Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leddyr - Ledeberg - Ledeblok - Ledebour, Georg - Ledebour, Karl Friedrich v. - Ledeburit - Ledeflade - Ledeforstening - Ledefossil - Ledefyr - Ledeganck, Karel Lodewijk - Ledegigt - Ledegren - Ledekurve - Ledelinie - Ledemod - Ledemotiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hæres de indtil Klækningen. Hyppigst ligner
Ungerne ikke Forældrene, men gennemløber
først en ofte meget kompliceret Metamorfose,
inden det kønsmodne Stadium naas; herom se
under de enkelte Klasser.
C. W.-L.
Ledeberg [’£e.dəbærk], Kommune i den belg.
Prov. Østflandern, SØ. f. Gent ved højre Bred
af Schelde og ved Jernbanelinierne
Gent—Braine-le-Comte og Gents Ringbane. (1920)
13417 Indb. Uldspinderi og kem. Fabrikker.
N. H. J.
Ledeblok kaldes en i Istidsaflejringer
funden Blok af en karakteristisk Bjergart, hvis
ydbredelsesomraade er forholdsvis
indskrænket. L. spiller en betydelig Rolle ved
Bedømmelsen af Istidsmorænernes relative Alder,
ligesom deres Tilstedeværelse i høj Grad letter
Bestemmelsen af den Bevægelsesretning,
Istidens Landis har haft. Se for øvrigt
Kvartærformation.
J. P. R.
Ledebour [’le.dəbu.r], Georg, tysk
socialdemokratisk Politiker, f. 7. Marts 1850 i
Hannover, var en Tid Lærer, dernæst Journalist,
først liberal, senere mere og mere radikal
socialistisk. Han arbejdede ved »Vorwärts«,
kom efter W. Liebknecht’s Død 1900 til at
repræsentere hans berlinske i Valgkreds i
Rigsdagen, hvor han var en flittig, men ikke særlig
indholdsrig Taler. Under Verdenskrigen traadte
han fra 1916 i principiel Opposition til
Krigspolitikken og var en af Hovedmændene for »de
uafhængige Socialister«’s Brud med
Flertalssocialisterne. Ved Revolutionen Novbr 1918 kom
han i Spidsen for Berlins Arbejder- og
Soldaterraads udøvende Komité, men blev snart uens
selv med Haase og de andre uafhængige i den
provisoriske Regering og gled over mod
Spartakisterne. Han regnedes for Medanstifter af
Januaroprøret i Berlin 1919 og toges til Fange
i sit Hjem af Regeringstropperne. Paa
Forlangende af den fællestyske Raadskongres (hvis
Flertal ingenlunde var hans Meningsfæller)
blev han snart sat i Frihed. Han har stadig
søgt at drage sit Parti mod Venstre; men det
lykkedes ham ikke Septbr 1922 at hindre dets
Sammenslutning med Flertalssocialisterne.
P. L. M.
Ledebour [’le.dəbu.r], Karl Friedrich v.,
tysk Botaniker, f. 1785 i Stralsund, d. 1851 i
München, efter 1811-36 at have været Prof.
og Direktør for den bot. Have i Dorpat. Hans
Arbejder, som alle er beskrivende og floristiske,
angaar væsentlig Ruslands Vegetation; de
vigtigste er: Flora altalca (4 Bd, 1829-34;
udarbejdet sammen med K. A. Meyer og A. v.
Bunge), Icones plantarum nouarum vel
imperfecte cognitarum, floram Rossicam,
imprimis altaïcam, illustrantes (1829—34), Flora
Rossica (4 Bd, 1842—53).
(V. A. P.). A. M.
Ledeburit, se
Jern-Kulstof-Legeringer.
Ledeflade (mat.). Naar man i Geometrien
skal angive, hvorledes en ret Linie ell. Plan
bevæger sig, findes hyppig mellem
Bestemmelserne den, at Linien ell. Planen stadig skal røre
en given Flade, der saa kaldes L.
Chr. C.
Ledeforstening er en for en bestemt Afd.
af en Formationsrække karakteristisk
Forstening. For at en Art skal kunne anvendes som
L., maa dens Udbredelse i vertikal Retning
derfor være ringe, i horizontal Retning derimod
saa stor som muligt. De fleste L. findes bl.
Bløddyrene; de spiller Hovedrollen ved
Bestemmelsen af Lagenes Alder. F. Eks.
Belemnitella mucronata er L. for det yngre Senon;
Leda Deshayesiana for Mellemoligocænet.
J. P. R.
Ledefossil, d. s. s. Ledeforstening.
Ledefyr (Søv.), to Fyr, som ved at holdes
overeet leder gennem et snævert Sejlløb ell.
ind i en Havn. Se Fyrvæsen.
C. B-h.
Ledeganck [’£e.dəgaŋk], Karel Lodewijk,
flamsk pigter (1805—47), var en af de tidligste
og mest fremragende Ledere af den flamske
Bevægelse. Han er overvejende Lyriker, og
inden for Lyrikken har han igen sin særlige
Styrke i Oden. Pragtfuld qg svulmende i
Melodien er hans nationale Trilogi »De drie zuster
steden« (1846), der i bredt rullende, prægnante
Vers besynger ée 3 Stæderr Antwerpen, Brügge
og Gent. At han har lært noget af Byron, er let
kendeligt. Af hans andre Værker kan nævnes:
»Bloemen mijner lente« (1839), »Het Burgslot
van Zomergem« (1840), »De Zinnelose« (1842),
»Verspreiden en nagelaten gedichten« (1852).
Hans samlede Værker er udkomne i Antwerpen
1873.
A. I.
Ledegigt, se Arthritis deformans
og Reumatisme.
Ledegren kaldes hos Frugttræerne den
yderste Kvist; den tjener til Forlængelse af de
enkelte Partier af Stilladset og den videre
Udvikling af dette, naar den bliver ældre til
tillige at bære Frugtgrene.
P. F.
Ledekurve (mat.) (Diréktrix). Naar
det i Geometrien angives, hvorledes en ret
Linie ell. Plan bevæger sig, er der hyppig bl. a.
opgivet en Kurve, som den rette Linie skal
skære, ell. som Planen skal røre, hvilket sidste
vil sige, at Planen skal indeholde en af
Kurvens Tangenter. Denne Kurve kaldes L. ell.,
hvis den er en ret Linie, Ledelinie.
Chr. C.
Ledelinie (mat.). Keglesnittene kan defineres
som geometriske Steder for de Punkter, hvis
Afstande fra et fast Punkt og fra en fast ret
Linie har et givet Forhold e. Det faste Punkt
er et Brændpunkt, e Ekscentriciteten, der er
< = > 1, efter som Keglesnittet er en Ellipse,
Parabel ell. Hyperbel; den faste rette Linie
kaldes L. og er Brændpunktets Polar. Ellipsen og
Hyperbelen har altsaa to L., der staar
vinkelret paa Aksen gennem Brændpunkterne i
Afstanden ± a/e fra Centrum, hvor a er den halve
store ell. første Akse; Parabelens L. staar
vinkelret paa Aksen i et Punkt, hvis Afstand fra
Brændpunktet halveres af Toppunktet. Se
ogsaa Ledekurve.
Chr. C.
Ledemod, se Led.
Ledemotiv kaldes i Musikken et Motiv ell.
en Frase, der enten melodisk ell. rytmisk,
undertiden kun som en enkelt prægnant
Harmoniforbindelse, karakteriserer bestemte Personer,
Situationer ell. abstrakte Ideer og stadig
optræder, naar vedk. Person, Handling o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
