Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landtorpedo - Landtunge - Landtæger - Landvik - Landvind - Landvinding - Landvine - Landvæsen - Landvæsenskommission
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L. tæt over Jordoverfladen udspændt Traad. For
at egne Tropper uhindret skal kunne passere
et Hindringsbælte af L., kan disse udstyres med
særlige Snoretræk ell. med elektriske Ledninger
med deres særlige Anordninger, hvorved L. kan
sættes saavel i som ud af Virksomhed
(aktiveres og inaktiveres). Under Verdenskrigen har
saadanne Anordninger vist sig upraktiske, men
derimod har L., der bringes i Virksomhed ved
at der trædes paa dem, været anvendt i stor
Udstrækning særlig som Beskyttelsesmiddel
over for Angreb af Tanks, der let gøres
ubevægelige ved Sprængning af en Ladning som
den i L. anvendte.
En særlig Form for L. er
Alarmtorpedoen, der ved Paavirkning udsender en
Lyskugle, og Jernbanetorpedoen, der er
bestemt til Udlægning paa en Banestrækning
under den ene Skinnestreng, og som, naar Toget
kører hen over den, bringes til Eksplosion,
hvilket vil medføre en fuldstændig
Sporafløbning, idet Skinnen ødelægges.
I øvrigt vil Betegnelsen Fladdermine ofte
svare til Betegnelsen L.
Sch. P.
Landtunge, et smalt Stk. Land, der som
en tynd Halvø strækker sig ud i Havet, som
oftest afsondrende en Bugt ell. Lagune.
C. A.
Landtæger, se Tæger.
Landvik, Herred, Sand Sorenskriveri,
Aust-Agder Fylke, (1920) 1867 Indb., er et i
Fylkets sydligste Del liggende Distrikt,
væsentlig Fastland, med en kort, 4 km lang
Kyststrækning mod Skagerrak, dækket af nogle
mindre Øer og Skær. Terrainet er smaakuperet
med lave skovklædte Roller, der hæver sig til
2 à 300 m’s Højde (Solifjeld 280 m) med mange
smaa Vande. Kysten er stærkt indskaaret.
Hovedbygden med Kirken ligger ved
Landvikvandet. Fjeldene i det indre er bevoksede med
tæt Skov; ude mod Kysten er Landet brat, og
Øerne er nøgne og afgiver med Undtagelse af
de to største, Haaøen og Bjørøen, som er
beboede, kun Havnegang for Faar. Herredet
udgør Hovedsognet i Hommedal Præstegæld; den
største Gaard er den tidligere adelige
Sædegaard Landvik. Den vigtigste Næringsvej er
Jordbrug med Hønseavl og Havebrug.
Havnegangene er utilstrækkelige. Der er fl. mindre
Sav- og Møllebrug. Fiskeriet spiller ogsaa en
stor Rolle, særlig Hummerfangst og
Makrelfiskeri. Den vestlandske Hovedvej kommer fra
Fjære i Ø. og gaar V. over ind i Eide; Chaussé
fra Grimstad gaar ind i L. noget N. f.
Hovedvejen, derpaa N. over mellem Soule- og
Rorevand, bøjer saa V. over ind i Killandsdalen,
som den følger over til Aamlisund i Heirefos.
Herredets Areial er 190,7 km2, hvoraf 23 km2
Indsøer, 7,1 km2 Ager og Eng, 70 km2 Skov.
Der er gjort fl. Oldfund, bl. a. 10 fra
Stenalderen. Antagen Formue 1920 var 5348000 Kr og
Indtægt 767000 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Landvind. Ved de fleste Kyster mærkes
mere ell. mindre stadig en regelmæssig Vekslen
i Vindens Retning, idet der om Dagen hersker
Paalandsvind, den saakaldte Søvind, og om
Natten Fralandsvind, L. Disse. Vinde naar ingen
stor Styrke, c. 3—5 m i Sek., hvorfor de let
udviskes af uregelmæssig indtrædende
Vejrforhold; men i Egne med rolige Vejrforhold
blæser de med umaadelig stor Regelmæssighed.
Paalandsvinden om Dagen sætter gerne ind
nogle Timer efter Solopgang; den begynder at
blæse ude paa Søen, »arbejder sig«
efterhaanden ind mod Land, og dens »Front« kan
undertiden være saa bestemt begrænset, at den giver
Anledning til en Byge, idet Luften tvinges til
Vejrs foran den; den naar kun ind over en
smal Kyststrimmel — c. 10—40 km —, og dens
Mægtighed i Højden er gerne c. 300—800 m;
over denne Højde blæser da en tilsvarende
Fralandsvind. Aarsagen til Søvinden maa søges
i Solens stærkere Opvarmning af Landjorden
end af Havfladen; derved opvarmes og udvides
Luften om Dagen mere inde over Land end
ude over Havet, Ligetryksfladerne i Luften
kommer til at »skraa nedad« ud over Havet,
hvorved Luften i større Højder saa at sige
»rutscher« derud; dette bevirker et større Tryk
ved Havfladen end inde paa Land, og denne
Trykdifferens holder Paalandsvinden vedlige.
I Overensstemmelse med sin Oprindelse bringer
Søvinden et ofte betydeligt Fald af
Temperaturen — 7°—8° ell. mere — og en samtidig
stærk og pludselig Stigning af Luftens
Fugtighed; tillige kan den tit være kendelig ved sin
»Sølugt« selv saa langt inde i Land, at dens
lavere Temp. har tabt sig. Om Aftenen stiller
Søvinden efterhaanden af for om Natten at
afløses af L., der blæser den modsatte Vej,
betinget af Landjordens stærkere Afkøling om
Natten end Havets.
H.-P.
Landvinding kan ske ad kunstig Vej ved
Udtørring af Søer ell. Inddæmning af
Havbugter. Naturen tørlægger Søer ved, at de lidt
efter lidt udfyldes af Jord og Dynd, som føres
ud i dem ved Regnskyl og Flodernes
Virksomhed, ell. ved at der ophobes døde Plantedele i
dem (Tørvedannelse). Naturen tørlægger
Havbugter ved, at de opfyldes af Jord og Dynd,
som føres ud i Havet af Floderne, ell. af Sand
og Grus, som skylles ind i dem af Havet, ell.
ved at Dele af Havbunden løftes op over
Havfladen ved de Hævninger i Jordskorpen, som
finder Sted adskillige Steder.
(V. M-n.). J. P. R.
Landvine, forsk. billige, lette, ikke
synderlig holdbare Vine, som er bestemte til Forbrug
paa ell. i Nærheden af Produktionsstedet.
Landvæsen, ældre Betegnelse for, hvad der
nu alm. kaldes Landbrug; bruges dog i
forsk. Sammenslutninger, f. Eks.
Landvæsenskommissærer, og endnu siger man om unge
Landbrugselever, at de lærer L., er
Landvæsenselever.
(H. D.-P.). H. H-l.
Landvæsenskommission er Navnet paa en
Art særlige Domstole, til hvilken Afgørelsen af
visse landboretlige Sager efter dansk Ret er
henlagt. L. kendtes allerede i Midten af 18.
Aarh., men deres Opgave var opr. kun den at
afgive Betænkning over de dem
forelagte Sager og mægle Forlig mellem Parterne.
Ved Frd. af 23. Apr. 1781 ang. Ophævelse af
Jordfællesskabet blev det imidlertid bestemt, at
de under Udskiftningen opstaaende
Tvistigheder skulde afgøres af L., og siden den Tid
er fl. og fl. Sager blevne henlagte til L.’s
Afgørelse, saaledes Sager ang. Hegn, Vandløb og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
