japan.
Denne Traktat bestemmer bl. a., at da Brugen
af bedøvende og giftige Luftarter og alle andre
lgn. Stoffer med Rette fordømmes af den
offentlige Mening og er traktatmæssig forbudt, giver
de kontraherende Parter dette Forbud deres
Tilslutning og opfordrer alle civiliserede
Magter til at tiltræde det, for at Forbudet kan blive
universelt akcepteret som en forpligtende
Bestanddel af Folkeretten. Den omtalte
Kommission, der bestaar af højest to Repræsentanter
for hver af de ovenn. 5 Magter, hvortil senere
er kommet Holland, traadte sammen i Haag
11. Decbr 1922. — Ligeledes er en Revision af
Genf-Konferencen om Syges og Saaredes
Behandling forestaaende, idet det med en saadan
Revision for Øje paatænkes i Løbet af 1924 at
indkaldte en international Konference i Genf;
det er endvidere Tanken, at denne Konference
skal beskæftige sig med Spørgsmaalet om
Udarbejdelse af ny folkeretlige Regler angaaende
Krigsfanger. (Litt.: Foruden de alm.
folkeretlige Haandbøger, deriblandt fra Tiden efter
Verdenskrigen L. Oppenheim,
International Law. Third Edit., II [London 1921], S. 166
ff. og P. Fauchille, Traité de droit
international public, II, Guerre et neutralité [Paris
1921], kan nævnes G. og N. Cohn, »Moderne
Krigsret« [Kbhvn 1915]; J. M. Spaight, War
Rights on Land [London 1911]).
(P. J. J.). G. R.
Landkøb, se Landprang.
Landliga kaldtes den af Irlænderen Michael
Davitt 1879 stiftede politiske Forening, hvis
Formaal var at arbejde for, at Jorden, som da
tilhørte de eng. Godsejere, igen skulde komme i
de irske Bønders, de opr. Besidderes
Ætlingers Eje. Den blev opløst 1882 som ulovlig,
men fornyedes snart efter af Parnell under
Navn »Nationalliga«, ligeledes forbudt 1887. Se
Irland, »Historie«.
E. E.
Landlov kaldes Tilladelsen for en Del af
et Skibs, et Søfarts Besætning (Landlovsgaster,
Landgangsfolk) til at gaa i Land for at more
sig. Nægtelse af L. benyttes som Straf for
mindre Forseelser.
C. B-h.
Landløber, den, som flakker om uden fast
Opholdssted, Vagabond.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
