Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ledemotiv - Ledemus - Ledemærke - ledende Artikler - ledende Cellevæv - Ledeneurose - Lederer, Hugo - Ledereumatisme - Ledeskinne - Ledesma - Ledesvamp - Ledetone
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enten fremføres direkte for Tilhørernes
Bevidsthed, ell. blot Tanken ell.
Opmærksomheden skal henledes derpaa. Erindringen vækkes
derom. Begrebet L. i sin elementære Form er
ikke, som det ofte fremhæves, nogen
Opfindelse af Rich. Wagner; allerede Grétry
(1741—1813) benyttede i sin Coeur de Lion en Melodi
ni Gange som L. og omtaler dette i sine
Memoirer; ogsaa Gluck, Mozart og Weber
benytter enkelte Vendinger som L., der dog kun
optræder ganske spredt og da nærmest som
stødvise Reminiscenser. Først Rich. Wagner
har bragt Forgængernes Antydninger i denne
Retning til fuld Udvikling og sat dem i System.
Allerede i »Den flyvende Hollænder« gaar
Senta’s Ballade som den røde Traad gennem alle
tre Akter; Wagner fortæller selv, hvorledes
han, inden han skred til den egl. Udførelse af
Værket, »ubevidst nedlagde den tematiske Kim
til hele Operaens Musik i dette Stykke«. Med
»Tristan og Isolde« paabegyndte han, og i
»Nibelungen Ringen« fuldførte han i Operaens
musikalske Formbygning en Stil, i hvilken L.
danner det Bindingsværk, der samler alle
Dramaets Dele til en fastsluttet Enhed, giver dem
organisk Sammenhæng, og muliggør en
symfonisk Udvikling af Dramaets musikalske
Tanker og Indhold. De enkelte L. optræder ikke
hver Gang under samme Form, i deres
oprindelige Skikkelse; med stor polyfon Kunst
varieres og sammenflettes, omformes og
udvides de stadig under Henblik til den
øjeblikkelige poetiske Situation. »Orkesteret sætter
os gennem L. i Stand til at følge de optrædende
Personers hemmeligste Tanker, stiller det
forbigangne og det fremtidige frem for
Bevidstheden lige saa klart som det nærværende«;
Anvendelsen af L. evner at skabe og
genfremkalde Stemninger og Idéforbindelser, som det
blotte Ord vanskelig vilde være i Stand til.
(Litt.: Rich. Wagner, »Oper und Drama«,
III [»Ges. Schriften«, IV, 2. Udg., Leipzig 1887];
Karl Gjellerup, »Rich. Wagner« S.
42—57 [Kbhvn 1890]).
S. L.
Ledemus, smaa fri Legemer i et Led,
bestaaende som Regel af Brusk ell. Brusk med
en Benkerne, af og til bestaar de mest af fibrøst
Væv. Medens nogle af dem opstaar ved, at et
lille Stykke af Ledfladen afbrydes ved et
Traume, opstaar andre under Forløbet af en
bestemt Sygdom i Ledet, Arthritis deformans.
Medens den førstnævnte Art af L. plejer at
forefindes enkeltvis, kan de sidstnævnte
optræde i stort Antal — op i Hundreder.
Symptomerne paa L. er gerne dels en langvarig let
Vandansamling i Ledet (Hydarthrus), dels
pludselig opstaaede Smerter med
Ubevægelighed af Ledet p. Gr. a. Indklemning mellem
Ledfladerne. Ogsaa Knagen ved Bevægelser kan
opstaa ved talrig tilstedeværende L.
Behandlingen er, hvis der er Gener ved Lidelsen af
Bet., Fjernelse ved Operation.
(E. A. T.). V. Sch.
Ledemærke (Søv.), Landmærker, ofte
formede som Stager ell. Stativer samt forsynede
med let kendelige og iøjnefaldende
Topbetegnelser (Kugler, Trekanter, Tønder e. l.). L.
opstilles paa Land ell. flakt Vand og angiver
2 og 2 Ledelinier, i hvilke ell. mellem hvilke
Skibene skal sejle i snævre Løb.
C. B-h.
ledende Artikler (tysk: leitenden Aufsätze,
eng.: leaders, editorials, fr.: articles de fond),
Dagspressens inden- og udenlandske Oversigter
over vigtige Samfundsspørgsmaal, der i Alm.
anbringes paa bestemte Spalter i Bladene og
med iøjnefaldende typogr. Fremtræden.
E. S-r.
ledende Cellevæv (bot.) kaldes det bløde,
løse, saftige, med mange Cellemellemrum
udstyrede Parenkym, som hos mange Planter
strækker sig fra Arret ned gennem Griffelen og
ofte et Stykke hen ad Frugtknudens
Indervægge, og gennem hvilket Støvrørene, for en
stor Del utvivlsomt ernærede af det, vokser
ned til Æggene; hos andre Planter beklæder
det l. C. som et Tapet Indersiden af
Griffelkanalen. Det opdagedes 1826 af Brongniart.
(V. A. P.). A. M.
Ledeneurose [-næ^u-], smertefuld Affektion
af et Led uden paaviselig Lidelse af dette,
optræder hos hysteriske Individer, især i Knæ-
og Hofteled. Erkendelsen af en L.’s
Tilstedeværelse kan ofte være forbunden med
Vanskelighed, og Behandlingen, der dels maa tage
Hensyn til det angrebne Led, dels til den til
Grund liggende nervøse Konstitution, kan ofte
være langvarig. Affektionen svinder dog uden
at efterlade Forandringer i Ledet. Efter
Indførelse af Røntgenundersøgelse er Antallet af
L. aftaget. I mange Tilfælde kan paavises
Forandringer i Ledets Brusk ell. Ben som
Aarsag til Smerterne.
(A. F.). H. I. B.
Lederer [’le.dərər], Hugo, østerr.-tysk
Billedhugger, f. 16. Novbr 1871 i Znaim. Hans
Bismarck-Monument i Hamburg, der ikke fulgte de
slagne Veje, men tog Motiver fra de gl.
Roland-Støtter, bragte ham paa een Gang
Berømmelsen. Han har endvidere modeleret Relieffet
»Hjemvendende Soldater« (Dresd. Albertinum),
»Violinspillerske« m. v. Paa den baltiske
Udstilling 1914 saas bl. a. Bronzerne »Bryder«,
»Fægter«, »Diana« og Marmorhoved af Heine.
Han er en af de førende Billedhuggere i
Tyskland.
A. Hk.
Ledereumatisme [-ræ^u-], se Reumatisme.
Ledeskinne, se Kulisse.
Ledesma [læ’ðæsma], By i det vestlige
Spanien, Prov. Salamanca, ligger paa den
venstre Bred af Tormes, over hvilken en gl Bro
fører, har en efter Sigende af Romerne opført
Bymur, Garveri og (1920) 3600 Indb. 8 km mod
SØ. ligger det stærkt besøgte Badested Baños
de L. med Svovlkilder (indtil 52°).
C. A.
Ledesvamp, et nu kun lidet brugt populært
Udtryk for de fungøse Ledbetændelser, der nu
vides at være af tuberkuløs Natur (se
Ledbetændelse og Tuberkulose). L. har
sikkert ogsaa af og til været anvendt for at
betegne Sarkom i Led, en dog sjælden Lidelse.
(E. A. T.). V. Sch.
Ledetone (lat. Subsemitonium), i Alm.
Betegnelse for det 7. Trin i Skalaen — Tertsen
i Dominanttreklangen — som ledende naturlig
hen til, stræbende hen imod Grundtonen,
Tonica, og derfor særlig karakteristisk for
Bestemmelsen af Tonarten (derfor fr. note
caractéristique, note sensible).
S. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
