Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landmaaler - Landmaaling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landmaaler, se Landinspektør.
Landmaaling. Jordens mat. Overflade ɔ:
Grundformen for Jordens Overflade, saaledes
som denne maatte se ud, dersom Jorden var
fuldstændig omgivet af Vand, og ingen ydre
Kræfter virkede paa den, er tilnærmelsesvis
en Omdrejningsellipsoide og
benævnes Sfæroiden.
Ved Opmaaling af Jordens naturlige
Overflade projiceres dennes enkelte Punkter,
Terrainpunkter paa den mat. Jordoverflade,
idet man gennem hvert Punkt tænker fældet
en Normal paa denne. Punktet vil da være
fuldstændig bestemt, naar man angiver 1) dets
Projektions Beliggenhed paa den mat.
Jordoverflade, og 2) den projicerende Linies
Længde. Bestemmelsen af Beliggenheden af
Terrainpunkters Projektion benævnes L. (i snævrere
Forstand), medens Bestemmelsen af de
projicerende Liniers Længde benævnes
Nivellering (s. d.).
Da Sfæroiden er en dobbelt, krum Flade, og
altsaa uudfoldelig, vil de paa denne projicerede
Punkter ikke kunne overføres paa et Plan,
altsaa heller ikke kunne fremstilles paa et
Kort, uden at der opstaar Fejl,
Forvanskning; men paa den anden Side er det
indlysende, at naar vedk. Del af Jordoverfladen
gøres tilstrækkelig lille, vil Forvanskningen
kunne blive saa ringe, som man ønsker. Hvor
store Landstrækninger man kan fremstille paa
et enkelt Plan, beror paa, hvor stor en
Forvanskning man med det foreliggende Formaal
for Øje kan taale. Efter de forsk. Maader, paa
hvilke Projiceringen udføres, opstaar der Kort
med forsk. Egenskaber, se Landkort,
Kortprojektioner. Forvanskningen kan f. Eks.
vise sig derved, at Kortet vel paa de enkelte
smaa Arealer er ligedannet med den
fremstillede Del af Jordoverfladen, men at
Maalestoksforholdet er forsk. paa de forsk. Steder.
Resultatet af en Opmaaling foreligger i Alm.
i Talform i de i Marken førte Maalebøger, paa
Grundlag af hvilke der som et andet Haands
Resultat kan fremstilles Kort; men ved
Maalebord (s. d.) foreligger Resultatet dog
direkte i grafisk Form, altsaa som et Kort.
Ogsaa for Nivellementer er det primære
Resultat Optegnelserne i Maalebogen, medens den
grafiske Fremstilling er det sekundære
Resultat. En Linie fremstilles grafisk ved sin
Profil ɔ: en Udfoldning af det lodrette Snit, der
indeholder Linien. Højderne tegnes i Reglen i
større Maalestoksforhold end Længderne, ofte
bruges 1/200 for Højder og 1/2000 for Længder.
Højdeforholdene i et Terrain fremstilles i
Reglen grafisk ved ækvidistante
Horisontalkurver, som er Kurver, der indeholder
alle de Punkter, der har samme Højde over
den mat. Jordoverflade, og hvis indbyrdes
Højdeforskel er konstant. Man kan skelne mellem
3 Arter af Opmaaling:
I. Den geodætiske Opmaaling har
det rent videnskabelige Formaal at bestemme
Jordens Størrelse og Form; men under
Løsningen af denne Opgave tilvejebringer den et
System af Hovedpunkter, hvis Beliggenhed er
bestemt med den højeste Grad af Nøjagtighed,
og som derfor danner et fortrinligt Grundlag
for de senere Opmaalinger og Nivellementer.
II. Den topografiske Opmaaling
har det Formaal at tilvejebringe Oversigtskort
over større Dele af Jordoverfladen. Da de
topografiske Kort i Reglen udarbejdes i smaa
Maalestoksforhold, kan de ikke gøre Fordring
paa stor Nøjagtighed m. H. t. de enkelte
Terrainpunkters Bestemmelse.
III. Den økonomiske Opmaaling
tilsigter en detailleret Opmaaling af større ell.
mindre Landstrækninger, oftest med
Ejendomsforhold (Matrikulsforhold),
Administrationsforhold ell. tekn. Formaal for Øje. I Reglen
forlanges Resultatet af Opmaalingen grafisk
fremstillet ved Kort i stort Maalestoksforhold. Disse
Opmaalinger udføres paa Grund af de enkelte
Terrainpunkters store Bet. (Skelpunkter) med
minutiøs Nøjagtighed.
Opmaaling af store Arealer, hele Lande ell.
Landsdele, maa knytte sig til et System af
Hovedpunkter, Fikspunkter (s. d.), hvis
Beliggenhed paa Sfæroiden bestemmes med al den
Nøjagtighed, som Videnskaben og Teknikken
kan tilvejebringe.
De forsk. Trin af Opmaalingsarbejdet bliver
da: Triangulation, Polygonmaaling,
Linietriangulation og Detailmaaling. Ved
Triangulation (s. d.) bestemmes et System af
Hovedpunkter derved, at man lader dem indgaa som
Vinkelspidser i et Trekantnet, hvis Vinkler
maales med Theodolit (s. d.), hvorved dets Form er
bestemt, medens dets Størrelse bestemmes ved
Maaling af en enkelt Side i Nettet. Den
grundlæggende Triangulation, ved hvilken der
bestemmes Hovedpunkter med store indbyrdes
Afstande (30—60 km ell. stundom meget mere),
siges at være af 1. Orden; den udføres i de
fleste Lande af Gradmaalingen (s. d.). Til 1.
Ordens Nettet knyttes Trekantnet af 2. Orden
o. s. v. helt ned til 5.—6. Orden, hvor Punkternes
Afstand bør være et Par km. Ved 1. Ordens
Triangulationen bestemmes, foruden
Hovedpunkternes relative Beliggenhed, ad astron.
Vej et enkelt Hovedpunkts absolutte
Beliggenhed paa Jordoverfladen, hvilken angives ved
Punktets Længde og Bredde, samt en fra dette
Punkt udgaaende Retnings Azimut, ɔ: den
Vinkel, som Retningen danner med
Nordretningen (Meridianen). Triangulationsnettet
udjævnes efter »Mindste Kvadraters Metode«
(s. d.). Ved Triangulationsnettene af lavere
Orden gaar man over til at angive Punkternes
Beliggenhed ved retvinklede, plane Koordinater,
idet man sørger for, at det enkelte
Koordinatsystem, hvis Abscisse — ell. Ordinatakse —
falder sammen med Meridianen, ikke bliver
større, end at Forvanskningen kan betragtes
som forsvindende ved Siden af de uundgaaelige
Maalefejl.
Polygonmaaling. Er der givet to
Fikspunkter, A og B (se Fig.), idet man kender
deres Koordinater i et retvinklet, plant
Koordinatsystem, og Azimuterne for to, henh. fra
A og B udgaaende Retninger A—M og B—N,
kan man bestemme Beliggenheden af en Række
Punkter, Polygonpunkter, 1, 2, 3 . . . n
ved Maaling af Polygonvinklerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
