Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - langstagsvis - Langstrømsapparat - Langsvelle - Langsynethed - Langsø - Langton, Stephen - Languard, Piz - Langue - Languedoc - Langue d'oc - Languedoc Kanal - Languedoc Vine - Langue d'oïl - languendo - langue verte - Langust - Langø - Langøen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
langstagsvis (Søv.), se kortstagsvis.
Langstrømsapparat, se Klækning.
Langsvelle i et Jernbanespor: Sveller, der
ligger paa langs ad Skinnerne, se
Jernbaner II, A, c Baneoverbygningen, S. 929.
J. F.
Langsynethed er et Ord, der bruges om to
meget forsk. Tilstande, nemlig, dels om 1)
Hypermetropi, dels om 2) Presbyopi.
G. N.
Langsø er Navnet paa en Del danske Søer,
navnlig i Nørrejylland, af hvilke de 3 største
er: Salten-L., 308 ha, 23 m o. H., Aarhus
Amt, Vrads og Tyrsting Herreder, SV. f. Ry;
den gennemstrømmes af Gudenaaens Tilløb,
Salten Aa. Silkeborg-L., 235 ha, 19 m o. H.,
ligger lige N. f. Silkeborg paa Grænsen af
Aarhus og Viborg Amter; den hører til de
saakaldte Himmelbjerg-Søer og gennemstrømmes
af Gudenaa. Tjele-L., 471 ha, 11 m o. H., c.
9 km lang, i Viborg Amt paa Grænsen af
Sønderlyng og Nørlyng Herreder, 10 km SV. f.
Hobro; gennem Tjele Aa løber den til Skals
Aa.
M. S.
Langton [’£äŋtən], Stephen, Ærkebiskop
af Canterbury, d. 9. Juli 1228, studerede i
Paris, hvor han levede, til Pave Innocens III 1206
kaldte ham til Rom og gjorde ham til Kardinal.
Da der paa den Tid var Strid om Valget af en
Ærkebiskop i Canterbury, og nogle Munke i den
Anledning kom til Rom med Fuldmagt fra
Kapitelet, fik Innocens dem til at vælge L.; men
Johan uden Land nægtede at anerkende ham,
saa han i fl. Aar maatte opholde sig i Klostret
Pontigny i Frankrig, indtil Innocens ved at true
Kongen med Afsættelse og overdrage Udførelsen
til Frankrig fik ham til at give efter og
anerkende L. (1213). Under Kampen mellem
Kongen og Baronerne, der førte til Udstedelsen af
Magna Charta, tog L. Parti for disse, hvorfor
han en Tid blev suspenderet af Paven.
C. S. C.
Languard [-’gward], Piz (af rhätorom.
Lungo guardo, »vid Udsigt), 3266 m høj
Bjergtop i Graubündner-Alperne, 8 km SØ. f.
Samaden i Øvre-Engadin, bestaar af Gnejs og
Glimmerskifer og er gletscherklædt paa Østsiden.
Fra Pontresina fører en banet Vej op paa
Toppen, hvorfra findes en enestaaende Udsigt over
Bernina-Alperne og videre til Mont Rosa og
Mont Blanc, mod Ø. til Ortler.
N. H. J.
Langue [lã.g], se Dantés, A.
Languedoc [lã.g’dåk], tidligere en Prov. i
Sydfrankrig, omfattede Middelhavskysten fra
Grænsen af Roussillon til Rhônes Munding samt
et betydeligt Stykke af Højfrankrig omkr. det
øvre Løb af Garonne, Tarn, Loire og Allier.
Arealet var 41500 km2 og Hovedstaden Toulouse.
L. deles nu i Dept. Aude, Tarn, Hérault,
Haute-Loire, Garde, Ardèche og Lozère, samt godt
Halvdelen af Haute-Garonne og nogle Stykker
af Ariège og Lot.
N. H. J.
Langue d’oc [lã.g-’d-åk] er den
middelalderlige Benævnelse paa det sydfranske Sprog
(Provençalsk); det kaldes saaledes efter oc (lat.
hoc), der anvendtes i Bet. »ja«. De romanske
Sprog frembyder andre Eksempler paa
Benævnelser efter Bekræftelsespartiklen; saaledes
kaldtes Nordfransk langue d’oïl (s. d.) og
Italiensk lingua di si.
Kr. N.
Languedoc Kanal [lã.g’dåk-], Canal du
midi, Canal des deux mers, Kanal i
Sydfrankrig, gaar fra Garonne ved Toulouse til Cette,
hvor den udmunder i Étang du Thau, en
Strandlagune, der ved en Kanal er sat i
Forbindelse med Cettes Havn; den forbinder
altsaa Atlanterhavet med Middelhavet. Den er c.
242 km lang, 10—20 m bred i Vandspejlet, har
2—2,5 m’s Vanddybde og er forsynet med 99
Kammersluser; ved Narbonnes er den ført
gennem Malpasbjerget ved en 235 m lang Tunnel;
den fødes med Vand fra fl. Vandløb, hvoraf 2,
Lampy og St Féréol, er afdæmmede til
Reservoirer, der rummer henh. 1675000 og 6375000
m3 Vand. Sidstnævnte Bassin, der er 66 ha
stort og 30 m dybt med Vandspejlshøjde 352
m over Middelhavets Vandspejl, forsyner som
Kanalens højeste Punkt saavel den vestre som
den østre Del med Vand. L. er bygget 1666—81
af Riquet efter Planer, udarbejdede af
Andreassy.
(C. Ph. T.). J. M-P.
Languedoc Vine [lã.g’dåk-], fra Provinsen
Languedoc, er dels fortrinlige Likørvine
(Frontignan, Lunel, Rivesaltes), dels alle Slags hede
Vine, Rødvine, særlig fra Cornas og Gaillac,
og Hvidvine, hvoriblandt den musserende St
Peray.
K. M.
Langue d’oïl [lã.g-d-å’i(l)] er den
middelalderlige Benævnelse paa det nordfranske
Sprog; oïl (lat. hoc ille) er den gl. Form for
det moderne oui (ja); man siger ogsaa nu
langue d’oui. Smlg. Langue d’oc.
Kr. N.
languendo [laŋ’gwændo], languente (ital.),
musikalsk Foredragsbetegnelse: smægtende,
klagende.
S. L.
langue verte [lã.g-’vært], det »grønne«
Sprog, fr. Benævnelse paa Gadesproget, ogsaa
kaldet Argot.
Kr. N.
Langust, se Palinuridæ.
Langø, 1) Nørre-Sandager Sogn, en tidligere
lille Holm paa Landgrunden mellem Æbelø og
Bogense. Den er nu ved Dæmninger forbundet
med nogle andre Smaaholme og med Land, og
det inddæmmede Areal er udtørret. Til den
nordøstlige Pynt af L. fører et smalt, bugtet
Løb, der tidligere førte til en indenfor liggende
Vinterhavn, som benyttedes af de i Bogense
hjemmehørende Fartøjer.
2) Stubberup Sogn, en smal og c. 4 km lang
Halvø, der udgaar fra Vestsiden af Halvøen
Hindsholm og strækker sig op imod Fyns
Hoved. I den store Bugt Ø. f. L., i hvilken der
ligger fl. Øer, findes under 1 m Vand. Den
nordligste Del af L. hedder L. Hoved.
3) Kappel Sogn, tidligere Ø ved Sydkysten af
Nakskov Fjord, der ved Dæmninger er
forbunden med Lolland og Arealet indenfor udtørret.
4) Kallehave Sogn, Ø i Smaalands Farvandets
østlige Del ved Ulvsund, der ligger paa et stort
Flak med mindre end 1 m Vand, som strækker
sig ud fra Sjællands Sydkyst. Farvandet SV.
f. L. hedder L. Vrid og er meget smalt.
G. F. H.
Langøen, fl. St. forekommende Navn paa
Øer i Norge. 1) stor Ø i Nordlands Amt, 887
km2 med (1900) henved 11000 Indb. Den
henhører under Hadsel, Bø, Øksnes og Sortland
Herreder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
