Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Launay, Nicolas de og Robert de - Launceston - Launey, Bernard René de - Launitz, Eduard Schmidt von der - Laupen - Laupheim - Laura - Lauraceæ - Lauragais - Laurahütte - Laurana, Francesco - Laurana, Luciano da - Laurbærfamilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kobberstiksamlingen i Kbhvn ejer over 30 af N.
L.’s Blade.
A. Hk.
Launceston [’£a.nstən]. 1) By i det
sydvestlige England, Grevskab Cornwall, ligger
paa en stejl Høj ved Kensey, et Tilløb til
Tamar, 32 km NNV. f. Plymouth, (1921) 3981 Indb.
Ruiner af et gl. normannisk Slot og et
Augustinerkloster. L. hed tidligere Dunneheved.
2) Næststørste By paa Tasmanien, ligger nær
Øens Nordkyst ved Floden Tamar, som kan
besejles op til Byen af Skibe paa 4000 t, og er
forbundet med Hobart ved en Jernbane. L. er
N. Tasmaniens vigtigste Handelsplads. Der
findes bl. a. et Kunstgaleri og mange Kirker,
hvoraf den ældste fra 1824. (1911) 23726 Indb.
med Forstæderne.
N. H. J.
Launey [lo’næ], Bernard René de, f.
1740, d. 14. Juli 1789. blev 1774 Guvernør for
Bastillen. 14. Juli 1789, da Oprøret brød ud i
Paris, rettedes dette mod Bastillen. L. havde
til dets Forsvar omtr. 200 Schweizere og
Invalider, og længe lykkedes det at modstaa de
nogle Gange fl. Angribere. Det endte imidlertid
med, at L. fandt det nødvendigt at opgive
Kampen. Da Angriberne fik fat paa ham,
dræbte de ham, uden at han havde givet Grund
dertil, og i 2 Dage førtes derefter hans Hoved,
spiddet paa en Stang, rundt i Paris’ Gader.
P. M.
Launitz [’la^unets], Eduard Schmidt
von der, tysk Billedhugger, f. 23. Novbr 1797
i Grobin (Kurland), d. 12. Decbr 1869 i
Frankfurt a. M. L., Elev af Thorvaldsen, har
fornemmelig virket i Frankfurt a. M., hvor han
udførte det 1857 afslørede
Gutenberg-Monument, fl. Arbejder til Helligaandshuset,
Bethmannsmonumentet (1868) o. s. v. L., stærkt
kunsthistorisk interesseret (i sin Ungdom
knyttet til Fiorillo), holdt Forelæsninger i
Frankfurt og Düsseldorf over Anatomi og
Kunsthistorie og skrev et Værk om Anatomi; efter
hans Død udkom hans »Wandtafeln z.
Veranschaulich. antik. Lebens etc.«. En Nevø af
ham, Robert Eberhard Schmidt v.
d. (1806—70), var ligeledes Elev af Thorvaldsen.
1827 rejste han til Amerika: her
Mindesmærket for Kentucky-Militsen, for Oberst Johnson
i Frankfort (Kentucky) o. m. a.
A. Hk.
Laupen, Landsby i Kanton Bern, ved
Senses Udløb i Saane; Mindesmærke for
Bernernes Sejr 21. Juni 1339 over Freiburgere og
den med disse allierede vestschweiziske Adel.
Laupheim [’la^upha^im], By i den
württemtergske Donau-Kreds, har (1910) 5463 Indb.
Jern- og Træindustri. L. fik Byrettigheder 1869.
N. H. J.
Laura hed den Kvinde, i hvem den berømte
ital. Digter Francesco Petrarca var forelsket,
til hvis Pris han i mange Aar sang, ogsaa efter
hendes Død, og hvis Navn siden hans Dage er
blevet næsten et Fællesnavn for Genstanden for
lgn. poetiske og sværmeriske Forelskelser. Hun
var Provençalerinde, men ellers ved man intet
sikkert om hende. Petrarca saa L. første Gang
i Sankta Clara’s Kirke i Avignon 6. Apr. 1327;
paa Aarsdagen for Mødet, 1348, døde hun,
rimeligvis af Pest. Efter Karakteren af
Petrarca’s Lyrik i det hele synes der at være
Grund til at antage, at L. virkelig har kendt
hans Lidenskab for hende, men ikke villet
bønhøre ham. (Litt.: B. Zendrini,
Petrarca e L. [Milano 1875]; A. Bartoli, Storia
della letteratura italiana tomo VII. Afh. af R.
Minich i Atti dell’ Istituto-veneto, 5. Rk., IV,
og F. D’Ovidio i Nuova Antologia, 3, Rk., XVI).
(E. G.). E. M-r.
Lauraceæ, se Laurbærfamilien.
Lauragais [låra’gæ], fr. Landskab i den
tidligere Prov. Languedoc, omfatter Dele af Dept
Øvre-Garonne, Aude og Tarn omkr.
Castelnaudary. L. er bekendt p. Gr. a. en særlig god
Faarerace der.
N. H. J.
Laurahütte [’la^urahøtə], By i preuss. Prov.
Schlesien i Regeringsdistriktet Oppeln ved
Jernbanelinien Breslau—Sosnowice, (1910) 16120
Indb. Der findes Stenkulsgruber samt et stort
Jernværk med 6 Højovne. Cementfabrikation,
en Brobygningsanstalt og i Nærheden
Zinkværket Georgshütte.
N. H. J.
Laurana, Francesco, dalmatisk Medaillør
og Billedhugger fra 15. Aarh., f. i Laurana
nær ved Zara. Han førte et Vandreliv fra Hof
til Hof, virkede paa Sicilien, saa i Neapel, saa
i Sydfrankrig, hvor han var knyttet til Huset
Anjou og var Kong René’s Yndlingsmedaillør.
Hans Livsforhold (og hans Kunstproduktion)
er i øvrigt endnu ret uopklarede, 1468—71
vides han at være i Palermo, 1478—90 i
Frankrig, endnu 1500 hører man om ham (fra
Avignon). Palermo bærer stærke Spor af hans
Kunst; her ses Relieffer med Kirkefædre og
Evangelisterne i S. Francesco, Madonnastatuer
i Domkirken (1469) og i S. Crocefisso de Noto
(1471); en Marmorstatue, forestillende
Madonna (1474), af L. pryder Portalen paa Castel
Nuovos S.-Barbara-Kirke i Neapel. Han
udførte endvidere et Mausoleum over Hertuginde
Yolante af Anjou (Kong René’s Datter) og
hendes Mand; Mausoleet over Jean de Cossa i
S. Marthe i Tarascon henfører man til L., i
S. Didier i Avignon ses hans Relief:
Kalvarie-bjerget. Et udmærket Renaissanceværk,
Marmorbusten i Berlins Mus., den saakaldte
Marietta fra Pal. Strozzi i Firenze, regnes nu
alm. for L.’s Arbejde; en lgn. Type finder man
i hans fine og nydelig gennemarbejdede
Kvindebuste i Bargello (Firenze) og overhovedet
i en Del andre Kvindehoveder (i Palermo,
Louvre, Wien etc.), hvis Afstamning, middel-
ell. umiddelbart, man derfor gerne fører tilbage
til denne Kunstner. (Litt.: F. Burger, »L.«
[1907]; W. Rolfs, »L.« [Berlin 1907]).
A. Hk.
Laurana, Luciano da, ital. Bygmester,
f. Dalmatier, fra 15. Aarh. Om L., Bramante’s
dygtige Lærer, hører man i Tiden 1468—82.
Hans Hovedværk er det skønne
Renaissancemonument: det hertugelige Palads i Urbino,
som han paabegyndte. En Portal i Via del gesu
i Rom er af L., Slottet i Gubbio er ligeledes
hans Værk. Hans Kunst viser hen imod
Højrenaissancen. (Litt.: F. Reber, »L. d. L.,
der Begründer d. Hochrenaissance«).
A. Hk.
Laurbærfamilien (Lauraceæ), tokimbladede
og frikronede Planter af Ordenen
Flerfoldfrugtede, Træer ell. Buske med spredte, hele
oftest fjernervede og læderagtige Blade uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
