Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lav - Lav (Plante) - Lava
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mod disse, og i 18. Aarh.’s Slutn. var den
dannede Almenhed for største Delen for
Lavsvæsenets Ophævelse. Saa vidt turde Regeringen
imidlertid ikke gaa, men med Forordningen af
21. Marts 1800 blev der dog gjort nogle Skridt
hen imod at hemme L., navnlig ved Udvidelse
af Frimesterinstitutionen. Vel blev Virkningen
heraf noget svækket ved senere Forordninger,
der udkom i Beg. af 19. Aarh., men Stemningen
mod L. ophørte dog ikke. Modstanderne af
disse fandt deres Tilhold i den 1838 oprettede
Industriforening i Kbhvn, og denne arbejdede
kraftig for Næringsfriheden. I Grl. af 5. Juni
1849 blev den fri og uhindrede Adgang til
Erhverv endelig slaaet fast som alm. Grundregel,
og ved Næringsloven af Decbr 1857 ophævedes
Lavsvæsenet for at give Plads for
Næringsfriheden. Med denne Lov bortfaldt L.’s Eneret;
de fleste L. ophævedes dog ikke derfor, men
vedbleve at bestaa, navnlig i Kbhvn, som fri
faglige Mesterforeninger. Som saadanne har de
udfoldet en betydelig Virksomhed paa forsk.
Omraader, navnlig ved at virke som
Understøttelses- og Laanekasser, og endelig i den
sidste Tid ved paa ny at blive Samlingspunkt
for den paa alle Omraader vaagnende faglige
»Arbejdsgiver«bevægelse.
For Udlandets Vedk. gælder de samme
Hovedtræk som for Danmarks. Først en ret
primitiv Periode, dernæst en Blomstringsperiode,
hvor L. overalt hævder deres Indflydelse.
Endelig Regeringens Indskriden mod L. og til sidst
i 19. Aarh. deres Ophævelse. (Litt.: C.
Nyrop, »Haandværksskik i Danmark« [Kbhvn
1903]; R. Berg. »Det danske Haandværks
Historie« [Kbhvn 1919]. Desuden en talrig Rk.
enkelte Lavshistorier af C. Nyrop, R. Berg
o. a.; Carl Hegel, »Städte und Gilden der
germanischen Völker« [2 Bd, 1891);
Inama-Sternegg, »Deutsche Wirtschaftspolitik« [2
Bd, 1879—91]; C. Neuburg,
»Zunftgerichtsbarkeit und Zunftverfassung« [Jena 1880];
Pappenheim, »Die altdänischen Schutzgilden«
[Breslau 1880]; Georg Schanz, »Zur Gesch.
der deutschen Gesellenverbände« [Leipzig 1877];
Wilh. Stahl, »Das deutsche Handwerk«
[Breslau 1874]; Brentano, »Die
Arbeitergilden der Gegenwart« [2 Bd, Leipzig 1871—72]).
R. B.
Efter at Gilde væsenet fra 11. Aarh. af var
trængt ind ogsaa i de norske Købstæder,
viste der sig efterhaanden inden for enkelte
Haandværk og navnlig i Bergen Tilløb til
Dannelse af Erhvervsgilder, som kan skønnes bl.
a. at have villet øve en bestemmende Kontrol
med Fagets Priser. Herimod greb
Lovgivningen ind, først ved en udførlig Takst af 1282
paa en Række Haandværksarbejder og derpaa
ved i en Rettebod af 1295 at forbyde alle Gilder
og Sammenslutninger af saadan ell. lgn. Art.
Uagtet dette Forbud ikke senere ophævedes,
men tværtimod lejlighedsvis opfriskedes,
ligesom ogsaa ny Takster udkom, fik dog
Lavsvæsenet i Løbet af 14. Aarh., vel især under
hanseatisk Indflydelse, fast Fod i Bergen og
de øvrige større Byer, og specielt har man fra
Tiden omkr. 1600 bevaret en Række
Lavsskraaer med tilhørende kgl. Konfirmation. Bl.
a. vedtog det kendte, mægtige bergenske
Bagerlav 1597 en Skraa, som 1607 bekræftedes
af Kongen, og hvorved Bagermestrenes Antal
sattes til 20 (senere forøget til 24). Christian
IV’s paafølgende mislykkede Felttog af 16113
mod L. udstraktes dog ogsaa til Norge, og
overhovedet var Udviklingen i dette Land paa
det omhandlede Omraade i alt væsentlig den
samme som den ovenfor skildrede danske,
alene med den Forskel, at de norske
Haandværkeres Dygtighed i de fleste Fag — gunstige
Undtagelser dannedes især af Guldsmede,
Garvere og Buntmagere — under Lavsvæsenets
søvndyssende Indvirkning ansaas at være
endnu adskillig ringere end de Danskes. For
øvrigt havde tyske Lavsskikke for længst over
Bergen holdt deres Indtog i Landet og
mildnedes først lidt efter lidt; senest holdt sig
den saakaldte »Velkomst«, hvorved ny
tiltrædende Mestre fejrede deres Optagelse. Eftersom
de til L. knyttede Monopoler (om Frimestre,
s. d.) ogsaa i Norge havde vakt stigende
Utilfredshed, ophævedes de vigtigste af disse
Forretligheder ved L. af 15. Juli 1839. L.’s Antal
var dog ved dette Tidspunkt i hele Landet
kun 44 med i alt 1331 Mestre. De genstaaende
Levninger af Lavsvæsenet forsvandt ved senere
L. af 14. Apr. 1866 og 25. Apr. 1875. Det viste
sig imidlertid hurtig, at man ved disse
Omkalfatringer af de nedarvede
Haandværksforhold var gaaet alt for radikalt til Værks. Der
indtraadte en paatagelig Opløsningstilstand i al
Haandværksdrift, og særlig truede der med at
blive en for Fagenes Fremtid ødelæggende
Mangel paa alvorlig arbejdende Lærlinge. Det
herved foranledigede bratte Omslag i Opfatningen
ledede allerede under 15. Juni 1881 til
Udgivelsen af en ny Haandværkslov, der organiserede
Lærlingevæsenet paa en fastere Fod og indførte
Haahdværksretter til Paakendelse af
Stridigheder mellem Mester og Lærling, Svend ell.
Arbejder. Endelig gjorde L. 29. Juni 1894
Meddelelse af Haandværksborgerskab atter
afhængig af Svendebrevs Fremlæggelse.
(E. H.). Abs. T.
Lav (Plante), se Laver.
Lava kaldes de glødende og flydende
Masser, der fremkommer under Vulkanudbrud, og
de af dem ved Størkning dannede Bjergarter.
Den flydende L. indeholder dog foruden de
smeltede Bjergartsbestanddele tillige store
Mængder af Opløste flygtige Bestanddele,
navnlig Vanddamp. Det meste L. størkner i Form af
Lavastrømme, flodlignende Masser, der flyder
ned ad Vulkanbjergets Skraaninger, men hvor
Mængden af L. er meget stor, kan den ogsaa
brede sig som store Lavadækker paa fladt Land
uden for Vulkanen, og saadanne har navnlig i
Tertiærtiden spiliet en meget stor Rolle ved
Opbygningen af Færøerne, Island o. m. a. St.
Temp. af L., naar den kommer ud af Vulkanen,
er i Reglen 1000—1100°, og kun paa
Sandwich-Øerne har man iagttaget væsentlig højere
Temperaturer, hvorfor L. her ogsaa er særlig
tyndflydende og kan danne smukke Fontæner og
Kaskader. Om L. er mere ell. mindre
letflydende, afhænger i øvrigt ogsaa i høj Grad af
dens kem. Beskaffenhed, idet de mere
kiselsyrerige L. ved samme Temp. er langt mere
tungtflydende end de mere basiske. Overfladen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
