Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Legion - Légion d'honneur - Légion étrangère - Legionsmønter - Legionær - legis actiones
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Legion (lat. legio), Hovedafdeling af den
rom. Borgerhær. Hvorledes den opr. har været
organiseret, vides ikke; ej heller vides det,
hvilken Plads L. har indtaget i den
Hærordning, som tillægges Servius Tullius og synes at
have holdt sig et Par Aarhundreder. Først fra
Midten af 4. Aarh. f. Kr. bliver Ordningen os
mere klar. Det regelmæssige aarlige Opbud
bestod da af 4 L., men ofte holdtes et større
Antal samtidig under Vaaben. L.’s ordinære
Styrke angives til 4200 Mand Fodfolk og 300
Ryttere, men undertiden gjordes Tallet større,
især i senere Tid. Af de 4200 Mand indtog de
1200 en Særstilling som letbevæbnede (velites),
medens de øvrige efter deres Alder deltes i
tre indbyrdes forsk. udrustede Grupper,
hastati (de yngste), principes og triarii, saaledes
at den sidstnævnte Gruppe kun var halvt saa
stor som hver af de andre. Hver af de tre
Grupper var delt i 10 Manipler (manipuli)
à 2 Centurier (centuriæ), saa at Triariernes
Manipier og Centurier altsaa blev halvt saa
stærke som de øvriges; men af velites tildeltes
der hver Centurie et lige stort Antal. Fastholder
vi Tallet 4200 som den samlede Fodfolksstyrke
i L., kommer altsaa hver Centurie af hastati
og principes (iberegnet velites) til at omfatte
80 Mand (60 + 20), og af triarii 50 Mand
(30—20). I Slagordenen optraadte ikke
Centurien, men Manipien som taktisk Enhed, og
Opstillingen var den, at hastati stod forrest
med Mellemrum mellem Maniplerne, dernæst
principes, hvis Manipier stod ud for
Mellemrummene mellem de foregaaendes, og endelig
triarii paa samme Maade i Forhold til
principes. Paa den Maade kunde de bagved
staaende Afdelinger let rykke frem til Undsætning,
naar de foran staaende trængte dertil. Rytteriet
opererede naturligvis særskilt; de 300 Ryttere
var delte i 10 turmæ.
L. havde i den her skildrede Tid ingen fast
Overbefalingsmand, men hver L. havde af
Officerer 6 Krigstribuner (tribuni militum),
af hvilke de 2 efter Tur havde den egl. Ledelse
2 Maaneder ad Gangen. Opr. valgtes de af
Overfeltherrrrne (Konsulerne), men
efterhaanden fik Folket Del i Valget, og fra Aar 207
plejede Folket at vælge de 24 Krigstribuner for
Aarets 4 ordinære L. De var sædvanlig unge
Mænd af fornem Stand. Underofficerer var
Centurioner (een for hver Centurie) og
for Rytteriets Vedk. Dekurioner (3 for
hver turma).
Denne Organisation af L. holdt sig til
henimod Slutn. af 2. Aarh., da man foretog en Del
Ændringer, som undertiden, men uden sikker
Hjemmel, tillægges Marius. For det første
udskiltes Rytteriet af L. og toges nu udelukkende
af Forbundsfællerne, og dernæst ophævedes
Adskillelsen mellem hastati, principes og triarii.
Der indførtes en ny Inddeling af L. i 10
Kohorter (cohortes), hver paa 3 Manipler, og
Kohorten blev nu den egl. taktiske Enhed.
Denne Ordning fandtes under Borgerkrigene og
under Cæsar’s Krige. Paa den Tid har L.
ogsaa faaet faste Numre, idet der ikke mere
hvert Aar formeres ny L., men udskrives
Mandskab til Supplering af de bestaaende. L.’s
Styrke er ogsaa nu forøget, i Reglen til henved
6000 Mand.
I Kejsertiden foretoges der atter en Del
Forandringer. Der tildeltes nu paa ny hver L. en
mindre Afdeling Rytteri, og i
Kommandoforholdene indførtes den Reform, at hver L. fik
en Legat (legatus legionis) til fast
Overbefalingsmand. Legaterne tilhørte Senatorstanden,
men da Senatorerne af Kejser Gallienus
fjernedes fra Hæren, overtoges Kommandoen over
L. af præfectus castrorum, en Befalingsmand,
som hidtil havde haft med den indre Ordning
af Lejren at gøre. L. vedblev i Kejsertiden at
have faste Numre, og desuden havde hver L.
et særligt Tilnavn, hvilket var nødvendigt
derved, at fl. L. havde samme Nummer. Ved
Augustus’ Død fandtes der i Riget 25 L.; senere
blev Tallet langt større. L. havde i Kejsertiden
faste Standkvarterer rundt omkr. i
Provinserne, men blev af og til forlagte fra en Provins
til en anden. Om Organisationen af L. i den
senere Kejsertid er vore Efterretninger
temmelig mangelfulde.
H. H. R.
Légion d’honneur [le’зiå-d-å’no.r], se
Æreslegionen.
Légion étrangère [le’зiå-etrã’зæ.r], d. s. s.
Fremmedlegion.
Legionsmønter, antikke rom. Mønter med
de forsk. Legioners Numre, prægede af forsk.
af de senere rom. Kejsere, stundom andre
Magthavere. Disse Mønter, der maa antages
fortrinsvis at have været brugte til Soldaternes
Lønninger, er vistnok prægede for at smigre de
Legioner, som Vedk. havde til sin Raadighed.
Den interessanteste Suite er de af Marcus
Antonius prægede Denarer med henimod 30 forsk.
Legioners Numre; af disse ses det, at 3 af hans
Legioner havde særegne Navne, idet den 12.
hedder Antiqua, den 17. Classica, den 18.
Lybica (i St f. Libyca). Senere hen i Tiden
træffes Kejsernavne tilføjede, f. Eks. Augusta,
Flavia, Trajana, Ulpia. Paa Septimius Severus’,
Gallienus’ og Aureolus’ Mønter kaldes den 1.
Legion Minervia. Nogle Legioner førte
Tilnavnene Victrix, Adjutrix, Liberatrix, andre var
opkaldte efter Landsdele, f. Eks. Italica,
Parthica, Macedonica. Paa rom. Kolonimønter
nævnes ofte Legionerne, enten fordi disses Soldater
som Veteraner har faaet anvist Opholdssted i
de paagældende Kolonier, ell. fordi de som
Tjenstgørende havde Garnison der til den
vedkommende Provins’ Beskyttelse. (Litt.:
Eckhel, Doctrina numorum veterum, IV, S.
95, VI, S. 50—52, VIII, S. 488 ff.).
(P. B.). H. A. K.
Legionær (fr.), en til en Legion hørende
Soldat; Medlem af den fr. Æreslegion.
legis actiones (lat.) betegner i den gl-rom.
Civilproces de bestemte, engang fastslaaede
Formler, hvori Parterne havde at fremsætte
deres Paastande for Magistraten (Konsulerne,
senere Prætor en), og som nøje sluttede sig til
Ordlyden af den Lov (lex), der af Klageren
antoges at hjemle ham en Ret (actio) til
Anordning af Voldgiftsretten (judicium). Se i
øvrigt den hist. Udvikling under
Formularproces.
C. W. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
