Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laufen - Laufenburg - Laufey - Lauff, Joseph - Lauffen - Laug - Laugardalur - Laugarnes - Laugée, Désiré François - Laugen - Lauingen - Laumontit - Laun - Laun, Friedrich - Launay, Nicolas de og Robert de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordøstbane passerer i en Tunnel gennem denne
Klippe og føres ad en 192 m bred Bro over Rhinen.
3) L. (fr. Laufon), By i schweizisk Kanton
Bern i L.-Dalen (354 m o. H.), hvor Birs efter
at have optaget Lützel danner et 4 m højt Fald.
Station paa Basel—Biel-Banen. (1910) 2600,
mest kat. Indb.
N. H. J.
Laufenburg [la^ufənbork] (Gross-L.), By i
det schweiziske Kanton Argau, Hovedstad i
Distriktet L., i en Højde af 318 m ved venstre
Bred af Rhinen, der her danner en 1300 m
lang Strømsnævring, som paa det smalleste Sted
kun er 12 m, og hvor der nu er en
Kraftstation (50000 H. K.); (1910) 2399 Indb. Lige overfor
forbundet med en Bro ligger Klein L. i Badens
Kreds Waldshut ved Jernbanelinien
Basel—Konstanz; Bomulds- og Silkespinderi samt
Laksefiskeri og Fiskeavlingsanstalt.
N. H. J.
Laufey [’lå^uvæj], i nord. Mytologi Navn paa
en Jættekvinde, gift med Jætten Faarbaute og
Moder til Loke. L. betyder Løv-Ø ɔ: Træ,
og Loke nævnes i Digtningen med Tilnavnet
Løvøsøn, der i Folkevisen om Tor fra
Havsgaard har udviklet sig til Lokke Løjemand.
G. K.-n.
Lauff, Joseph, tysk Dramatiker, f. i Köln
16. Novbr 1855. Han blev preuss. Officer, men
han dram. Interesser og Forfatterskab
bevirkede, at Kejser Vilhelm 1903 ansatte ham som
Dramaturg ved Hofteatret i Wiesbaden. Hans
Dramaer er skrevne »paa allerhøjeste
Befaling«, tilhører den obligate
Hohenzollern-Litt., men hans Romaner som »Die
Hauptmannsfrau« (1895), »Kärrekiek« (1902) og
»Pittje Pittjewitt« (1903) har ved friske
Milieuskildringer vundet Anerkendelse. (Litt.:
Müller-Waldenburg, »J. L.« [Stuttgart
1906]).
C. B-s.
Lauffen, By i den württembergske
Neckar-Kreds paa begge Sider af Neckar; (1910) 4537
Indb. Der findes den allerede 741 nævnte
Martins-Kirke og et smukt Raadhus, tidligere et
Slot; Læder- og Cementfabrikation. Betydelig
Vinavl i Omegnen. L. er bekendt ved Slaget 13.
Maj 1534, ved hvilket Ulrich af Württemberg
genvandt sit Land.
N. H. J.
Laug, d. s. s. Lav.
Laugardalur [’lö^l.gar’da.lør], en for sin
Skønhed bekendt Egn i det sydlige Island paa Vejen
til Geysir. Vejen fører her langs Højlandets
Affald over kratbevoksede Skraaninger,
hvorfra der haves en smuk Udsigt over Lavlandet
mod S. og SØ., over Søen Laugarvatn med
de opstigende Dampsøjler fra de mange
varme Kilder, over Søen Apavatn og over grønne
Sletter, der gennemstrømmes af brede Floder
og Elve; længst mod SØ. hæver Hekla sin
snedækkede Top, og Synskredsen begrænses
af forsk. Fjelde og glitrende Jøkelflader.
(Th. Th.). B. Th. M.
Laugarnes [’lö^l.gar’næs.], et lille Næs 3 km
Ø. f. Reykjavik, i Nærheden af nogle varme
Kilder (laugar). Her byggedes 1825—28 en
større Stenbygning, som 1828—56 tjente som
Embedsbolig for Islands Biskop, derefter
flyttedes Bispesædet til Reykjavik. Senere blev
Huset nedrevet, og 1898 byggedes her et
Hospital for Spedalske, en stor Træbygning,
opført for Oddfellow-Ordenens Indsamlinger i
Danmark.
(Th. Th.). B. Th. M.
Laugée [lo’зe], Désiré François, fr.
Historie- og Genremaler, f. 25. Jan. 1823 i
Maromme (Seine-Infér.), d. 24. Jan. 1896 i
Paris. Fra S. Quentin’s Kunstskole kom han
til École d. beaux-arts i Paris, berejste Belgien
og England og udstillede først Portrætter (f.
Eks. af Lord Grenville Bulwer). I den flg. Tid
optoges han især af det romantisk-historiske
Maleri (»Rizzio’s Død« [1849] etc.).
Ejendommeligere og mere sympatetisk fremtræder han
i sine religiøse og især i sine Landlivsbilleder.
Et Hovedværk i den førstnævnte Retning er
»Den hellige Elisabeth vasker de Fattiges
Fødder« (1865), endvidere kan nævnes »Hellig
Cæcilia« o. m. a. samt større Vægbilleder til
Kirken Ste. Trinité (»Dionysios’ Martyrium«),
S. Pierre et Paul i St Quentin, dekorative
Malerier til Paris’ Børs m. m.; til
Luxembourg-Mus. kom Le cierge à la Madone (1877). Den
Jævnhed og medfølende Forstaaelse af
Almuens Liv, der ogsaa præger hans kirkelige
Kunst, faar sit fineste Udtryk i hans jævne
Skildringer af fr. Landalmue; allerede fra
1850’erne er han inde paa denne Vej: »Bondekone
hviler ud efter Høstarbejdet«, »Høstmandens
Frokost« (1857), »Pige fra Picardie ved sin
Aftenkost ude paa Marken« (1859) o. s. v.;
enkle Motiver med smuk landskabelig
Stemning; i Bordeaux-Museet ses hans
»Nellikeplukning« (1861), i Mus. i Amiens »Væverske«.
Sønnen Georges L., Elev af L. og af Pils
og Lehmann, har med Held fulgt i Faderens
Fodspor med Fremstillinger af fr. Land- og
Almueliv: »Enken« (1880), »Akssankerske« (1883)
m. m. Paa den internationale Kunstudstilling i
Kbhvn 1897 saas hans »En Byge«, paa den fr.
Udstilling smst. 1888 »Rêverie«.
A. Hk.
Laugen, Elv, d. s. s. Laagen.
Lauingen [’la^ueŋən], By i Bayerns
Regeringsdistrikt Schwaben, ved Donau og
Jernbanelinien Ulm—Ingolstadt, har et Slot (1390),
der nu er Sygehus, et Seminarium;
Maskinfabrikation, Korn- og Kvæghandel. L. var opr.
en rom. Fæstning og var i Middelalderen en
Tid lang Residens for de bayerske Hertuger af
Linien Pfalz-Neuburg. (1910) 4423 Indb.
N. H. J.
Laumontit, se Zeolitter.
Laun (tschk. Louny), By i Böhmen,
Tschekoslovakiet, ved højre Bred af Eger og ved
Jernbanelinien Prag—Brüx, har Handelsskole,
Frugt- og Humleavl, Sukkerfabrikker. Der
findes en Jernkilde og i Nærheden Bjerget Hoblik
(504 m) med smuk Udsigt. 8000 Indb.
N. H. J.
Laun, Friedrich, se Schulze, F. A.
Launay [lo’næ], de (Delaunay),
Nicolas (1739—92) og Robert (1754—1814), fr.
Kobberstikkere, Brødre. Begge var ret
produktive, særlig Nicolas, den mest kendte; han var
Elev af Lempereur og stak bl. a. efter
Schalcken (»De kloge og de daarlige Jomfruer«),
Fragonard og Lafrensen. Den danske Stikker
J. F. Clemens var hans Elev. Broderen Robert
oplærtes ligeledes af N. L. Til R. L.’s kendteste
Arbejder hører Bladene »Karl II lander ved
Dover« (efter B. West) og »Badende
muhammedanske Kvinder« (efter Le Barbier).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
