Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lassen, Hans - Lassen, Hartvig Marcus - Lassen, Jens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kommunale Hverv, efter 1864 og Slesvigs
Indlemmelse i Preussen blev han Alsingernes mest
betroede Tillidsmand i offentlige Ombud, baade
politiske (Medlem af Sønderborg Kredsdag og
Provinslanddagen i Rendsborg) og kirkelige
(Medlem af Provsti- og Provinssynode). Da N.
Ahlmann 1875 var flyttet til Kongeriget, blev L.
hans Eftermand som Medlem af den preuss.
Landdag for Aabenraa-Sønderborg Kreds. Efter
H. Krüger’s Eksempel nægtede han dog
foreløbig at aflægge Ed paa den preuss. Forfatning
og kunde derfor lige saa lidt som Krüger
indtage sit Sæde i den berlinske Landdag. Men da
den preussisk-østerrigske Traktat af 11.
Oktober 1878, hvorved Forbeholdet om
Nordslesvig i Prag-Fredens § 5 ophævedes, var
blevet offentliggjort, udtalte L. sig for, at
Landdagsmændene nu burde aflægge Eden for under
de ny Forhold at kunne varetage deres
Vælgeres Tarv i Berlin. Saa længe Krüger levede,
holdt L. sig dog — for at undgaa et Brud med
Sønderjydernes anerkendte Fører — tilbage fra
at aflægge Eden. Men da han efter Krüger’s
Død 1881 var blevet dennes Eftermand som
Medlem af den tyske Rigsdag for 1. slesvigske
Valgkreds (Haderslev-Sønderborg), valgt ved
sine trofaste Alsingeres Hjælp, men med
knebent Flertal mod J. P. Junggreen, som holdt
fast ved Edsnægtelsen, — gjorde han det
afgørende Skridt, aflagde Eden og tog Sæde paa
Landdagen. L.’s Politik mødte dog saa megen
Misbilligelse bl. Sønderjyderne, at han ved de
næste Valg 1884 maatte afstaa sit
Rigsdagsmandat til Junggreen. Til Landdagen genvalgtes
han derimod lige til sin Død og kom
efterhaanden igen i god Forstaaelse med
Sønderjydernes øvrige Repræsentanter, efter at
Striden om Edsaflæggelsen var død hen, og
Junggreen’s Eftermand, Gustav Johannsen, ogsaa
havde aflagt Forfatningseden. L. var ikke nogen
stor Begavelse, men havde vundet sine
Landsmænds Tillid ved sin rolige, støtte og sindige
Optræden og ved den praktiske Dygtighed og
Forstandighed, hvormed han varetog sine
Offentlige Hverv. Baade bl. hans Venner og
Modstandere gjaldt han for en ubetinget hæderlig
og retsindig Mand; des større var derfor
Skuffelsen og Sorgen bl. Sønderjyderne, da det efter
hans Død kom for Dagen, at han gennem en
lang Aarrække havde besveget Lysabild
Sparekasse, hvis Bestyrelses Formand han havde
været, for store Summer (c. 250000 Mark).
Denne Opdagelse, der fulgte kort efter den danske
Sønderborg Banks Fallit, tilføjede Danskheden,
særlig paa Als, et haardt Slag, som i de siden
forløbne Aar dog igen er forvundet
H. L. M.
Lassen, Hartvig Marcus, norsk
Litteraturhistoriker, f. i Bergen 9. Aug. 1824, d. i
Kria 8. Aug. 1897. Som begejstret Elev af
Lyder Sagen viede han sig tidlig til æstetiske
Sysler og opgav snart det jur. Studium, han
i sin første Studentertid var slaaet ind paa. Fra
1850 var han en flittig kritisk Medarbejder i
»Krydseren« og dens Efterfølger »Aftenbladet«,
ligesaa i »Christiania-Posten«. Men allerede
dengang var han ivrig beskæftiget med den
store Opgave, som det norske
Studentersamfund 1847 havde betroet ham: at redigere en
samlet Udg. af den 1845 afdøde Digter Henrik
Wergeland’s Skr. 1852 forelaa de 2 første Bd,
og 1857 var det hele Værk færdigt med 9. Bd;
et Par Aar senere udgav L. et Bd »Udvalgte
Skr« af Wergeland og beviste herved den
Pietet, hvormed han havde omfattet sit
ingenlunde lette Hverv: at fastslaa det positive
Indhold i det fremdeles stærkt omstridte
Digterliv. Denne 1-Binds-Udg. har senere oplevet 3
ny store Opl. Som Supplement til Hovedudgaven
udgav L. 1867 »Breve fra H. W.«. 1882—84
havde L. den Glæde at kunne foranstalte et
omstændeligt Udvalg i 6 Bd af sin Yndlingsdigter,
hvis Liv og Virksomhed han allerede 1866
havde skildret i den fortrinlige Monografi »H. W.
og hans Samtid«, der 1877 kunde udgives paa
ny i revideret Skikkelse. En Vanskæbne
stængte L. for altid ude fra Univ., saa den sjældent
udrustede Mand var henvist til at undervise
ved et Pigeinstitut og forestaa Redaktionen af
de populære Tidsskrifter »Folkevennen« og
»Skilling-Magazin«, samt til Slut »Folkebladet«.
Fra 1873 var L. desuden knyttet til Kria
Teater som æstetisk Konsulent og Censor, en
Virksomhed, der ikke sjældent kostede ham Angreb
fra Forfægtere af nyere Smagsretninger. I
Dagspressen, og til Dels i Brochurer, bl. a.
»Kritik og Polemik« (1883), deltog L. i sine
senere Aar med Lyst i Striden om brændende
Spørgsmaal af æstetisk og politisk Art; 1876
havde han saaledes en hvas Fejde med
Garborg om »Maalsagen«, og 1883 angreb han med
Indignation »Rigsretslavningen«. Som
interesseret Skolemand besørgede L. gentagne Gange
udg. Læsebøger i Modersmaalet, der har
fundet stor Udbredelse, og som Konsulent ved
Teatret overs. han en Række fremmede
Skuespil. Efter Digteren A. Munch’s Død forestod
han sammen med Prof. Monrad Udgivelsen af
hans samlede Skr i 5 Bd (1887—90).
(C. Br.). E. S-n.
Lassen, Jens, dansk Landsdommer og
Godsejer, f. 1625 i Nørre Bork i Vestjylland, d.
1706. L. var først Skriver hos Lensmanden i
Kristiansstad, blev 1651 Renteskriver, drev
samtidig ret stor Virksomhed som
Handelsmand i Kbhvn og tjente som saadan en
betydelig Formue, navnlig ved store Leverancer til
Bremerholm. Under Krigen mod Sverige
1657—60 spillede han en vigtig Rolle som Kronens
Leverandør, bl. a. paatog han sig at forpleje
4000 Mand i Norge i et Aar mod at faa Dalum
Len i Pant. 1657 blev han Møntskriver og 2
Aar senere Kommissarius over Tøjhuset og
Holmen. Under Belejringen 1658—59 udfoldede han
en stor Virksomhed; han underholdt for egen
Regning 50 Soldater og deltog desuden
personlig i Forsvaret ved Arbejde paa Volden og
ved at hugge Vaager i Isen. Han var ogsaa
Kongen en nyttig, om end noget dyr Hjælper
ved at skaffe Penge, Fødevarer og Klæder,
naar det kneb. 1660 blev han Admiralitetsraad
og 1661 Landsdommer paa Fyn, hvor han
foruden Dalum Klosters Len, som han 1662 fik
Skøde paa, ogsaa erhvervede sig Skt Knud’s
Klosters Gods, Hindsgavl og Krumstrup, saa
han 1674 var Ejer af ikke mindre end 5482
Tdr Hartkorn. Senere gik det dog tilbage for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
