Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 427 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Langreo - Langres - Langsaling - Langsav - Langsdorffia - Langshans - Langside - Langskaller - Langskib - langskibs - Langskud - Langson - Langspil - Langsplidsning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den betydeligste er Sama de L., med
tilsammen (1920) 33800 Indb. Betydelige Kulminer.
C. A.

Langres [lã.gr], 1) befæstet
Arrondissementshovedstad i det nordøstlige Frankrig, Dept
Haute-Marne, ligger 31 km SSØ. f. Chaumont
ved Marnes Kilder og havde (1911) 9419 Indb.
Den har en smuk Domkirke, Byport fra den
gallo-romanske Tid, et teol. Seminarium,
Bibliotek, Oldsagsmuseum med adskillige Ting fra
Romertiden og et Mindesmærke for Diderot.
— L. har stor strategisk Bet. som Nøglen til
Forbindelsen mellem Seine- og
Rhône-Bækkenet, hvorfor Fæstningsværkerne efter Krigen
1870—71 er blevne meget udvidede og
forstærkede. L. hed tidligere Andomatunum, men blev
Lingonernes Hovedstad, efter hvilke den saa fik
Navnet L. Den fører en livlig Handel med
Jern, Olie og Vin. — 2) L. Højslette, se
Plateau de L.
N. H. J.

Langsaling (Søv.) danner sammen med
Tværsaling Salingen (s. d.).
C. B-h.

Langsav, Haandsav, som anvendes ved
Udskæring navnlig af svære Løvtræer og af
pommersk Tømmer til Planker. L.’s Tænder skærer
i Nedgangen, de staar ofte paa Stød ɔ: hælder
fremefter i Bevægelsesretningen og har
hyppig Ulvetandform. Bladet er
1,5—2,5 m langt, dets Bredde er øverst
0,15—0,30 m, Tykkelsen 1,5—2,5 mm.
Delingen 15—35 mm. L. føres af 2 Mand,
den ene staaende oven paa Tømmeret,
som er lagt op paa to høje Bukke, den
anden staaende paa Jorden, denne
Arbejder har en Maske for Ansigtet ell.
i alt Fald for Øjnene til Beskyttelse
mod nedfaldende Savspaaner. Snittet
er foroven afmærket med en
Kridtstreg, som i visse Tilfælde kan have
en mindre Krumning. Til meget svære
Klodser er Savgraven bedre end
Bukkene, da man ved den undgaar
Løftning af den svære Blok og blot behøver
at vælte den hen over Gravens Stiver.
Paa en Arbejdsdag af alm. Længde
kan man regne at faa skaaret 5 m²
tørt Naaletræ ell. 4,5 m² tørt Egetræ
og 1 1/2 Gang mere frisk Træ.
Langsavskæring, som udøvedes af et Lav og
betaltes efter bestemt Akkord for
præsteret gennemskaaret Areal, fortrænges
nu mere og mere, da Arbejdet udføres
langt hurtigere paa Maskine; de store
Bloksave er ganske vist indskrænkede til kun at
give plane Snitflader, men de store Baandsave,
som nu fl. St. bruges som Bloksave, har ikke
denne Mangel.
(F. W.). D. H. B.

Langsav.

Langsdorffia Mart., Slægt af Balanophoraceæ
med en enkelt Art, L. hypogæa Mart., en gul
ell. rødlig Snylter med 2—4 cm tykke
Blomsterstande. Den vokser i det tropiske Amerika
fra Meksiko til det sydlige Brasilien og findes
gerne paa Rødderne af visse Palmer og
Ficus-Arter. Nogle Steder anvendes de voksrige
Planter til Kerter.
A. M.

Langshans [’£äŋ∫_ənz], se Høns, S. 136.

Langside [’£äŋsa^id], Landsby i det
sydvestlige Skotland, Renfrewshire, 4 km SØ. f
Glasgow. — Her blev Maria Stuart’s Tropper
11. Maj 1568 slaaede af Murray.
N. H. J.

Langskaller (norsk), d. s. s. Dolichokefaler.

Langskib, se Langhus.

langskibs (Søv.), en Retning i ell. parallel
med Skibets Længdeakse, i Modsætning til
tværskibs, der gaar lodret paa denne. F.
Eks. betyder et l. Skod en Væg, hvis Retning
er fra for mod agter, i Modsætning til et
tværskibs Skod, der gaar fra den ene Side af Skibet
til — ell. mod — den anden.
C. B-h.

Langskud (bot.) kaldes alle Skud med vel
udviklede Stængelstykker; hos træagtige Planter
danner de ofte i flere
Henseender en
karakteristisk Modsætning
til Dværgskuddene og
staar særlig i det
vegetative Livs Tjeneste,
ɔ: de sørger for
Skuddenes Forlængelse og
bærer kun Blade (se
Skud).
(V. A. P.). A. M.

Langson, By i
Tonkin, kendt ved
Kampene mellem
Franskmænd og Kinesere
5.—23. Februar 1885.
M. V.

Langspil, islandsk
Strengeinstrument,
af lgn. Form og
Størrelse som den
norske Langeleik, men
forsk. fra denne i
Bestrengning og
Spillemaade. Instrumentet udvider sig
forneden i en lille
Runding, har i alt kun
3 Metalstrenge og
er et
Strygeinstrument, spillet med
Bue. men har dog
ingen »Stol«. Af de
3 Strenge fungerer
den øverste som Melodistreng, idet den
føres over en Inddeling med Tværbaand, der
angiver den diatoniske Durskala med lille
Septim, altsaa f. Eks.:

i to Oktaver. De to andre Strenge er »løse« og
fungerer som Akkompagnementsstrenge, der
stemmes henh. i Enklang og dybere Oktav til
Melodistrengen. Tonen er blød og varm af
Karakter som paa en Strygeciter.
A. H.

Islandsk Langspil (Musikhist. Saml i Kbhvn.).

Langsplidsning (Søv.), en Sammenfletning
af to lige tykke Tovender, saa at de bliver
som een. L. benyttes navnlig, naar et Tov er
bristet. Fordelen ved L. sammenlignet med
Kortsplidsning (s. d.) er, at Tovet paa
Sammenføjningsstedet bliver lige saa tykt som uden
for dette; derfor benyttes denne Splidsning ved
løbende Gods, der skal kunne passere gennem
en Blok.
C. B-h.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>