Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - legeret Blik - legeret Staal - Legering - leges Alamannorum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Medens Ledningsmodstanden hos elektrolytisk
Jern er 0,12 Ohm pr m Længde og m2 Tværsnit,
stiger den med 0,11 Ohm for hver 1 % Si, der
tilsættes. Til Dynamoankere nøjes man ofte med
det billigere halvlegerede Blik, der kun
indeholder 1—c. 1,5 % Si. Begge Bliksorter maa
behandles forsigtigt, saa Koldstrækning
undgaas.
E. Su.
legeret Staal, se Specialstaal.
Legering (lat.), Forbindelse ell. Blanding af
to ell. fl. Metaller indbyrdes ell. af Metaller
med eet ell. fl. Metalloider (L.’s »Komponenter«),
hvori Metaludseendet og i det hele taget
Metalkarakteren er bibeholdt. For at L. kan
dannes, er det nødvendigt, at Komponenterne kan
opløses i hinanden i smeltet Tilstand; Metaller,
med hvilket dette ikke er Tilfældet — eller
hvor Opløseligheden er saa ringe, at den ikke
spiller nogen Rolle i Praksis — som f. Eks.
Jern og Bly, kan ikke danne nogen L. Ved
Afkøling af den flydende Smeltemasse vil der,
naar en bestemt Temperatur er naaet, begynde
at udskilles Metalkrystaller, hvad der — i
Reglen ved en stadig synkende Temperatur —
vil fortsættes, til hele Massen er størknet og den
faste L. er dannet. Disse Krystaller kan bestaa
af alle ell. enkelte af Komponenterne i fri
Tilstand, af kemiske Forbindelser af to ell. flere
Komponenter ell. af saakaldte »faste
Blandingskrystaller«, d. v. s. Metalkrystaller
indeholdende samtidig fl. af Komponenterne, der er
homogent fordelte i hinanden inden for Krystallen
paa samme Maade som f. Eks. Kogsaltet i en
Kogsaltopløsning, men uden at de har indgaaet
nogen kemisk Forbindelse indbyrdes. I mange
Tilfælde vil en større ell. mindre Mængde af
L. være udskilt i saakaldet »eutektisk« Tilstand,
d. v. s., at Komponenterne udskilles samtidigt
Side om Side i som oftest overordentlig fint
fordelt Form, som Blade ell. Korn; denne
eutektiske Udskillelse, hvori Mængdeforholdet
mellem de tilstedeværende Komponenter er et
ganske bestemt og karakteristisk for vedk. L.,
finder Sted ved den laveste Størkningstemperatur,
som overhovedet vil naas under Størkningen af
den paagældende L., og paa en saadan Maade, at
Temperaturen vil holde sig konstant, saa længe
Størkningen af Eutektikumet varer. Naar
denne er tilendebragt, vil hele Størkningen
altsaa være tilendebragt, og den hu faste L. vil
bestaa af primært udskilte. forholdsvis
veluddannede Krystaller af een ell. fl. af
Komponenterne — i ren Tilstand ell. i kemisk
Forbindelse med hinanden — omgivne af en
Grundmasse af fint fordelt Eutektikum. Saafremt L.
til at begynde med indeholder Komponenterne
i samme indbyrdes Mængdeforhold som det, der
er karakteristisk for den eutektiske L., vil hele
L. størkne eutektisk ved den før nævnte
konstante Temperatur til et Eutektikum. Medens
ved L., der kun indeholder to Komponenter,
»binære« L., Forholdene endnu er nogenlunde
lette at overse, bliver de ved »ternære« og
endnu mere ved »kvaternære« L. meget
komplicerede, hvortil ogsaa bidrager, at der i mange
Tilfælde ogsaa efter Størkningen kan ske
Omdannelser og Spaltninger i de faste Krystaller,
f. Eks. Omdannelser til andre polymorfe ell.
allotrope Modifikationer, af Blandingskrystaller
kan udkrystallisere simplere sammensatte
Krystaller etc. Der er navnlig i de sidste Aartier
nedlagt et meget betydeligt Arbejde i at
klarlægge disse Forhold, og der er opstaaet en helt
ny Videnskab, Metallografien (s. d.), som søger
at bringe Orden i det efterhaanden
særdeles omfattende eksperimentelt tilvejebragte
Materiale og at finde de grundlæggende Love
for L.’s Konstitution og Dannelse. Da
selvfølgelig L.’s Mikrostruktur i første Linie vil være
afgørende for L.’s Egenskaber, bliver
Metallografien i stigende Grad Grundlaget for L.’s
Anvendelse i Praksis. Denne er særdeles
omfattende, ja, da næsten alle de teknisk anvendte
Metaller er mere ell. mindre urene, indeholder
større ell. mindre Mængder af andre Metaller
ell. af Metalloider, kan man betragte saa godt
som alle vore til praktiske Formaal benyttede
Metaller som faldende inden for L.-Begrebet.
Set fra dette Synspunkt vil man saaledes
betragte Støbejern som værende en L. af rent
Jern med Kulstof, Mangan, Silicium og Fosfor;
Staal som en L. af Jern og en ringe Mængde
Kulstof etc. At Teknikken i saa stor
Udstrækning foretrækker L. for de rene Metaller, beror
for en væsentlig Grad paa, at L. ofte har mere
værdifulde Egenskaber end de rene Metaller,
og at det ofte ved en Tilsætning af en
forholdsvis ringe Mængde af et Fremmedstof vil være
muligt at afpasse Metallets Egenskaber efter
de foreliggende Formaal. Det vilde føre alt for
vidt her i Detailler at vise, hvilke Virkninger
der kan naas ved at lade de forsk. Metaller
danne L. med hinanden; kun et Par Eksempler
skal anføres. Ofte — men dog langtfra altid
— vil den Temperatur ell. det
Temperaturinterval, i hvilket L. smelter, ligge lavere end
Smeltepunkterne af Komponenterne; man kan
herved fremstille lavtsmeltelige L. til Lodning
(s. d.), Sprinklers (s. d.) etc. Støbeligheden vil
i Reglen stige væsentlig ved L., idet disse ofte
vil flyde godt i smeltet Tilstand, ligesom de
vil udfylde Formen fuldstændigt efter at være
størknede. Farven vil ofte influeres stærkt ved
L., saaledes vil allerede en ringe Tilsætning
af Nikkel gøre Kobber sølvhvidt. Smidigheden
vil i Reglen nedsættes ved L.’s Dannelse,
navnlig i meget betydelig Grad, saafremt der dannes
kemiske Forbindelser af Komponenterne, da
saadanne næsten altid vil være skøre; man
undgaar derfor helst at give L. en
saadan Sammensætning, at der kan være Fare for
Dannelsen af kemiske Forbindelser.
L.-Fremstilling vanskeliggøres ofte ved, at der indtræder
»Sajgring«, d. v. s., at Massen bliver
uhomogen, ved at de først udskilte Krystaller, der
jo efter det før omtalte som oftest vil være
anderledes sammensatte end Smeltemassen, kan
stige op til Overfladen ell. synke til Bunds;
hurtig Afkøling og Omrøring under Afkølingens
første Del modvirker Sajgringen. L., hvori det
ene Metal er Kvægsølv, kaldes Amalgamer; de
udmærker sig ved at være flydende, naar
Kvægsølvindholdet er nogenlunde stort.
Carl J.
leges Alamannorum (lat.), Alamannernes
Love. Af saadanne foreligger to: pactus
Alamannorum, en kun i Brudstykker bevaret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
