Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - leges Visigothorum - Legetid - Legetøj - Legge, James - Legger - leggiero - Leggings - Leghorns - Legien, Carl Rudolf - legio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lovbøger skulde den gælde for baade Romere og
Goter og tilstræbte derfor en Udjævning af
Forskellen mellem de to Retssystemer. En ny
Redaktion (Ervingiana) tilvejebragtes af Kong
Ervig 681, og denne ligger atter til Grund for
den saakaldte Vulgatar hvori forsk. senere
Love er tilføjede. Den vestgotiske Lovgivning
og ikke mindre den herfra ofte afvigende og
mere rent germanske vestgotiske Sædvaneret
har efterladt sig stærke Spor i den
middelalderlige sp. Ret. Udgave: Leges Visigothorum
ed. Karolus Zeumer i Monumenta Germaniæ
historica. Legum sectio I. Tom. I (Hannover
og Leipzig 1902).
P. J. J.
Legetid, se Leg (zool.).
Legetøj, Genstande af meget forsk.
Materialer (Ben, Elfenben, Glas, Kautsjuk, Læder,
Metal, Pap, Papir, Papmaché, Sten, Træ, Tøjer,
Voks o. s. v.), tjener til at beskæftige og more
Børn og er nu Genstand for en betydelig
Industri, som udøves saa godt som i alle Lande.
Tyskland har fra gl Tid haft Ry for sit
Nürnberger-L., i Virkeligheden har Fabrikationen
af L. der adskillige Centre, simplere og
middelfine Sager saaledes i Erzgebirge i Sachsen, i
Oberammergau i Bayern, paa Rauhe Alp i
Württemberg, middelfine og finere Varer
leveres fra Sonnenberg og Omegn i Thüringen,
bedre og bedste Sorter fra Nürnberg, Stuttgart,
Berlin etc.; disse konkurrerer med Held med
de fineste Pariservarer. I Danmark har der i
de senere Aar været en Bestræbelse for at
frigøre sig for Indførelse af navnlig simplere L.,
saaledes er Fremstillingen af Blik- og
Trælegetøj af forsk. Art, Flag, Springtove,
Teddy-Bjørne, Tøj-Julenisser m. m. med Held drevet
dels af Fængselsvæsenet, dels af Private; den
er dobbelt priselig, fordi den tillige til Dels
benytter ellers værdiløse Affaldsstoffer. Af de
skandinaviske Lande maa vel for øvrigt Sverige
anses for at staa højt m. H. t. L., idet sv. L.
ogsaa finder Vej til Danmark.
Ved Fremstilling af L. maa hygieiniske
Hensyn spille en væsentlig Rolle: giftige
Farver maa undgaas, i Kautsjuk maa der ikke
findes sundhedsfarlige Tilsætninger. L. af Tin maa
have lovbestemt Legering, i hvilken Bly kun
taales til en vis Grad, giftige Metaller maa
undgaas. Der maa tages Hensyn til, at
Smaa-børnene ofte faar fat paa de ældre Børns L.,
og at det da straks gaar fra Haanden til
Munden. Adskilligt L., som er bestemt for ældre
Børn, kan være farligt baade for Børn og
Voksne. Dette gælder saaledes Farao-Slanger,
som udvikler giftige Dampe, Knaldperler,
Amorces o. s. v. Legetøjsfabrikationen har i Slutn.
af 19. Aarh. opnaaet et Standpunkt, som med
Rette har givet Anledning til pædagogiske
Bekymringer; naar man nemlig ikke længere
nøjes med selvbevægende L., og med Musik,
men har Dukker, der taler ved Hjælp af en
Fonograf, kan der være begrundet Frygt for,
at Barnets Fantasi, som i en Kludedukke kan
se den dejligste Prinsesse, ikke kommer til at
arbejde, og at Fantasien hos Ungdommen
derfor kommer til at erstattes af Blaserthed. L.
findes allerede i den forhistoriske Tid; i
Pælebygninger i det vestlige Schweiz, som tilhører
Bronzealderen, har man fundet Genstande af
Bronze og Ler, som ligner Rangler og
utvivlsomt har været anvendte saaledes. Af andet
Fortidslegetøj, som er kommet for en Dag paa
ny, kan nævnes Terninger. I Tyskland findes
egne Legetøjsindustriskoler, dels
støttede af Staten, dels af Foreninger, de
indbefatter Forskole for Børn over 11 Aar og
Fagskole, to-aarig for Voksne; i Østerrig er
Undervisning i Legetøjindustri knyttet til fl. tekn.
Skoler.
(F. W.). D. H. B.
Legge [£eg], James, eng. Sinolog, f. 20.
Decbr 1815 i Huntly ved Aberdeen, d. i Oxford
29. Novbr 1897. Efter at have studeret Teologi
gik han 1839 som Missionær til Østasien, først
til Malakka og 1843 til Hongkong, hvor han
virkede til 1873. Da der 1876 blev oprettet en
Lærestol i Kinesisk i Oxford, blev L. Professor
her. Et af hans Hovedværker er The Chinese
Classics (1. Udg. 1875 ff.; 2. Udg. 1893 ff.) i 3
Bd: I: The Life and teachings of Confucius,
II: The works of Mencius, III: The Sea King
or the book of Poetry. L. har ogsaa udgivet
den kinesiske Tekst af de 4 Sheshu og de 5
King (1865) og: The religions of China;
Confucianism and Taoism (1880) i Samlingen
Sacred Books of the East i London (3 Bd, 27—28
og 39—40).
V. S.
Legger [’£ægər] (holl.; eng. Leaguer eller
Leager; fr. Lègre), Maal for flydende Varer,
særlig Arrak; i Amsterdam, Rotterdam og holl.
Vestindien = 563 l; i holl. Ostindien og
Singapore = 588 l; i Kapstaden = 575,35 l; i
Batavia = 578,12 l. I Colombo (Ceylon):
Kokosolie i Indkøb = 180 gl. Gallons à 3,7852 l, i
Udsalg = 125 Imperialgallons à 4,54358 l; Vin = 75
Veltes = 567,78 l; i Pondichéry = 552 l.
Th. O.
leggiero [le’d.зæro] (ital.), mus.
Foredragsbetegnelse: let; ved Klaverspil et Anslag, ved
hvilket Fingrene berører Tangenterne let, men
distinkt og uden Betoning.
S. L.
Leggings [’£egiŋz] er høje Gamacher af
bøjeligt Læder, brunt Sejldug ell. Gummistof.
Mest brugte til Sport. Se i øvrigt Gamacher.
Leghorns [’£eghå.ənz], se Høns, S. 135.
Legien, Carl Rudolf, tysk
Arbejderleder (1861—1920), arbejdede som Drejersvend,
men kom allerede 1890 i Spidsen for
Fagforeningernes »Generalkommission« og har med stort
Organisationstalent, med Fasthed og
Maadehold ført den tyske Fagforeningsbevægelse frem
til dens nuv. betydelige Stilling. Som Medlem
af Rigsdagen, hvor han sad 1893—98 og
1903—18, tilhørte han det revisionistiske
Socialdemokrati. Under Verdenskrigen var han
medvirkende for »Arbejdsfællesskaber« mellem
Arbejdere og Arbejdsgivere til Regulering af Løn og
Arbejdstid. 1919 indvalgtes han i
Nationalforsamlingen. Marts 1920 hindrede han Kapp’s
Statskupsforsøg ved at erklære Generalstrejke
og afbødede dernæst, at denne løb ud i
Revolution; Rigspræsidentens Opfordring til at danne
Regering afslog han. — Han har forfattet »Die
deulsche Gewerkschaftsbewegung« (1911) og
»Aus Amerikas Arbeiterbewegung« (1914).
P. L. M.
legio, egl. en rom. Troppestyrke, i det ny
Test. Betegnelse for en meget stor Mængde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
