Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landtmannapartiet - Landtmanson, Isak Sven - Landtoning - Landtorpedo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1880—83) at gennemføre de kombinerede
Forsvars- og Skattereformer, hvortil der efter
lange Forarbejder fremsattes Forslag paa
Rigsdagen 1883. Omsider lykkedes det dog
Ministeriet Themptander 1885 at gennemføre en
Forøgelse af »Bevaringens« Øvelsestid o. fl.
Forbedringer af Hærvæsenet mod at eftergive 30
% af Grundskatterne samt af Omkostningerne
ved »Indelningsverket«. Og endelig bragtes 1892
den sejglivede Strid definitivt til Ende ved
Beslutningen om en ny Hærordning med 90 Dages
Øvelsestid for Rekrutter og i Forbindelse
dermed Afskaffelse af Grundskatterne.
Med Afskaffelsen af disse forsvandt det
Baand, som sammenholdt L., allerede tidligere
indbyrdes splittet ved Medlemmernes forsk.
Opfattelse af de Problemer, som opstod ved
Firsernes protektionistiske Bevægelse. Stærke Prisfald
paa Korn hidførte betydelige økonomiske
Vanskeligheder for Landmændene i de fortrinsvis
korndyrkende Provinser i Mellemsverige og
største Delen af Sydsverige, og disses
Repræsentanter paa Rigsdagen med A. P. Danielsson
og Liss Olof Larsson i Spidsen krævede med
voksende Styrke Genindførelsen af
Beskyttelsestold. Derimod holdt L.’s Medlemmer fra det
nordlige og visse Dele af det sydlige Sverige,
særlig Skaane, ledede af K. Ifvarsson, fast ved
Partiets frihandelsvenlige Traditioner, og det
lykkedes i Forbindelse med Flertallet af Byernes
Repræsentanter og 1. Kammers Frihandelsmænd
og ved Regeringens kraftige Indgriben
(Rigsdagsopløsningen og »Majriksdagen« 1887) længe
at holde Stand mod Protektionismens heftige
Stormløb. Kassationen af det senere
Stockholms-Valg 1887, hvorved 22 Protektionister
erklæredes for Byens lovlige Repræsentanter i 2.
Kammer i St f. de af Valgmændenes overvejende
Flertal udsete 22 Frihandelsmænd, gav
imidlertid Protektionisterne Overvægten i Rigsdagen.
Toldvennerne fra Land og By sluttede sig nu
sammen til det stærkt konservative »Nya L.«,
og en stærk Reaktion gjorde sig gældende ikke
alene paa Toldlovgivningens Omraade. Det
»Gamla L.« begyndte nu som Opposition at
arbejde sammen med de frihandelsvenlige
Byrepræsentanter. Men Samarbejdet blev mere og
mere vanskeligt, da det radikale Byelement ved
Valgene 1893 havde faaet betydelig
Forstærkning og med stigende Kraft krævede
vidtgaaende Valgreformer. Det tidligere partiskillende
Toldspørgsmaal tabte ogsaa efterhaanden sin
dominerende Aktualitet og under saadanne
Forhold tilvejebragtes under Ledelse af O.
Jonsson en Sammenslutning af begge
Landmandspartierne med Genoptagelse af det gl. Navn.
Partiet genvandt hermed for en Tid
Majoriteten i Kammeret; efterhaanden blev det
Kammerets dominerende Højreparti, som stædigt
modsatte sig de urepræsenterede Klassers Krav
paa Del i Repræsentationen og i Hovedsagen
opgav de tidligere eksklusive
Landmandsinteresser. Under Trykket af de ny liberale
Partidannelser modereredes imidlertid Modstanden mod
Valgreformen, og 1902 sluttede Partiet sig til
den Linie, som ønskede alm. Stemmeret med
proportionelle Valg og samme
Repræsentationsret for Land og By. I Unionsspørgsmaalet gik
L.’s Program ud paa Unionens Bevarelse og
Reformering paa Grundlag af Rigernes
Ligestilling samt Udenrigsanliggendernes
Henlæggelse under en fælles, svensk ell. norsk
Udenrigsminister. 1906 delte Partiet sig igen, og
omtr. 40 med den gl. Ledelse misfornøjede
dannede »Nationella framstegspartiet«, hvis
Program dog knapt indeholdt nogen principiel
Meningsforskel fra det gl. Partis. Begge
Højrepartierne holdtes oppe Side om Side, men
samarbejdede stadig ved »utskottsvalen«, og da ved
Valgene 1911 Højreelementerne var saa godt
som sammensmeltet, genforenedes Partierne til
et nyt Parti, »Lantmanna- och borgarepartiet«
med L.’s sidste Leder. K. Persson i Stallerhult
som Ordfører. Dette Parti udgør stadigvæk 2.
Kammers med »Första kammarens nationella
parti« samarbejdende Højregruppe.
G. C.
Landtmanson, Isak Sven, sv. Retslærd,
f. i Mariestad 30. Apr. 1829, d. i Upsala 8. Apr.
1901, Student 1847, Dr. phil. 1854, cand. juris
1861, 1863 Docent, 1868 Adjunkt, 1869—94 Prof.
ved Upsala Univ., Dr. jur. h. c. smst. 1877. Særlig
det første Afsnit af L.’s sparsomme Produktion
bærer tydelige Spor af hans filos. Fordannelse
og Studiet af filos. prægede Retsforskere som
Ed. Gans — »Om commodum possessionis och
besittningsskydd« (»Upsala univ.’s årsskrift«,
1863), »Om concursbo, dess begrepp, uppkomst
och omfaltning« (L. c. 1866) og »Studier i
arfsrättens historia, I. De gamla folkens arfsrätt«
(1868, L. c. 1869), de senere tilhører teknisk set
mere Sveriges Retshistorie i egl. Forstand.
Foruden nogle Anm. og Afh. i »Tidsskr. f. Retsvid.«
— »Några anmärkningar om den äldre svenska
panträttens juridiska konstruktion«, II (1889)
og »Till frågan om testamentinstitutets
utveckling i svensk rätt«, XII (1899) — skrev L.
»Svensk rättshistoria i utlandet. Karl von
Amira, Altschwedisches Obligationenrecht«
(»Upsala univ.’s årsskr.«, 1883), en indgaaende og
kritisk Fremstilling af det nævnte Værk og dets
Bet., og »Träldomens sista skede i Sverige.
Ett kapitel ur vår äldre rätts historia« (Skr,
utg. af K. Humanistiska Vetenskapssamfundet
i Upsala, V, 6. [1897], der slutter sig til
Calonius’ ældre Arbejde om samme Emne).
Fz. D.
Landtoning (Søv.), en Tegning af Kystens
Udseende, navnlig dens Konturer, og med
Angivelse af særlig fremtrædende Punkter. Ved
en L. maa være angivet, paa hvilken Afstand
fra Land den er taget, samt i hvilken
Kompasretning eet ell. fl. af de fremtrædende
Punkter (f. Eks. Fyrtaarne, Kirker, Klippepynter
e. l.) havdes, da Tegningen udførtes. L.
benyttes, naar Søfarende nærmer sig Land og vil
»gøre dette« — »tage Landkending« — ɔ: slutte
sig til, ud for hvilket Sted paa Kysten Skibet
befinder sig. L. indsættes i Søkort og
Sejladsanvisninger (Lodse).
C. B-h.
Landtorpedo bestaar af en med
Perkussionsantænding forsynet brisant Ladning paa 2—3
kg, der — indesluttet i en Kasse — anbringes
tæt under Jordoverfladen foran egen Stilling.
L. udlægges som oftest skakbrækformet i fl. Rk.
Antændelsen sker automatisk, enten ved at der
trædes paa det Sted, hvor L. er anbragt, ell.
ved at den Passerendes Fod fanger en mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
