Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leeuwarden - Leeuwenhoek, Antony van - Leeuw-Saint-Pierre - Leewards Islands - Lefèbre - Lefébure, Claude - Lefébure, Eugène - Lefébure-Wély
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Erhvervskammer samt fl. lærde og almennyttige
Selskaber, saaledes det frisiske Selskab for
Historie, Oldtids- og Sprogkundskab. Industrien
beskæftiger sig med Fabrikation af Guld- og
Sølvvarer, Lærredsfabrikation, Spejl-,
Pianoforte- og Orgelfabrikation; tillige findes
betydelig Handel med Cikorie, Hør, Huder,
Manufaktur- og Kolonialvarer, Vin og
Kornbrændevin samt nogle af de største Frugt- og
Kvægmarkeder i Holland.
L. nævnes allerede i 13. Aarh. og laa da ved
en bred Havbugt (Middelzee ell. Boondiep), der
efterhaanden ganske udfyldtes ved
Slamdannelser, saa at L. nu ligger mindst 15 km fra
Havet. 1504 blev L. Sæde for Prov. Frieslands
Raad og var 1564 indtil Reformationens
Indførelse 1570 Sæde for en Biskop.
N. H. J.
Leeuwenhoek [’£e.və(n)hu.k], Antony van,
holl. Biolog, f. 24. Oktbr 1632 i Delft, d. smst.
26. Aug. 1723. L. var opr. i Handelslære, men
interesserede sig stærkt for
Naturvidenskaberne, og efter at han havde opnaaet en
Sinecure som »Kamerbeware« hos en Privatmand,
kunde han ofre sig helt for Studiet af dem.
Han var egl. en ganske ulærd Person, med hvis
Skolegang det havde været smaat bevendt, og
som aldrig fik med et Universitet at gøre,
hverken som Student ell. Lærer. At han naaede op
bl. Videnskabens største, skyldes hans tekniske
Snille og hans glimrende, nøgterne
Observationsevne. L. var den første virkelige
Mikroskopiker, og det var med dette Instrument,
hvis Linser han selv sleb, og hvis tekniske
Anordning han paa mange Maader forbedrede, at
han gjorde sine store Opdagelser. L.’s
Mikroskop holdtes i Haanden, var forsynet med et
Hulspejl til Belysning af Objektet og kunde
forstørre indtil 270 Gange. Med dette
Instrument saa L. Blodomløbet i Halen paa en Frø,
gjorde Studier over Haarkarnettet, som paa
fl. Maader supplerede Harvey’s Undersøgelser,
og paaviste de røde Blodlegemer (som
Malpighi havde set og tydet som Fedtkugler), af
hvilke han gav den første Beskrivelse i et Brev
til Royal Society, 15. Aug. 1673. Caspar
Bartholin omtaler dette Fund i et Brev til Sønnen
Thomas August 1674. »Infusionsdyrene«, de
mikroskopiske Organismer, som udvikler sig i
Vand, der indeholder organiske Rester,
paaviste L. 8. Septbr 1675, og han viste samtidig,
at de af Joh. Ham (1677) opdagede
Spermatozoer fandtes i Sæden fra alle Handyr (se
Befrugtning). Disse Sædlegemer opfattedes
som Dyr (se Animalkulist), og
Spørgsmaalet om generatio æqvivoca rejstes atter
ved Opdagelsen af Infusionsdyrene. Den
største Del af L.’s Arbejder har han offentliggjort
i Philosophical transaktions (1673—1723). Paa
Hollandsk: »Alle zijne natuurkundige werken«
(1696) og »Sendbrieven aan de Heeren van de
koninglijke societet te London en andere
geleerde lieden over verscheyde verborgenheden der
Natuure« (1687—1718). 1843—44 er nogle af de
vigtigste Skr udgivne af Le Sueur, Fleck,
van Charante og Halbertsma. (Litt.:
Haaxmann, »Nederl. Tijdschrift voor
Geneeskunde« [1871] og samme, »Antony van
Leewenhoek. De outdekker der Infusorien«
[Leyden 1875]).
J. S. J.
Leeuw-Saint-Pierre [’£e.v-sæ-’piæ.r], By i
belg. Prov. Brabant 5 km N. f. Hal ved Zuenne
ell. Sonne, der hører til Scheldes Flodomraade,
har 6000 Indb. Uld- og Bomuldsspinderi.
N. H. J.
Leewards Islands [’£i.wədz-’ai£əndz], »Øerne
under Vinden (ɔ: Passaten), i Læsiden«, kaldes
Øerne fra Puerto Rico til Dominica i
Modsætning til Windwards Islands, de sydligere
smaa Antiller. Fra 1871 udgør Jomfruøerne (de
britiske), St Christoph, Anguilla, Nevis,
Antigua, Barbuda, Montserrat og Dominica den
britiske Forbundskoloni L. I., 1827 km2 med
(1911) 127193 Indb.
N. H. J.
Lefèbre [lö’fæ.vr] (ogsaa skrevet Lefèbvre
og Lefèvre), Tanneguy (paa Lat. kaldet
Tanaquillus Faber), fr. Humanist, f. i Caen
1615, d. i Saumur 12. Septbr 1672. Han lagde
sig allerede som Barn med stor Iver efter de
klassiske Sprog, kom senere paa et
Jesuiterkollegium, men vilde ikke lade sig bevæge til
at gaa den gejstlige Vej. Efter at være kommen
til Paris fik han ved Richelieu’s Hjælp en Plads
som Inspektør ved Louvre-Trykkeriet. Senere
gik han over til Calvinismen, og 1653 blev han
Prof. ved Akademiet i Saumur. Hans Datter
var Anne Dacier (s. d.). — Han har udgivet
Værker af en stor Mængde gr. og lat.
Forfattere, Lukian, Longinos, Ælian, Apollodor,
Terents, Fædrus, Vergil, Horats, Justinus m. fl.,
og desuden nogle Oversættelser. Endvidere
haves af ham Epistolæ criticæ (2 Bd, Saumur
1659—65), Vies des poètes grecs (1665) og
Méthode pour commencer les humanités grecques
et latines (1672).
H. H. R.
Lefébure [löfe’by.r] (le Fébvre, le Fèvre),
Claude, fr. Maler, f. 1632 i Fontainebleau, d.
1675 i Paris, Elev af Lesueur og Lebrun, 1663
Medlem af det fr. Akademi, var en dygtig
Portrætmaler og malede bl. a. Kongen,
Dronningen og Personer fra Hoffet; til hans
bekendteste Portrætter hører Colbert’s, hvorpaa han
blev Akademimedlem. I øvrigt var han ogsaa
en Tid sysselsat i England for Karl II.
Louvre-Saml. i Paris og Londons National Portrait
Gallery ejer Portrætter af ham. Han raderede
ogsaa. (Litt.: Th. Lhuillier, Le peintre.
Cl. L. de Fontainebleau [1893]).
A. Hk.
Lefébure [lofe’by.r], Eugène, fr.
Ægyptolog, f. i Prunoy i Yonne 1838, d. 1910 i Alger,
blev efter at have studeret Ægyptologi under
Vejledning af F. Chabas i Chalon-sur-Saône
midlertidig Docent i Ægyptologi ved
Universitetet i Lyon, og blev derpaa, efter at have
været i fl. Aar Medlem og Direktør for den fr.
Mission Archéologique i Kairo, Docent ved den
højere Skole i Algérie. L. udgav 1868 Hymnes
au Soleil le chapitre XV du Tedtenbuch
(1874—75), Osiris; les yeux d’Horus (1886—89), Les
Hypogées Royaux de Thèbes: tombeaux de Séti
I et de Ramses IV, Annales du Musée Guimet
(9. og 16. Bd, 1890), Les Rites égyptiens,
foruden mange Afhandlinger i ægyptologiske o. a.
Tidsskrifter; bl. a. i Le Sphînx, hvis Udgiver
var afdøde Prof. K. Piehl (Upsala 1897 ff.).
V. S.
Lefébure-Wély [löfe’by.r-ve’li], fr. Musiker,
(1817—69), var Organist ved Madeleine-Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
